Vand er meget mere end en handelsvare - det er sundhed
DANVA Årsmøde 2022 løber af stablen 19. og 20. maj i Comwell Copenhagen Portside. Her skal medlemmerne torsdag den 19. maj vælge ny bestyrelse og ny formand, efter foreningens mangeårige formand sidste år meddelte, at han ikke stiller op til valget i 2022. 24 kandidater fra vandselskabernes bestyrelser og ledelser har meldt deres kandidatur til 15 pladser i bestyrelsen.
Se opstillingslister her
Efter generalforsamling og valg til bestyrelse er Klima-, Energi-, og Forsyningsminister Dan Jørgensen programsat som en af de to hovedtalere på DANVAs årsmøde.
Teamet for DANVAS Årsmøde 2022 skal sætte lys på, at vand er afgørende for opretholdelsen af danskernes sundhed.
“Vores medlemmer driver en af Danmarks mest livgivende og livsbevarende samfundssektorer. Deres historie bygger ligefrem på liv og helbred. Derfor er vi kede af, at vores regulering fokuserer på, at vand er en handelsvare. For vand er meget mere end en pose kartofler eller havregryn. Udover at have betydning for miljø- og klimaindsatser, så er vand også afgørende for sundhed. Når vores sundhed er truet af miljøfarlige stoffer, smitsomme og vandbårne sygdomme og/eller livsstilrelaterede sygdomme, så er det vigtigt, at vi har en forståelse for den sammenhæng”, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Ingen sundhed uden forsyningssikkerhed
DANVAs hovedopgave i disse år er dialogen med Folketingspolitikere og embedsmænd om revisionen af vandsektorloven, heri spiller Forsyningssekretariatets meget høje effektiviseringskrav til sektoren en væsentlig rolle.
“DANVAs medlemmer har allerede effektiviseret for mange mia. kr. for at holde priserne nogenlunde i ro. Samtidig er man lykkedes med at have skruet op for serviceniveauet, og man leverer meget mere end for blot ti år siden. Det har der været forskellige løsninger til. En af dem har helt sikkert været at låne penge, og vi har set, at vandselskabernes gældsætning vokse voldsomt. Med den forestående revision af vandsektorloven fokuserer man tilsyneladende på en endelig udhuling af vandselskabernes økonomiske grundlag og råderum. Bliver tankerne fra embedsværket til virkelighed, vil selve forsyningssikkerheden af vand i Danmark kunne komme i fare, frygter vi,” siger Carl-Emil Larsen og understreger, at sundhed uden forsyningssikkerhed ikke er mulig.
Debatter med Kåre Quist
Vand og sundhed bliver på årsmødets førstedag torsdag 19. maj debatteret i to sessioner, styret af Kåre Quist, der til daglig er studievært hos DR.
Fredagen står i klimaets tegn. DANVAs medlemmer arbejder i disse år på at sikre danskerne mod klimarelaterede regnskyl. Hvordan man gør det, også på tværs af kommunegrænser, kan deltagere blive klogere på, når NOVAFOS præsenterer deres tværkommunale klimatilpasningsprojekt ved Harrestrup å og om Harladsminde regnvandssø, som selskabet vandt DANVAs klimapris med i 2021.
Problemstillingen omkring Power-to-x er ligeledes programsat til om fredagen, inden Connie Hedegaard giver sit større perspektiv på Danmarks og verdens klimaambitioner og den lange rejse mod et klimaneutralt samfund i 2050.
Pressen er velkommen ved DANVAs Årsmøde 2017. Henvendelse kan ske til Karsten Bjørno.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Politisk aftale sender milliarder til vandområdet15.4.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA er glad for, at vand tilgodeses med flere midler. Pengene kan gøre en forskel for drikkevand og klimatilpasning, hvis man vælger at målrette alle indsatserne i aftalen mod udfordringerne inden for vandområdet.
Renseanlæg skal fjerne medicinrester og andre miljøfarlige stoffer4.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et kommende EU-direktiv stiller krav om, at renseanlæg af en vis størrelse skal rense for stoffer fra medicinal- og kosmetikindustrien. Og en stor del af regningen skal sendes de to industrier. Danske vandselskaber står godt rustet til de nye krav, og flere tester allerede renseløsninger for miljøfarlige stoffer.
Vandprisen følger den generelle prisudvikling14.3.2024 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, har opdateret sit interaktive "vandpris på danmarkskort" med nye vandpriser for 2024. Det betyder, at forbrugerne kan få et samlet overblik over, hvad de betaler for at få leveret drikkevand og afledt spildevand hos selskaber under vandsektorloven.
Beskyttelse af drikkevand med skov indfrier landbrugets klimamål21.2.2024 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Drikkevandsbeskyttelse i regnestykket om en CO2-afgift på landbruget kan være en fordel for både klima, lodsejer og drikkevandet. DANVA er begejstret for forslaget om tilskud til skovrejsning i Svarer-rapport, der dermed giver mulighed for løsninger på drikkevandsbeskyttelse til brug for Grøn Trepart.
Vand giver arbejdslivet mening8.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for tekniske discipliner skærper konkurrencen på arbejdsmarkedet. Vandselskaberne skal udnytte fokus på sundhed, miljø og klima til at tiltrække og fastholde medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum