Varmepumpe-barriererne forsvinder
26.10.2021 07:05:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

En række af de barrierer, som har fået boligejerne til at tøve med at skifte til en varmepumpe, forsvinder i øjeblikket som dug for solen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for TEKNIQ Arbejdsgiverne.
På bare ét år er antallet af boligejere, som angiver, at høj pris er en barriere for at investere i en varmepumpe, faldet fra 42 procent til 18 procent. Samtidig er andelen af boligejere, der mener, at den økonomiske gevinst ved et skifte er for lille, dalet fra 29 til 18 procent.
Også når det gælder barrierer som manglende gennemskuelighed på markedet, manglende tro på varmepumpernes ydeevne og nervøsitet for kvaliteten af varmepumperne, er der blevet færre skeptikere blandt husejerne det seneste år. (Se figur)
Simon O. Rasmussen, der er underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, glæder sig over tallene.
”Frem mod 2030 er der behov for at udskifte cirka 30.000 olie- og gasfyr årligt i den danske boligmasse for at nå den politiske målsætning om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent. Her spiller varmepumperne, sammen med fjernvarme, en nøglerolle, og derfor er det enormt positivt at nogle af de negative myter, som har bremset udbredelsen af varmepumper, er ved at være ryddet af vejen,” siger han.
Tilskud virker
Det seneste år har bygningspuljen givet tilskud til husejere, der har investeret i varmepumper – og det har betydet, at danskerne ser mere positivt over den samlede økonomi i en varmepumpeinvestering, vurderer Simon O. Rasmussen.
”Bred folkelig opbakning gennem private grønne investeringer er en absolut nødvendighed for at nå 70 procent-målsætningen. Danskerne vil gerne foretage grønne investeringer, og især hvis de får en økonomisk håndsrækning, det er der talrige eksempler på,” siger Simon O. Rasmussen og uddyber:
”Man skal huske på, at grønne tilskudsordninger er en billig og effektiv måde at nå målene for CO2-reduktioner. For selvom det koster penge at dele tilskud ud, så er hovedparten af investeringen fortsat private penge og tilskudsandelen vender stort set altid retur til statskassen i form af momsen på den samlede investering. Derfor er det overordnet set en fornuftig økonomisk løsning at støtte danskere, der gør det rigtige, med en økonomisk gulerod.”.
Han appellerer dog til, at der fra politisk hold etableres langsigtede, stabile tilskudsordninger, som forhindrer, at varmepumpemarkedet konstant skifter op og ned i gear.
”Bygningspuljen er egentlig en god ordning – men den hæmmes både af bureaukrati og manglende midler. Og når puljen på få dage er tømt, går markedet i dvale indtil næste pulje aktiveres. Den slags ”yoyo-markeder” sænker tempoet i den grønne omstilling – stik imod hensigten - og er frustrerende både for installatører og boligejere,” konstaterer Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
