Vandt 10.000.060 kroner og sagde jobbet op: ”Nu vil jeg gå på kurser og til gymnastik”
Da en kvinde lidt nordvest for København vandt den store gevinst i Lotto, valgte hun med det samme at gå tidligt på pension. Nu glæder hun sig til at gøre ting, der gavner både krop og sjæl.

Hvis man passer lidt på pengene, så kan man sagtens få dem til at strække lidt længere… og når man vinder lige over 10 millioner kroner, så kan man sågar få dem til at vare resten af livet. Den konklusion er en midaldrende kvinde fra Københavnsområdet kommet frem til, efter at hun for nyligt ramte syv rigtige i Lotto og vandt intet mindre end 10.000.060 kroner.
”Jeg forhaster mig ikke, og jeg smider ikke om mig med penge, for man kan godt bruge dem – men man kan jo ikke genbruge dem. Men jeg har dog taget én stor beslutning, siden jeg vandt. Jeg har sagt mit job op,” fortæller kvinden, der har valgt at gå på pension et par håndfulde år før tiden.
”Jeg tog en lommeregner frem og delte beløbet ud på 30 år, og så kom jeg frem til, at hvis jeg lever som nu, så behøver jeg ikke gå på arbejde mere,” siger kvinden, som ikke er bange for, at hun vil komme til at savne noget at stå op til om morgenen.
”Nej, for jeg kommer ikke til bare at sidde foran kukkassen. Jeg tænker, at jeg vil tage nogle dagskurser i det ene eller det andet. Jeg vil gøre mig klogere for sjovs skyld. Og så vil jeg måske også begynde at gå til noget gymnastik, så jeg kan få noget bevægelse ind i kroppen,” griner hun.
I det hele taget ser hun ganske lyst på fremtiden – men hun har nu også lige købt nye briller (og de var ikke helt billige.)
”Jeg har lige været hos brillemanden for at købe nye briller. Og jeg så ikke lige så meget på prismærkerne nu, som jeg ville have gjort for en måned siden. Nu rører det mig ikke, at de koster 2.000 kroner i stedet for 700. Før var jeg nok gået med dem til 700,” fortæller hun.
Udover kurser og gymnastik, så regner kvinden også med, at hun fremover skal ud at rejse lidt – blandt andet pønser hun på at forkæle sin mor med en rejse sydpå, og så har hun også en god ven, som hun af og til tager i teateret med. Han er vild med musicals og nu planlægger venneparret at tage en rigtig musical-tur til London. Hvis ellers de kan finde plads i kalenderen:
”Min ven har jo stadig et job, han skal passe. Den stakkel,” siger kvinden med et grin.
Om Lotto
Lotto er danskernes foretrukne lotteri og over 1 million danskere spiller med hver uge. Den første trækning fandt sted 7. oktober 1989 - og spillet har kørt hver eneste lørdag aften siden da. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 7.000.000. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, som betyder, at der hver uge bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil efterlyser 3 millionærer29.12.2025 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Er du millionær uden at vide det? Danske Spil uddelte 1. juledag millioner til 29 heldige danskere – men mangler stadig at finde 3 af vinderne.
Danske Spil fortsætter millionregn - små 10 millioner til to danskere27.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
For anden dag i træk uddelte Danske Spil i går mange millioner til heldige danskere. 1. juledag blev 29 danskere millionærer på Lotto, og 2. juledag vandt to danskere næsten ti millioner kroner på Eurojackpot.
Her landede alle Det Store Jule Lottos millioner: 29 danskere fra hele landet er nu julemillionærer26.12.2025 08:58:07 CET | Pressemeddelelse
Ikke færre end 29 danskere fik sig torsdag aften en forsinket julegave fra Danske Spil – af den slags, der IKKE skal byttes. Se her, hvor alle de heldige vindere kommer fra.
Her er hun: Årets første millionær på skrabekalenderen23.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra Sydsjælland har som den første skrabet 10 juletræer på Danske Spils og Quicks røde skrabejulekalender. ”1.000.000, det er et vildt tal,” siger hun.
Får 149 millioner ind på kontoen i dag: ’Det er surrealistisk!’22.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver rigeligt råd til store julegaver i år i et lille hjem i Rudersdal Kommune. I dag udbetaler Danske Spil nemlig gevinsten på 149 millioner kroner fra Eurojackpot – lige i tide til de sidste gaveindkøb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum