Varmeplanen for udrulning af grøn varme er vedtaget
Alle landets kommuner arbejder på højtryk for at udfase gas til opvarmning til fordel for opvarmning med grøn energi. Det gælder også i Fredensborg Kommune, hvor varmeforbruget står for 23 pct. af den nuværende CO2 udledning.
”Vi skal hurtigst muligt gøre vores varmeforsyning fossilfri, da det er forudsætningen for, at vi kan nå vores overordnede mål om en klimaneutral kommune i 2040. Derfor er jeg også yderst tilfreds med, at byrådet nu har vedtaget en varmeplan, som viser vejen til fossilfri varmeforsyning senest i 2035”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Ambitionerne deles fuldt ud af Hanne Berg, der er formand for Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig Udvikling, som har varmeplanen som ansvarsområde:
”Varmeplanen er både ambitiøs og realistisk. Den viser konkret, hvor vi som kommune vil sikre en hurtig udbygning af grøn fjernvarme. Samtidig informerer varmeplanen om alternative varmeløsninger, der kan vælges i de områder, hvor der ikke kommer fjernvarme”, siger Hanne Berg og betoner vigtigheden af samarbejde om den store omstilling:
”Vores varmeplan er først og fremmest baseret på et tværkommunalt samarbejde og analysearbejde. Vi har dermed fastlagt en fælles strategi for en grøn udvikling af varmeområdet sammen med Allerød, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner samt forsyningsselskabet Norfors, Forsyning Helsingør og Holte Fjernvarme.
Vi er dermed godt rustet til opgaven, men må samtidig erkende, at det tager tid at etablere en helt ny infrastruktur, der er både effektiv, bæredygtig og økonomisk fordelagtig”, slutter Hanne Berg.
Varmeplanen kan ses på https://fredensborg.dk/borger/klima-og-energi/varmeplan
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Hanne Berg (F) tlf. 50 83 63 44
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ældre Sagen Fredensborg og kommunen indgår samarbejdsaftale8.10.2025 13:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentanter for Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune har underskrevet en ny samarbejdsaftale, der bl.a. skal forebygge og nedbringe ensomhed og hjælpe med indførsel af ny teknologi
DI kan hjælpe os med at forbedre dialogen med private virksomheder7.10.2025 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune opfordrer DI til at formidle kontakt til de virksomheder, som medvirker i DI’s måling af erhvervsvenlighed
Kommunen udvider indsatsen for at forbedre børn og unges trivsel7.10.2025 08:12:58 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye budgetaftale for 2026 afsætter byrådet flere ressourcer til at styrke børn og unges trivsel. Det sker i tråd med 2030-planen for børn og unges trivsel, som nu er opdateret
Spil Dansk Ugen 2025 i Fredensborg Kommune6.10.2025 15:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 27. oktober til den 2. november summer hele Danmark af toner og sang, når Spil Dansk Ugen løber af stablen. I Fredensborg Kommune markeres ugen med et program, der byder på både koncerter, workshops og fællessang – og som frem for alt hylder den danske musik i alle dens afskygninger.
Odderen er tilbage på Sjælland og lever godt ved Nivåen2.10.2025 12:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes indsats for at skabe gode og sikre levesteder for odderen er en succes. Oddere er ellers ikke set på Sjælland siden 1970’erne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum