TEKNIQ Arbejdsgiverne

Varmepumpen giver baghjul til andre energirenoveringer

Del
En varmepumpe er den bedste investering for husejerne i forhold til andre energirenoveringer. Det konkluderer ny rapport fra Teknologisk Institut.
Forskellige scenarier for energirenovering og deres tilbagebetalingstid. Kilde: Teknologisk Institut.
Forskellige scenarier for energirenovering og deres tilbagebetalingstid. Kilde: Teknologisk Institut.

Du skal som husejer altid begynde med at installere en varmepumpe, hvis du vil lave den mest omkostningseffektive energirenovering i hjemmet.

Så præcis er konklusionen i en netop offentliggjort rapport fra Teknologisk Institut, der sammenligner flere forskellige former for energirenoveringer. Rapporten rammer dermed en pæl gennem myten om, at man skal isolere og skifte døre og vinduer, før man installerer en varmepumpe.

”Det er et grundlæggende opgør, som i tørre tal dokumenterer, at det er en bedre forretning – både teknisk og økonomisk – at renovere de tekniske installationer først. Det skyldes blandt andet, at besparelsen kan være med til at finansiere renoveringen af klimaskærmen senere,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metalindustrien.

Teknologisk Institut tager udgangspunkt i fire forskellige scenarier ved energirenovering af et parcelhus på 160 kvadratmeter. Her kommer installationen af en luft/vand-varmepumpe ind på en klar førsteplads, da det kun tager seks år at tjene investeringen på 120.000 kroner hjem. Til sammenligning tager det 14 år at nå samme mål, hvis man nøjes med at sætte nye vinduer og døre i sit hus i stedet for en varmepumpe – vel at mærke til samme pris på 120.000 kroner.

Grønne gevinster med det samme

Hvis man investerer i både varmepumpe, døre og vinduer samtidigt, så tager det ni år at tjene investeringen hjem igen. Det hænger sammen med, at investeringen naturligvis er noget større.

Rapporten konkluderer, at nye varmepumper i sig selv er meget energieffektive, når de er korrekt installeret og indreguleret. Det gælder både ved høje og lave temperaturer og uanset husets øvrige tekniske installationer. En varmepumpe kan klare opvarmningen af langt de fleste huse, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udskifte enkelte radiatorer.

Teknologisk Institut gennemgår en lang række scenarier med store og små energirenoveringer. Det omfatter renoveringer både med og uden varmepumper og som opdelte investeringer, der giver alternativer til at lave hele investeringen på en gang. Selv hvis man tager udgangspunkt i et mindre hus på 130 kvadratmeter, så indtager varmepumpen stadig førstepladsen over de bedste investeringer.

Det er samlet set en relativ lille investering, som fra første dag vil gavne både pengepung og klimaregnskab.

”Udsigten til renoveringsprojekter på flere hundredetusinde kroner holder mange boligejere fra at gå i gang med at renovere, og for dem er rapporten godt nyt. Med varmepumperne har vi et effektivt middel, som man straks kan gå i gang med. Det er økonomisk fordelagtigt og gavner den grønne omstilling her og nu,” siger Simon O. Rasmussen.  

De fire scenarier for energirenoveringer spænder prismæssigt fra 120.000 kroner til 600.000 kroner. Den dyreste løsning er en gennemgribende renovering af klimaskærmen kombineret med en luft/vand-varmepumpe. En løsning, der er mere end 20 år om at tjene sig selv hjem igen investering.

Læs hele rapporten her

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91

Billeder

Forskellige scenarier for energirenovering og deres tilbagebetalingstid. Kilde: Teknologisk Institut.
Forskellige scenarier for energirenovering og deres tilbagebetalingstid. Kilde: Teknologisk Institut.
Download
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye