Vandsektoren er bekymret for, at regeringens nye udspil om klimaløsninger, som det foreligger i sin nuværende udformning, ikke kommer til at virke efter hensigten.

”Det er helt bagvendt at straffe dem, der skal hjælpe samfundet med at håndtere skybrud og oversvømmelser. Vandselskaberne vil gerne løfte opgaven, men regeringens udspil kan ende med at forhindre dem i at gøre det. Det skyldes, at der nu indføres et effektiviseringskrav, som straffer vandselskaber økonomisk for at investere i klimatilpasning. Hvis danskernes problemer med klimarelaterede oversvømmelser og skybrud skal løses, så er det bydende nødvendigt, at reguleringen bibeholder den nuværende ordning med at friholde investeringer i klimatilpasningsløsninger fra effektiviseringskrav,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Skal et vandselskab f.eks. investere 100 millioner kroner i et projekt til at håndtere de stadig stigende regnmængder, så må et gennemsnitligt vandselskab på grund af effektiviseringskravet kun alt i alt opkræve ca. 82 millioner kroner fra vandkunderne. Da vandselskaber skal hvile i sig selv økonomisk, skal der derfor spares 18 millioner kroner på driften.

”Den rigtige løsning er, at såvel medfinansieringsprojekter - grønne overfladeprojekter som tillægsgivende spildevandstekniske projekter - f.eks. skybrudstunneller, skal fritages for effektiviseringskrav. Vi kan jo ikke effektivisere på et nyt grønt overfladeprojekt, jo, vi kan slå græs oftere, men det bliver det bare dyrere af, og vi kan ikke pudse en skybrudstunnel, så vandet løber hurtigere. Udspillet vil straffe vandselskaberne og være et tilbageskridt i forhold til situationen, som den er i dag og ikke medføre flere klimaløsninger,” siger Carl-Emil Larsen.

Regeringen lægger i sit udspil op til, at vandselskaber skal finansiere klimatilpasningsprojekter 100 procent. Tidligere skulle en kommune dække mindst 25 procent af et medfinansieringsprojekt, mens vandselskabet stod for de 75 procent. Men denne model af medfinansieringsordningen fik investeringer i klimatilpasningsprojekter til at gå i stå, fordi kommunerne ikke kunne løfte sin økonomiske del af opgaven. Derfor skal vandselskaber nu betale det fulde beløb samtidig med, at de pålægges sparekrav for indsatsen.

”De penge, som vandselskaberne kommer til at mangle vil alt andet lige påvirke andre kerneopgaver som levering af drikkevand og afledning af spildevand. Det er ikke realistisk og vil hæmme det økonomisk ansvarlige vandselskab i at gå ind i opgaven med klimatilpasning,” siger Carl-Emil Larsen.

Mere helhedstænkning

Når det er sagt, så er Carl-Emil Larsen enig i, at det er langt bedre og billigere at håndtere de stigende mængder vand som følge af forandringerne i klimaet over jorden end nede i kloaksystemerne. Derfor er det positivt, at regeringen nu vil se på de bureaukratiske regler, der har været en hæmsko for håndtering af skybrud og oversvømmelser.

”Men det vil selvfølgelig kun kunne ske, hvis man ikke straffer dem, der skal udføre opgaven. Vi kan ikke vente med at accelerere investeringer i klimatilpasningsløsninger, for som alle kan konstatere, så kommer der stadig større regnmængder, som skaber massive problemer mange steder i landet. Det er dog vigtigt, at vandselskaberne også kan få mulighed for at tilbageholde vand fra søer, åer og vandløb i åbent land,” siger Carl-Emil Larsen, der er enig i regeringens udspil om, at vandselskaber skal kunne være projektejere i forhold til klimatilpasning.

De nuværende regler giver i dag ikke vandselskaberne det fulde potentiale til at håndtere vand i åbent land, inden det presses ind i byerne, ligesom de heller ikke placerer ansvaret for, hvem der skal tage sig af de massive problemer med højtstående grundvand samt drænvand fra åbent land.

”Det er afgørende, at vandselskaberne får mulighed for at tilbageholde vandet i åbent land og parkere det ude på lavbundsjorde, som i forvejen ikke giver store udbytter for lodsejeren. Den løsning vil mere effektivt kunne forhindre de store vandmasser i at blive presset ind i byerne og forårsage ødelæggende oversvømmelser,” siger Carl-Emil Larsen.

Løsningen med at tilbageholde vandmasser fra søer, åer og vandløb i åbent land vil desuden give en lang række øvrige gevinster.

”Ved at oversvømme lavbundsjorde med de klimarelaterede regnmængder fra søer, åer og vandløb, reduceres udledningen af drivhusgasser fra jorden. Desuden vil det bidrage til mere biodiversitet i vådområder med parkeret regnvand,” siger Carl-Emil Larsen, der vil drøfte problemerne i udspillet med regeringen.