Guldborgsund Kommune

Vegvisir Race 2019 – tæt på udsolgt

Del
Vegvisir Race er på kun tre år blevet en af de største kapsejladser i Danmark. Her få dage før startskuddet torsdag d 15. august kl 16.30 er der stort set udsolgt. Takket være et stort engagement fra sejlklubber, frivillige og de professionelle aktører er der samtidigt skabt en folkefest på havnen i Nykøbing Falster, i Guldborg og i Stubbekøbing samt udkigsposter hele vejen langs Guldborgsund.
Guldborg Broen
Guldborg Broen

Vegvisir Race 2019 – tæt på udsolgt

Der er lagt op til nogle aktive dage på havnen i Nykøbing Falster, Guldborg og Stubbekøbing i forbindelse med kapsejladsen Vegvisir Race 2019

 

Oplevelser for alle

Bådene sendes afsted torsdag den 15. august kl. 18.00 fra Lystbådehavnen ved Sejlklubben Vikingen i Nykøbing, men allerede onsdag den 14. august er der rig lejlighed til dels at se de deltagende både, synge solen ned sammen med Nykøbing F Turistforening, høre live musik med Swing Roots og møde en 25-årig tysk sejler, der har deltaget i den transatlantiske kapsejlads, Minitransat.

Aktiviteter på havnen i Nykøbing, Guldborg og Stubbekøbing

Ud over den musikalske underholdning er der i Nykøbing mulighed for at besøge standene og du kan se smykker, designet af DANULA Design af sten fundet ved kysterne, møde HTX elever fra CELF med smagsprøver på tang, FABLab fra Biblioteket vil være til stede med deres 3-D printer, så kom og prøv det. Der vil være kunstudstilling i Roklubben, og fredag formiddag arbejder kunstnerne Michael Dunk og Parul Moha sammen med to 6. klasser og kreerer kunstværker af affaldsprodukter! Dette initiativ er støttet af Guldborgsund Kommunes Kunstråd. REFA informerer om affaldssortering, Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund og Kommunernes Internationale Miljø Organisation (KIMO) informerer om deres arbejde med bæredygtighed, affaldshåndtering, alternativ brug af restprodukter og meget mere.

I Guldborg er der musikalsk underholdning, kanonsalut, boder og du kan komme helt tæt på sejlerne, når de krydser Guldborgbroen.

I Stubbekøbing er der åbent klubhus og mulighed for at se bådene, der skal ind i havnen og runde fly by, før de fortsætter ud i Østersøen.

Se hele programmet: https://www.vegvisirrace.dk/

”Det er fantastisk, at vi for 3. år i træk kan skabe en succesrig kapsejlads fra i alt syv nationer. Successen skyldes ikke mindst det store samarbejde mellem de fem sejlklubber og Morten Brandt, der har udviklet sejladsen år for år. Og ikke mindst de rigtigt mange frivillige, der hjælper til med at gøre Vegvisir Race til en fest både på land og til vands”, udtaler Martin Lohse, formand for Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune.


Kontaktpersoner

Martin Lohse: Formand for. Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg 

Mobil: 25 18 18 13. Mail: marlo@guldborgsund.dk.



For mere information, kontakt:

Martin Damgaard Larsen, Guldborgsund Kommune, Kultur & Turisme
Mobil:2518 1898 - Mail: mdla@guldborgsund.dk


Morten Brandt,Shorthand Event Content Marketing
Mobil  4195 2150 - Mail: mortenbrandt@shorthand.dk

Susanne Lohse,  sejlklubber/Sejlklubben Vikingen
Mobil: 30320149, - Mail: susanne.lose@me.com

Nøgleord

Billeder

Guldborg Broen
Guldborg Broen
Download
Start fra Nykøbing Falster Havn - her set fra Sundby
Start fra Nykøbing Falster Havn - her set fra Sundby
Download

Vedhæftede filer

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye