Vandt 3 millioner og sendte et billede af kuponen til sin hustru: ”Så ringede hun ret hurtigt tilbage”
En mand fra Vestsjælland havde held i sprøjten i Eurojackpot og fik små 3 millioner kroner ind på kontoen. Pengene falder på et tørt sted, da han og hustruen er ved at bygge nyt hus.

”Jeg var på arbejde og fik et opkald fra Danske Spil, der spurgte, om jeg havde tjekket min Eurojackpot kupon. Det havde jeg ikke,” griner den glade vestsjællænder, der har valgt at være anonym.
Medarbejderen fra danskernes spilselskab, Danske Spil, kunne fortælle, at manden havde vundet 2.959.368 kroner.
”Jeg tænkte først ”det er løgn”, og så skulle jeg lige synke spyttet en ekstra gang. Efter jeg havde lagt på, tjekkede jeg min kupon, og så blev det lidt mere virkelighedsnært, end det var før.”
”Så sendte jeg et billede af kuponen til min hustru, og så ringede hun ret hurtigt tilbage, haha,” griner manden.
Gevinsten skal i mursten – og dyr vaskemaskine
Det var først, da pengene gik ind på kontoen, at det føltes helt virkeligt for vestsjællænderen og hans hustru.
”Så kom der nogle penge og så var det virkelighed. Vi er ved at opføre nyt hus, og vi tænker, at pengene mest skal gå til det. Tre millioner er mange penge, nu må du ikke misforstå mig, men det er jo ikke som ovre i Blåvand, hvor en dansker vandt 759 mio. kr. Pengene betyder, at vi ikke kommer til at vente så længe med at møblere huset, og den dyre vaskemaskine kan komme lidt før den knap så dyre,” fortæller manden.
Selvom gevinsten ikke ændrer parrets liv radikalt, er det alligevel noget, der betyder meget for dem.
”Det giver noget luft, og vi er glade, absolut. Det giver nogle muligheder, der er mindre at bekymre sig om, og så har vi givet vores børn nogle penge for også at gøre deres liv lidt sødere,” forklarer manden.
Og når huset er bygget færdigt, forventer manden, at der stadig er noget af gevinsten tilbage.
”Ja, så er der nok stadigvæk en god slat til overs. Når jeg for eksempel fylder år, så er der lidt at holde fest for, og vi kan tage familien med ud at rejse,” slutter den glade vinder.
Eurojackpot trækkes næste gang fredag aften og puljen er på 189 mio. kr.
Om Eurojackpot
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften. Maks. puljen er 750 mio. kr.
- Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Mand fra Ballerup vinder over 1 million i Eurojackpot – ”Jeg så det på tekst-tv”12.8.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand i slutningen af 50´erne ramte de helt rigtige tal, og fik en stor gevinst. Nu går turen til Hawaii.
Mand fra Sønderjylland vinder 1 million: ”Nu skal jeg have en garage med et hus – og ikke et hus med en garage”11.8.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En midaldrende mand fra det sønderjyske vandt 1 million kroner i Lotto, og nu er hans store drøm om et hus med rigtig stor garage pludselig lige om hjørnet.
Vinder 1 million i Lotto: Nu skal lejligheden renoveres!10.8.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Køge Kommune fik sig en meget glædelig nyhed, da han for nyligt blev 1 million kroner rigere. Nu står den på den helt store lejlighedsrenovering og en familietur til USA.
Tipper fra Odense vinder over 1 million på 13 rigtige: ”Det var befriende at vinde et stort beløb”8.8.2022 13:49:05 CEST | Pressemeddelelse
Den glade vinder ramte som den eneste tipper 13 rigtige i Tips. Nu vil han cykle 1.100 kilometer med konen.
Millionregn i Jylland – og en kommende Lotto pulje på 13 millioner8.8.2022 09:58:58 CEST | Pressemeddelelse
Weekenden har budt på regn og blæst, men for tre heldige danskere blev weekenden alligevel en solstrålehistorie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum