Varde Kommune indfører besøgsrestriktioner på alle plejecentre
19.9.2020 19:56:38 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
CORONA
Formålet med besøgsrestriktionerne på alle kommunens plejecentre og ældreboligcentre er at beskytte beboerne, deres pårørende og kommunens plejepersonale mod spredning af corona. Restriktionerne indføres øjeblikkeligt.
Varde Kommune har den seneste uge oplevet stor stigning blandt smittede borgere. Lørdag den 19. september er der således 68 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere.
Det centrale i besøgsrestriktionerne er:
- at besøg på plejecentre mv. som udgangspunkt skal foregå på udendørs arealer, og
- at besøg på indendørs arealer på plejecentre mv. ikke kan ske, med mindre
a) besøget sker i en kritisk situation, eller
b) den besøgende er den nærmeste pårørende til beboeren.
Påbuddet gælder frem til 1. oktober. Dog kan Styrelsen for Patientsikkerhed ophæve påbuddet, hvis smittetrykket reduceres væsentligt.
Uddybning af restriktionerne
Hver beboer kan modtage besøg i sin lejlighed fra én enkelt pårørende under besøgsrestrikstionerne. Plejecentret spørger hver enkelt beboer, hvem de ønsker besøg af under de nuværende rammer. Den pårørende, der udvælges til at kunne komme på besøg, kan komme på besøg i lejligheden, så ofte det ønskes.
Øvrige besøgende henvises til at aflægge besøg på udendørs arealer (Ældrecentret Hybenbo undtaget). Pavilloner, der er opstillet i haver og på fælles terrasser, betragtes som udearealer.
Særlige forhold for personer i kritiske situationer
De midlertidige besøgsrestriktioner omfatter ikke besøg i kritiske situationer. Ved en kritisk situation forstås et uopsætteligt besøg fra nære pårørende til en kritisk syg eller døende person. I sådanne kritiske situationer er det muligt for flere pårørende at få adgang til at besøge beboeren. Dette aftales med lederen af plejecentret eller ældreboligcentret.
På nogle plejecentre vil det være nødvendigt for den pårørende på forhånd at have lavet en aftale om et besøg.
Andre aktiviteter på plejecentre aflyses ikke
Påbuddet har ikke betydning for daghjem og træningsaktiviteter i plejecentret.
Beboer smittet på Hybenbo
På ældrecentret Hybenbo er én beboer smittet med coronavirus. Beboeren er nu isoleret, og de pårørende er underrettet. Lørdag den 19. september er alle øvrige beboere og det tilstedeværende personale blevet testet. Det øvrige personale testes også.
Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor skærpet ovenstående besøgsrestriktioner i forhold til Hybenbo, så færrest mulige skal færdes på ældrecentret. Det betyder, at der på Hybenbo ikke kan aflægges besøg på udeområder.
Kontakter
Thorkild Sloth Pedersen
Ældrechef i Varde Kommune
30 52 75 91 / thpe@varde.dk
Steffen Kjær
Kommunikationschef i Varde Kommune
21 83 71 89
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Fest, farver og fandango: Se hele programmet til GAK14.4.2026 09:50:33 CEST | Pressemeddelelse
Et magisk træ, medrivende fortællinger og fjollede oplevelser står i kø, når GAK - Danmarks skøreste festival løber af stablen lørdag den 18. april i Varde. Kun fantasien sætter grænser, og alle er inviteret med.
Vaskeklude, tøjklemmer og terninger styrker bevægelse og fællesskab i dagplejen9.4.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle dagplejere i Varde Kommune deltager i et nyt uddannelsesforløb udviklet i samarbejde med DGI Sydvest. Formålet er at skabe bevægelsesglæde og styrke fællesskabet i hverdagen for både børn og dagplejere.
Ny planchef i Varde Kommune7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Malene Munch som ny planchef.
Nyt initiativ skal gøre det nemmere for vardensere at finde vej til byens fællesskaber16.3.2026 12:13:59 CET | Pressemeddelelse
Der findes mange stærke fællesskaber, aktiviteter og foreninger i og omkring Varde by. Med det nye initiativ Fællesskabsby Varde bliver det nemmere at finde vej ind i dem – og få flere med i byens fællesskaber.
Imponerende kunstudstilling kan igen opleves i Blåvand12.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til sommer kan den velkendte kunstudstilling Wadden Tide atter opleves ved Blåvandshuk. Denne gang i et udvidet format, hvor udstillingen strækker sig fra den 4. maj til den 20. september 2026. Under titlen Bringing In The Tide kommer publikum til at opleve kunst med tidevandet som omdrejningspunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
