Vandt 3,5 millioner i Lotto: ”En god kur mod tømmermænd”

To Panodiler og et glas vand.
Det plejer at være opskriften på at klare sig igennem konsekvenserne af en festlig aften. Men nu har en mand fra Aalborg fundet en endnu bedre kur mod tømmermænd. Man skal bare vinde i Lotto.
Manden havde en lørdag aften tjekket sin kupon og gjort store øjne, da han opdagede, at der var flueben ud for alle syv tal på en række. Gevinst 3.500.000 kroner. I første omgang havde han ingen at fejre den store begivenhed med, da konen var sendt i byen til en fest. Derfor glædede han sig til, at hun vågnede næste dag, så han kunne overbringe hende den livsforandrende nyhed.
”Min kone lå på sofaen næste dag, og hun var ikke helt på toppen efter festen. Jeg sagde, at jeg havde noget stort, jeg skulle fortælle hende. Da hun fandt ud af, at vi havde vundet 3.500.000 kroner, skal jeg lige love for, at hun fik det bedre. En milliongevinst er en god kur mod tømmermænd,” griner den heldige aalborgenser, som endnu ikke har brugt meget af gevinsten - udover at fejre det med en flaske champagne under en ferie i ægteparrets sommerhus. Men den store gevinst har sat gang i mange tanker.
”Det gør selvfølgelig tilværelsen meget nemmere på en række områder, når man vinder så mange penge. Jeg er tæt på pensionsalderen. Nu overvejer jeg da, om jeg skulle gå på pension med det samme eller måske gå på nedsat tid, så jeg kan nyde dagene lidt mere. Mange ting kan blive nemmere i resten af mit arbejdsliv. Men vi venter med at tage beslutningen, indtil vi har snakket med rådgiveren fra Danske Spil om vores muligheder, så det er ikke sådan, at jeg har været inde og give min chef en opsigelse - endnu,” ler manden.
En dejlig fornemmelse
Uanset hvilken retning vejledningen sender den heldige vinder i, skal en del af gevinsten bruges på at få set verden. Og det kommer hele familien til gavn.
”Vi har altid rejst meget i løbet af årene. Vi skal helt sikkert afsted til foråret, selvom detaljerne ikke er på plads endnu. Måske bliver det en tur til Californien eller et smut til Rom. Det må vi finde ud af. Vi havde lovet min søn, at vi ville finde penge til, at han kunne komme afsted på en rejse med nogle af sine venner. Det løfte er pludseligt blevet ti gange nemmere at holde. Det er en rigtig dejlig fornemmelse,” slutter den nyslåede millionær.
Om Lotto
- Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
- Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker
- Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Ved at være på tide: Lander Eurojackpots førstepræmie i Danmark igen?12.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eurojackpot har 634 millioner kroner i førstepræmiepuljen i aften – og samtidig er det ved at være unormalt længe siden, den seneste førstepræmie blev vundet herhjemme.
Lotto-vinder vil droppe stressende lederjob: ”Drømmer om at blive pedel”10.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke nødvendigvis lykken at have et velbetalt job: En mand fra Østjylland vil bruge milliongevinst fra Lotto på at få et job med mindre stress og mere fritid.
Danske Spils kunder vandt 2,7 millioner på landsholdets pragtsejr9.9.2025 11:24:52 CEST | Pressemeddelelse
Er man kunde hos Oddset, kan man fylde lommerne efter landskampen i går aftes. Hele 2,7 millioner kroner vandt Oddset-kunderne på landsholdets sejr.
Kolossale 545 millioner i puljen i aften: Her er de største danske gevinster havnet9.9.2025 09:21:59 CEST | Pressemeddelelse
Med gigantiske 545 millioner kroner i førstepræmiepuljen til aftenens trækning i Eurojackpot er der god plads til at drømme stort: Her kan du se, hvor i landet de største drømme gik i opfyldelse.
Alle gode gange tre: Danske Spil sender IGEN milliongevinst til Bornholm8.9.2025 09:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Økuller? Danske Spil gjorde tre øboere fra tre forskellige øer til millionærer i sidste uge – en af dem kommer fra Bornholm, lige som de to fra sidste weekend.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum