
Varde Kommune vinder Brolæggerprisen
5.12.2022 12:59:45 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Der var musik og en god stemning i Varde, da oldermand i Brolæggerlauget, Claus Johnsen, ønskede Vardes borgmester Mads Sørensen tillykke med Brolæggerprisen 2022.
Varde Kommune modtager prisen for belægningsarbejdet i Kræmmergade, Vestergade og dele af Smedegade.
De nye belægninger i midtbyen består af små chaussesten i varierende størrelser langs husene og nyskårne brosten på kørearealet, som forskønner bykernen, sammenbinder gader og pladser samt bevarer den intakte gadestruktur. Derudover signalerer belægningen en høj kvalitet med respekt for det eksisterende og på nutidige præmisser, som opfylder kravene til moderne tilgængelighed.
”Det er ikke første gang, Varde modtager Brolæggerprisen. I 2006 fik Varde prisen for det flotte Torv, hvor vand og vandløb spiller ind i et åbent byrum. Og så skal man ikke tro, at man kommer sovende til sådan en pris. I Varde midtby har man genskabt lidt middelalderby. Brolægningen, der udgør ca. 2.400 m2 ud af et samlet areal på 4000 m2, indgår i byfornyelsesprojekt, der også omfatter bænke, træer, plantekummer og kobberlamper. Alt sammen udført i forbindelse med kloakseparering af området,” sagde oldermand i Brolæggerlauget i DI, Claus Johnsen og fortsatte:
”Tak til landskabsarkitektfirmaet Schønherr, der har udformet helhedsplanen, og til rådgivende ingeniørfirma Rambøll, der i samarbejde med Varde Kommune har stået for detailplanlægningen. Laugsfirmaet Svend B. Thomsen A/S har med deres dygtige medarbejder Bjarne Brinck og dygtige brolæggere gjort dette projekt til virkelighed. Projektet har været så stort, at andre brolæggervirksomheder har været med involveret. Det gælder Schantz Brolægning og Ankersø Brolægning. Tak til alle!”
Brolæggerlaugets oldermand berettede om Brolæggerlaugets historie, som man kan spore helt tilbage til 1600-tallet, og allerede i 1400-tallet viser optegnelser, at brolægningsinspektører gik rundt i de forskellige byer og sørgede for at kvaliteten var i top, eller så godt den nu kunne blive dengang.
Brolæggerprisen uddeles til en bygherre, rådgiver eller arkitekt, der har vist nytænkning og iderigdom i forbindelse med anvendelse af det traditionsrige brolæggerfag, og det skal ikke bare være materialer i en god kvalitet, arbejdet skal også være udført håndværksmæssigt korrekt og af faglærte brolæggere.
Selve prisen, og beviset på at Varde har vundet, består af en lille messingplade med teksten ”Brolæggerprisen 2022 tildelt Varde Kommune” som vil blive monteres et sted, hvor den kan ses, samt en check på 25.000 kr., der ifølge traditionerne bruges til at indhente endnu mere viden og inspiration om brolægning og belægninger, for eksempel i form af kursus og efteruddannelse.
Vardes borgmester takkede for prisen
”Det glæder mig meget, at Brolæggerlauget anerkender det flotte arbejde og den forskønnelse, brolægningsarbejdet har medført. Tak til alle jer, der har været med til belægningsarbejdet i både første og anden etape af forskønnelsesprojektet. Det er jeres fortjeneste, at vi nu har en endnu smukkere midtby, som vi stolt kan vise frem til borgere, turister og andre besøgende,” sagde borgmester i Varde, Mads Sørensen.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent Lenette Møller Jensen på tlf. 5044 0416 eller lemj@di.dk
Billeder
Information om DI Byggeri
DI ByggeriH.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
