Veganuary er skudt i gang hos Emirates: Over dobbelt så mange rejsende spiste vegansk i 2022

Emirates har serveret veganske måltider ombord siden 1990'erne og tilbyder i dag et bredt sortiment baseret på flere end 180 opskrifter udviklet til rejsende, der foretrækker at spise vegansk eller måske blot ønsker et grønnere måltid ombord. De seneste år har de veganske måltider især vundet indpas blandt flere og flere rejsende på europæiske ruter.
I perioden 2021 til 2022 har flyselskabet noteret en markant stigning på 154 procent i antallet af veganske måltider, der er blevet serveret i 12 kilometers højde og i selskabets egne lounges. I faktiske tal betyder det, at der blev serveret over 280.000 plantebaserede måltider i løbet af 2022.
Du kan bestille veganske menuer på alle Emirates’ flyvninger og alle rejseklasser, blot du bestiller senest 24 timer før afgang. På udvalgte ruter, hvor der er særlig stor efterspørgsel, tilbydes de plantebaserede måltider desuden som en del af hovedmenuens valgmuligheder.
Emirates investerer løbende i det veganske køkken
Emirates er blevet vurderet til at være det bedste flyselskab for veganske rejsende af VegNews. Flyselskabet investerer da også løbende i udviklingen af nye plantebaserede måltider, senest i november 2022, hvor Emirates investerede flere millioner kroner i udviklingen af nye veganske retter hos Emirates Flight Catering. Det enorme køkken er den største flycatering-facilitet i verden med internationale kokke og ernæringseksperter fra 69 forskellige nationer.
Nogle af de retter, der udvikles, er 'født' veganske, andre er baseret på populære 'kødretter' genskabt som veganske. For begge typer retter gælder det, at smag og ingredienser fra hele verden fusioneres for at skabe en menuer og retter, der appellerer til rejsende på tværs af landegrænser. En af de nye, populære retter er koftas, kreeret med plantebaserede produkter fra det verdenskendte Beyond Meat.
Sunde råvarer i høj kvalitet
Da Emirates startede med at tilbyde veganske retter, var det på ruter til fx. Indien og andre lande, hvor en plantebaseret kost anbefales af religiøse årsager. I dag er situationen imidlertid, at flere rejsende tilvælger veganske retter simpelthen for at spise mere grønt og leve sundere – uden at de nødvendigvis definerer sig selv som veganere. Derfor er tilbuddet om veganske menuer udbredt til alle ruter og alle rejseklasser, og derfor arbejder Emirates også generelt på at anvende flere plantebaserede alternativer til traditionelle råvarer – vel at mærke råvarer, der hverken går på kompromis med smag eller kvalitet. Det gælder ingredienser som hvidt mel, mejerifløde og vegetabilsk olie, der erstattes med henholdsvis kikærtemel, kokossmør og kokos- og hørfrøolie, som endda har den sideeffekt, at de tilføjer ekstra smag til retterne.
Eksperimenterer med mere miljøvenlig produktion
De veganske muligheder på Emirates er rige på grøntsager og frugt fra flere UAE-baserede leverandører, der dyrker råvarerne lokalt på det 333.000 kvadratemeter store dyrkningsanlæg, Bustanica. Det miljøkontrollerede anlæg sparer 250 mio. liter vand i forhold til produktion af samme mængde råvarer under konventionelle dyrkningsforhold, og producerer årligt en mio. kilo afgrøder helt fri for pesticider, herbicider og andre kemikalier.
Vedhæftet:
Blandt de populære veganske retter, som Emirates serverer på First Class, er en courgettetærte. Vi har fået lov til at dele opskriften, så alle kan nyde den lækre tærte baseret på cashewnødder, kikærter og selvfølgelig courgetter.
Velbekomme!
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Emirates
Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.
Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.
Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.
Læs mere her.
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates SkyCargo går forrest i udviklingen af autonome fragtløsninger21.11.2025 11:49:58 CET | Pressemeddelelse
Emirates SkyCargo tager endnu et skridt mod fremtidens logistik ved at indgå et samarbejde med LODD Autonomous om at udvikle og teste store, selvflyvende fragt-droner. Aftalen blev underskrevet på Dubai Airshow 2025 og markerer starten på et flerårigt projekt, der skal undersøge, hvordan næste generations autonome luftfartøjer kan integreres i Emirates SkyCargos logistiske arbejde i Dubai.
Emirates og flydubai giver passagerer nye rejsemuligheder20.11.2025 12:07:37 CET | Pressemeddelelse
Partnerskabet mellem Emirates og flydubai fortsætter med at skabe værdi for rejsende over hele verden gennem forbedret samarbejde, et fælles loyalitetsprogram og et stadig voksende rutenetværk. Sammen giver de to luftfartsselskaber adgang til 245 destinationer i 103 lande.
Emirates bestiller yderligere 8 Airbus A350-900 til en værdi af 3,4 milliarder USD på Dubai Airshow 202519.11.2025 13:33:20 CET | Pressemeddelelse
Emirates, verdens største internationale luftfartsselskab, har annonceret endnu en ordre, denne gang på 8 yderligere Airbus A350-900-fly drevet af Rolls-Royce Trent XWB84-motorer ved Dubai Airshow 2025.
Emirates indleder næste fase af sit store retrofit-program - 111 fly får nye kabineprodukter18.11.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Emirates tager nu hul på næste fase af sit omfattende retrofit-program, hvor 60 Airbus A380 og 51 Boeing 777 skal opgraderes med luftfartsselskabets nyeste kabineprodukter. Fra august 2026 vil passagerer opleve en række nye funktioner ombord, herunder et næste generations ice inflight-underholdningssystem og forbedret Wi-Fi med Starlink som en del af Emirates’ modernisering af flåden.
Emirates bestiller 65 nye Boeing 777X-fly til en værdi af 38 milliarder USD18.11.2025 07:32:45 CET | Pressemeddelelse
Emirates har på åbningsdagen af Dubai Airshow 2025 annonceret en rekordordre på 65 yderligere Boeing 777-9-fly drevet af GE9X-motorer til en samlet værdi af 38 milliarder USD.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


