Danva

Vandsektoren glæder sig til samarbejde om fremtiden

Del

Regeringen vil med en ny plan ensrette reguleringen af de danske forsyninger. Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, mener, vandselskaberne hele tiden skal blive bedre, billigere og arbejde til gavn for kunderne. Men de beløb, som meldes ud, man kan spare, er desværre pustet op og uden hold i virkeligheden.

DANVA indgår aktivt i dialog med regeringen om udviklingen af fremtidens vandforsyning.

”Det er med glæde, at regeringen ønsker at gøre reguleringen af forsyningsarterne mere ens. Vi kan konstatere, at vandsektoren bliver brugt som et forbillede for, hvordan man skal arbejde med forsyninger i fremtiden. Det er de samme kunder, som vi henvender os til, så det giver god mening at gøre det bedre og billigere ved at høste erfaringer på tværs af brancher,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Siden 2010 har de kommunale vandforsyninger og renseanlæg være udskilt i aktieselskaber med en statslig regulering.

”Vi er klar til at øse af den viden, som vi har fået med den regulering, som man påtænker, også skal gælde for fjernvarme, affald, gas og el. Mange af selskaberne er samlet i multiforsyninger, hvor der er mange forskellige regler. Det kan gøres enklere til glæde for kunderne,” siger Carl-Emil Larsen.

Regeringen melder i sin forsyningsstrategi samtidig ud, at der kan effektiviseres et stort milliardbeløb og at det vil spare danskerne for flere tusinde kroner. Effektiviseringspotentialet er hentet fra en ministeriel rapport udarbejdet af konsulenthusene McKinsey og Struensee & Co.

”Jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal stå på mål for de tal. Når vi fratrækker regnefejl, forkerte faktorer og udeladte samfundshensyn, så ender det reelle facit på et helt andet og meget lavere niveau, der modbeviser den italesatte påstand om at nedbringe kundernes betaling i stor stil,” siger Carl-Emil Larsen.

Vandselskaberne har siden 2010 effektiviseret for 2 milliarder kroner og vil frem mod 2020 hente yderligere op mod 1 milliard kroner. Da McKinseys beregninger er baseret på 2014 tal, er store dele af disse allerede opnåede effektiviseringer medregnet to gange.

”Vi er glade for, at regeringen anerkender vandselskaberne for at være et forbillede for forsyningssektoren. Men udviklingen af fremtidens vandsektor er mere end kun en spareøvelse og et simpelt økonomisk regnestykke. Vand er folkesundhed, miljøbeskyttelse, erhvervsfremme, lokal udvikling, jobfremme, eksport og meget mere. Den danske vandforvaltning går på tværs af hele samfundet, og det danske drikkevand er danskernes stolthed, fordi det er af en hel unik kvalitet,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Nøgleord

Kontakter

Information om Danva

Danva
Danva
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg

7021 0055http://www.danva.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danva

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danva

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum