TEKNIQ Arbejdsgiverne

Varmepumper blæser ind over Danmark

Del
Salget af varmepumper steg markant i 2017. Særlig interessant er det, ifølge brancheorganisationen TEKNIQ og Varmepumpefabrikantforeningen, at markedet for luft-vand varmepumper for alvor tog fart i 2017.
Kilde: Varmepumpefabrikantforeningen og TEKNIQ
Kilde: Varmepumpefabrikantforeningen og TEKNIQ

6.289 boligejere sagde i 2017 ”ja tak” til at få installeret en luft-vand varmepumpe. Det er en stigning på 59 procent i forhold til året før. Også salget af de billigere luft-luft varmepumper steg markant fra 21.396 i 2016 til 35.504 sidste år.

Ifølge brancheforeningen TEKNIQ er det et tydeligt varsel om, at varmepumper som grøn helårsvarmeløsning stiger kraftigt.

”Det er klart de små luft-luft varmepumper, der bliver solgt flest af, og sådan har det været alle år – hvilket understøttes af det stigende sommerhussalg. Men nu ser vi også en betydelig stigning inden for de tunge anlæg, der bruges til helårsboliger, og ikke kun små anlæg som supplement eller som løsningen i sommerhuset,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.

”Det er en bemærkelsesværdig udvikling, fordi varmepumper er ideelle ved udskiftning af olie- og gasfyr. Tallene vidner om, at markedet åbner sig mere nu,” siger han.

Positiv omtale

Når flere slår til nu og køber luft-vand varmepumper, skyldes det dels, at finanskrisen er bag os, og dels at tilliden til den nye teknologi er stigende. Det vurderer sekretariatschef i Varmepumpefabrikantforeningen, Lars Abel:

”Der har været en øget afsætning af reservedele til olie- og gasfyr i kriseårene, hvilket jeg kun kan tilskrive, at mange har ladet det gamle fyr køre lidt længere for at udskyde den store investering. Med bedre samfundsøkonomi og lånemuligheder ser vi så større interesse,” siger Lars Abel.

Han understreger, at de danske boligejere er blevet mere bevidste om grøn energi og CO2-udledning og undersøger forskellige muligheder.

”Her er det afgørende, at varmepumper ikke længere er nye, men italesættes meget positivt og som en gennemprøvet og velfungerende teknologi,” siger han.

Elafgift med stor betydning

Både hos Varmepumpefabrikantforeningen og TEKNIQ er der dog enighed om, at der stadig er et stort uopfyldt potentiale for varmepumper. Således var kun 2,7 procent af den samlede danske helårsbeboelse opvarmet med varmepumper per 1. januar 2017.

– Markedet er langt fra sit mætningspunkt, og potentialet er stort. Olie- og gasfyr skal altså udskiftes, og de fylder stadig en væsentlig del af markedet. Hertil kommer, at boligejere prioriterer komfort i en grad, som vi ikke har oplevet tidligere. Men farten i udviklingen vil hænge sammen med, om vi får en stadigt lavere elafgift, og om vi har stabile økonomiske rammevilkår. 


 

Udviklingen i salget af varmepumper i 2016 og 2017

Salg af luft-luft varmepumper i 2016: 21.396

Salg af luft-luft varmepumper i 2017: 35.504

Stigning: 66%


 

Salg af luft-vand varmepumper i 2016: 3.965

Salg af luft-vand varmepumper i 2017: 6.289 

Stigning: 59%

Kilde: Varmepumpefabrikantforeningen


 

De to mest almindelige varmepumpetyper:

En luft-luft varmepumpe er traditionelt blevet brugt mest i el-opvarmede sommerhuse, fordi den er billig i drift. En luft-luft varmepumpe er specielt velegnet til afgrænsede boligområder. Typen bruges derfor også som supplerende varmekilde til for eksempel tilbygninger i helårshuse, ligesom luft-luft varmepumper kan være gode til kunder, som ønsker at bruge varmepumpen til at køle i varme sommermåneder. Det er vigtigt, at varmepumpens udedel placeres korrekt, så lyden fra kompressoren ikke generer ejer eller nabo.

Luft-luft varmepumper fungerer ved, at de optager energien i udeluftens lave temperatur og afsætter energien ved en højere temperatur inde i huset. Luft-luft varmepumper leverer energien tre til fem gange igen.



En luft-vand varmepumpe kan opvarme både bolig og brugsvand via centralvarmesystemet og er derfor ideel til både nybyggeri og energirenovering i boliger, hvor olie- eller gasfyr skal erstattes. Anlægget er mest effektivt, hvis boligens isolering og centralvarmeanlæg er tidssvarende.

Varmepumpens grundlæggende teknologi er sammenlignelig med en luft-luft varmepumpe, dog med den forskel, at den varme damp fra udedelen bruges til at opvarme vandet i centralvarmeanlægget i stedet for luften. Det er vigtigt, at varmepumpens udedel placeres korrekt, så lyden fra kompressoren ikke generer ejer eller nabo.

De bedste luft-vand varmepumper på markedet omsætter el til varme i forholdet 1:5.

Kilde: TEKNIQ


 

Læs meget mere om udviklingen i varmepumpesalget i fagbladene Electra og Dansk VVS:

http://ipaper.ipapercms.dk/tekniq/dansk-vvs-2018/april-2018-dansk-vvs/?page=12

http://ipaper.ipapercms.dk/tekniq/electra-2018/marts-2018-electra/?page=12

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:


Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ – tlf.: 60 69 88 91 / sra@tekniq.dk


Lars Abel, sekretariatschef i Varmepumpefabrikantforeningen – tlf. 40 30 30 75 / lars.abel@varmepumpefabrikanterne.dk

Billeder

Kilde: Varmepumpefabrikantforeningen og TEKNIQ
Kilde: Varmepumpefabrikantforeningen og TEKNIQ
Download
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ
Download
Lars Abel, sekretariatschef i Varmepumpefabrikantforeningen
Lars Abel, sekretariatschef i Varmepumpefabrikantforeningen
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 45.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye