DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Vandet truer mere end 100 gange om året

Del

DMI’s Klimaatlas viser nu, hvor ofte det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet i fremtidens klima. Især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt vil komme til at opleve, at vandet hyppigt overgår det kritiske niveau. Lokalt vil det ske mere end 100 gange om året i slutningen af dette århundrede i et scenarie med en fortsat høj global udledning af drivhusgasser.

Her ses, hvor mange gange om året de nuværende varslingsniveauer for højvande forventes at blive overskredet i slutningen af dette århundrede langs Danmarks kyststrækninger. Figuren viser data for et højt udledningsscenarie (RCP8.5).
Her ses, hvor mange gange om året de nuværende varslingsniveauer for højvande forventes at blive overskredet i slutningen af dette århundrede langs Danmarks kyststrækninger. Figuren viser data for et højt udledningsscenarie (RCP8.5).

Det stigende hav er en af fremtidens store trusler. Havvandet kan ændre kystområder, trænge ind i bygninger, gøre veje svært fremkommelige, true forsyningssikkerheden og i værste fald koste menneskeliv og medføre store værditab. Med mere end 8.000 km kystlinje og mange lavtliggende områder er Danmark særligt udsat, når havet stiger.

Varslingsniveau overskrides mere end 100 gange om året

DMI’s Klimaatlas, der kommer med de bedste bud på fremtidens klima i Danmark, er netop opdateret med nye tal for, hvor ofte det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet frem mod slutningen af dette århundrede.

Tallene viser, at vi i fremtidens klima langt oftere vil se, at vandet nærmer sig et faretruende niveau.

 ”Nogle steder i landet vil det nuværende varslingsniveau overskrides mere end 100 gange om året i slutningen af århundredet, hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsat er høj – det svarer til, at der i dagens Danmark er områder, hvor beredskaber og boligejere vil blive varslet mere end hver fjerde dag året rundt,” siger Mark Payne, der er klimaforsker og faglig leder af Klimaatlas på DMI.

Havet stiger, men rammer forskelligt

FN’s Klimapanel udgav en omfattende rapport om klimaets tilstand i august, der utvetydigt viser, at middelvandstanden i havene stiger, og at stigningen accelererer.

Ifølge DMI’s Klimaatlas forventes det, at middelvandstanden vil stige med ca. en halv meter frem mod slutningen af dette århundrede sammenlignet med i dag, hvis vi fortsætter med en høj udledning af drivhusgasser (RCP8,5). Hvis de nuværende politiske ambitioner om udledningsreduktioner opnås på globalt plan (RCP4,5), kan havniveaustigningen begrænses til ca. 35 cm.

Fremtidens stormfloder vil derfor ramme langt voldsommere end i dag. Det skyldes, at en storm i et fremtidigt klima med en middelvandstand, der i forvejen er hævet, kan presse vandet endnu højere op over terrænet.

Samtidig er der forskel på, hvor høj en vandstandsstigning landets kyststrækninger kan modstå. Derfor fastsætter kommunerne, der har lokalkendskabet til nærområdernes udfordringer, selv varslingsniveauet for højvande.

For eksempel bliver det først kritisk, når vandet kommer over 200 cm i Esbjerg Havn, mens en vandstandsstigning på blot 90 cm kan være kritisk ved Roskilde Fjord.

Flere data til ekspertbrugere

Klimaatlas er skabt gennem et værdifuldt samarbejde med kommuner og en lang række aktører, som er i berøring med klimatilpasning i Danmark. Klimaatlas er derfor et nyttigt værktøj, når Danmark skal klimatilpasse til fremtidens vejr.

”Kommunerne planlægger klimatilpasningen af Danmark til en fremtid, hvor vi skal forvente mere ekstremt vejr på grund af klimaforandringerne. Klimaatlasset er et værdifuldt værktøj, da det giver os og vores samarbejdspartnere mulighed for at planlægge klimatilpasningen ud fra et troværdigt, ensartet og fintmasket datagrundlag. På den måde bidrager Klimaatlasset til de mest effektive klimaløsninger, og vi undgår fejlinvesteringer, fordi planlægningen sker på data der rækker hundrede år ud i fremtiden,” siger chefkonsulent Lars Kaalund fra Kommunernes Landsforening (KL).

I denne omgang har brugerne af Klimaatlas ønsket data for, hvor ofte det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet i fremtidens klima. Derudover har de efterspurgt adgang til de bagvedliggende klimamodeldata og daglige simuleringsdata (tidsserier), som derfor også er inkluderet i denne opdatering af Klimaatlas.

Gå på opdagelse i DMI's Klimaatlas her.

Eksempler

Her er en række eksempler på, hvor ofte varslingsniveauet for højvande vil overskrides i forskellige områder i Danmark. Eksemplerne gælder for slutningen af dette århundrede under et højt udledningsscenarie (RCP8,5). I dag varsles der typisk 0-2 gange om året det fleste steder langs kysten.

  • Nordjylland – 140 gange om året i Mariagerfjord.
  • Midt- og Vestjylland – 16 gange om året langs vestkysten.
  • Østjylland – 70 gange om året i Aarhus Bugt og 120 gange om året i Lillebælt.
  • Trekanten – 120 gange om året omkring Lillebælt.
  • Sønderjylland – 34 gange om året i Vadehavet og 110 gange om året i den vestlige Østersø.
  • Fyn – 120 gange om året omkring Lillebælt.
  • København – 30 gange om året ved Køge bugt.
  • Sydsjælland, Lolland og Falster – 70 gange om året langs Femern bælt.
  • Bornholm – 4 gange om året.

Highlights om fremtidens danske klima i slutningen af dette århundrede

Alle tal er de ’bedste bud’ på værdier i slutningen af århundredet (2071-2100) sammenliget med i dag, med en fortsat høj udledning af CO2 (RCP8,5).

  • Middelvandstanden i havet stiger, og stigningen accelererer. Vandet stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland. Forskellen hænger sammen med landhævningen efter sidste istid. I gennemsnit stiger middelvandstanden med ca. en halv meter.
  • Stormfloderne rammer langt voldsommere. Når middelvandstanden hæves, så vil en stormflod kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses højt op over terrænet.
  • Den stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år.
  • Den årlige gennemsnitstemperatur stiger med ca. 3,4 ˚C over hele landet. Der vil ikke være store regionale forskelle.
  • Temperaturen kommer under frysepunktet omkring 30 dage per år, sammenlignet med cirka 80 dage i nutiden. Vækstsæsonen bliver næsten 3 måneder længere og vil vare omkring 11 måneder.
  • Antallet af hedebølgedage stiger fra 2 til 9 dage per år. Varmebølger kan blive meget almindelige om sommeren. Vi kan forvente ca. 30 dage med varmebølge fremover sammenlignet med kun 9 i dag.
  • Om vinteren stiger mængden af nedbør med knap 25 %. Da temperaturen samtidig er stigende, vil relativt meget af denne nedbør falde som regn.
  • Om sommeren falder der omtrent samme mængde nedbør som i dag - men nedbøren bliver oftere fra kraftige byger.

Faktaboks I Udledningsscenarier og global temperatur

RCP8.5 beskriver et scenarie med en fortsat høj udledning af drivhusgasser, som giver en forventet global opvarmning på 4,3 grader i slutningen af århundredet*

RCP4.5 beskriver et scenarie, hvor udledningen af drivhusgasser reduceres fra midten af århundredet. Det giver en forventet global opvarmning på 2,4 grader i slutningen af århundredet*

*i forhold til 1850-1900

Faktaboks I Hvad er Klimaatlas?

Fremtidens vejr bliver mere ekstremt, for eksempel med flere skybrud og stormfloder, og hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser for os alle.

For at afdække, hvor ekstremt vejret bliver i fremtiden, har DMI udviklet et Klimaatlas med den nyeste viden om, hvordan det danske klima ændrer sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede.

DMI’s Klimaatlas indeholder data for forventede temperaturer, nedbør, vandstande og stormfloder i det fremtidige danske klima. Data omfatter bl.a. et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres. Find DMI’s Klimaatlas her:https://www.dmi.dk/klimaatlas/

Fakta om Klimaatlas

  • DMI fik i 2018 en bevilling på 27,2 mio. kroner over en fireårig periode til udarbejdelse af et Klimaatlas. I 2022 har DMI fået en bevilling på XX kr. til fortsat drift og videreudvikling af Klimaatlas.
  • I efteråret 2019 præsenterede Klimaatlas værdier for temperatur, nedbør, ekstremnedbør samt havniveau og stormflod.
  • I 2020 blev Klimaatlas udvidet med nye klimavariable for vind, solindstråling, og fordampning. Derudover er der tilføjet mere detaljeret viden om allerede eksisterende variable fx tørke, vækstsæson og sjældne stormflodshændelser.
  • I slutningen af 2021 blev Klimaatlas opdateret med de bagvedliggende klimamodeldata, så ekspertbrugere har adgang til daglige simuleringsdata (tidsserier).

Kontakter

Billeder

Her ses, hvor mange gange om året de nuværende varslingsniveauer for højvande forventes at blive overskredet i slutningen af dette århundrede langs Danmarks kyststrækninger. Figuren viser data for et højt udledningsscenarie (RCP8.5).
Her ses, hvor mange gange om året de nuværende varslingsniveauer for højvande forventes at blive overskredet i slutningen af dette århundrede langs Danmarks kyststrækninger. Figuren viser data for et højt udledningsscenarie (RCP8.5).
Download
Her ses, hvor mange gange om året de nuværende varslingsniveauer for højvande forventes at blive overskredet i slutningen af dette århundrede langs Danmarks kyststrækninger. Figuren viser data for et mellemhøjt udledningsscenarie (RCP4.5).
Her ses, hvor mange gange om året de nuværende varslingsniveauer for højvande forventes at blive overskredet i slutningen af dette århundrede langs Danmarks kyststrækninger. Figuren viser data for et mellemhøjt udledningsscenarie (RCP4.5).
Download
Her ses, hvor ofte varslingsniveauet for højvande overskrides i nutidens klima (1981-2010).
Her ses, hvor ofte varslingsniveauet for højvande overskrides i nutidens klima (1981-2010).
Download

Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Lyngbyvej 100
1610 København Ø

http://www.dmi.dk

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

300 år gamle skibsjournaler skal klæde os på til fremtidens klima27.6.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Skibsjournaler med millioner af vejrobservationer fra århundreders sejlads under dansk flag, logbøger og gulnede flaskeposter med vejrregistreringer udgør en vigtig brik i fremtidens klimaforskning. De historiske vejrobservationer er aldrig anvendt før og kan give en langt bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer. Nyt projekt stiller de enestående klimadata til rådighed for dansk og international klimaforskning og for offentligheden. Projektet er muliggjort ved en bevilling på over 14 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum