Vegetarisk Forening opruster: Ansætter kendt formidler som ny Verdensmålschef
8.2.2022 08:04:59 CET | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse

Dansk Vegetarisk Forening har oprustet organisationen og ansat den 55-årige Martin Keller i en stilling som Verdensmålschef.
Martin Keller er en kendt og kompetent formidler inden for naturvidenskab og kommer fra en stilling som Verdensmålskonsulent i Københavns Kommune. Derudover er han en erfaren foredragsholder og formidler, bl.a. har han medvirket i en lang række tv-programmer som DR’s “Naturpatruljen” og TV 2’s “Martin og Ketil”. Han har desuden været ambassadør for Unicef, Fairtrade og Verdensnaturfonden og sidder i sidstnævntes præsidium.
“Naturen forsvinder, vores drikkevand er i fare, og vores dyrehold er for gammeldags. Vi bliver nødt til at handle nu. Men det tager tid at erstatte svineproduktionen med blomstrende ærtemarker, og vi skal skabe omstillingen gennem samarbejde, hvor alle kan se værdien i denne bæredygtige transformation. Det er det, DVF arbejder med, som den centrale plantebaserede organisation i Danmark, og derfor glæder jeg mig meget over at kunne bidrage til dette arbejde fremover”, siger Martin Keller.
I Dansk Vegetarisk Forening er man begejstret over at have fået Martin Keller med på holdet.
”Vi er fantastisk glade for, at vi har fået Martin med på holdet. De kommende år er altafgørende for, om vi i Danmark kommer i mål med en reelt grøn omstilling af vores fødevaresystem og når vores klimamål. Martin har mange års erfaring med at formidle naturvidenskabelige emner til alle målgrupper, og vi ser frem til, at han kan øge opmærksomheden om DVF’s arbejde for omstillingen,” siger DVF’s generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.
FN’s verdensmål viser, hvordan mange af verdens udfordringer er forbundne, og fødevaresystemet er måske den menneskelige aktivitet, som påvirker allerflest verdensmål. Og her kan vi lære af resten af verden, påpeger Martin Keller:
“Engang stod jeg uventet med en større gruppe børn ved kanten af Mekongfloden i Laos. Børnene, der er nogle af verdens fattigste børn, lærte mig at lave plantebaseret mad i en wok. I det sekund forstod jeg, hvad den bæredygtige omstilling handler om. Den dag i dag spiser jeg selv wokristede grøntsager med mine spisepinde, og jeg sender ofte en tanke til de livsduelige børn, der lærte mig fra det rige Danmark, hvordan jeg selv kunne leve mere bæredygtigt. Den grønne omstilling er i virkeligheden meget enkel og hverdagsorienteret - og velsmagende.”
Martin Keller skal i den nye stilling arbejde med at engagere endnu flere aktører i den nødvendige omstilling af fødevaresystemet, heriblandt f.eks. finanssektoren, politiske partier og andre organisationer. Han skal desuden formidle plantebaserede fødevarers kobling til verdensmålene, blandt andet i forbindelse med festivaler, fødevaremesser og andre begivenheder.
Dansk Vegetarisk Forening er den centrale aktør på det plantebaserede område i Danmark. Foreningen udfører et omfattende politisk arbejde samt varetager et bredt samarbejde med landbruget, fødevarebranchen og andre aktører i regi af Netværk for Fremtidens Planteproteiner og Plantebaseret Videnscenter.
DVF’s aktiviteter spænder vidt og omfatter blandt andet forbrugerundersøgelser, sparring om produktudvikling, mærkning af fødevarer samt information til køkkenprofessionelle og offentligheden om fordelene ved plantebaseret kost.
Nøgleord
Kontakter
Martin Keller
Verdensmålschef, Dansk Vegetarisk Forening
martin.keller (at) vegetarisk.dk / Tlf 51 35 74 38
Billeder

Links
Information om Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Global bælgfrugtindustri roser Danmarks planteindsats og ser muligheder for dansk fødevareteknologi28.10.2026 08:54:12 CET | Pressemeddelelse
Den globale brancheorganisation Global Pulse Confederation roser Danmarks evne til at samle landbruget, virksomheder og myndigheder om udviklingen af plantebaserede fødevarer. Samtidig ønsker organisationen at styrke samarbejdet med Danmark.
Gør alle borgere glade: Kombinér frit kødvalg med plantebaseret som standard20.10.2026 09:39:12 CEST | Pressemeddelelse
De ældre medborgere, som savner kød, får nu hjælp fra en uventet kant. Dansk Vegetarisk Forening foreslår, at Danmark indfører en mad-model, som i disse år med stor succes vinder udbredelse i andre lande.
Alle standpladser solgt: Danmarks største grønne madmesse vender tilbage til Aarhus13.10.2026 10:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1.000 billetter er allerede afsat til Plant Food Festival, der vender tilbage til Aarhus den 7. og 8. november. Her kan gæsterne gå på opdagelse blandt mere end 30 udstillere, lokale madboder, smagsprøver og workshops, og der er gratis adgang.
Dansk Vegetarisk Forening: Dom sikrer, at hospitaler skal sørge for vegansk mad5.10.2026 12:05:02 CEST | Pressemeddelelse
Mandag har Østre Landsret i en dom fastslået, at Hvidovre Hospital har en positiv forpligtelse til at sørge for vegansk mad til patienter under indlæggelse. Dansk Vegetarisk Forening ser dommen som en principiel og vigtig sejr, men savner en vurdering af, om maden, der bliver tilbudt, er ernæringsmæssig tilstrækkelig.
Vegetarisk Forening opruster på sundhedsområdet og styrker ledelsen11.8.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et stort behov for saglig og korrekt information om plantebaseret kost og ernæring, lyder det fra DVF’s nye sundhedschef. Hun drømmer om en fremtid, hvor “sund mad bliver forbundet med glæde og velsmag”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum