Varmepumpe løste udfordring i Super Brugsen i Juelsminde
29.10.2021 09:35:13 CEST | OK | Pressemeddelelse
Ud over, at en varmepumpe giver god miljøvenlig varme, kan den også løse forskellige problematikker. Hos Super Brugsen i Juelsminde oplevede man tidligere, at der ikke var nok varmt vand til alle opgaver. Nu har man fået en energivenlig varmeløsning, som giver både varme og rigeligt varmt vand. Det var særligt butikkens slagterafdeling, som manglede varmt vand, men også frisøren, som har lokaler i den anden ende af bygningen, kunne komme til at mangle varmt vand i løbet af dagen.
”Der var aldrig varmt vand nok hverken til vores slagterafdeling eller frisøren, som ligger i samme bygning. Det har været et problem gennem lang tid, og det er nu løst med varmepumpen,” siger Troels Hansen, uddeler i butikken.
Rigtig dimensionering er afgørende
Grunden til, at løsningen fungerer så godt, som den gør, er dimensioneringen af varmepumpen.
”OK var ude og gennemgå butikken, da dimensioneringen er afgørende for, om varmepumpen fungerer optimalt,” siger Troels Hansen.
Varmepumpen blev installeret for et par år siden og kører, som den skal – også når det er koldt. Dermed passer den til butikkens størrelse og behov.
”Vi havde god kontakt til OK, og rådgivningen var en vigtig del undervejs. Vi blev informeret løbende og sat godt ind i, hvad der skulle ske hvornår. Fra begyndelsen havde vores kontakt hos OK forberedt os på, at der ville være en indreguleringsperiode. Det betød, at vi havde god ro i maven, da der netop gik nogle dage, inden det hele kørte, som det skulle,” siger Troels Hansen.
Den nye varmeløsning giver opmærksomhed hos kunderne.
”Det er dejligt, at vi får flere og flere energivenlige løsninger i butikken, og varmepumperne er synlige for kunderne, så det giver mange positive kommentarer,” siger Troels Hansen til slut.
Kontakter
Anne DyrholmPresseansvarlig
ady@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 76 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
