Vallensbæks skoler i top

Del

I Vallensbæk Kommune vil man have nogle af landets bedste skoler, både hvad angår karakterer og trivsel. Ny undersøgelse viser, at vi er godt på vej.

Vallensbæk Skole er en af de skoler, hvor eleverne får høje karakter og lærerne har en høj faglighed.
Vallensbæk Skole er en af de skoler, hvor eleverne får høje karakter og lærerne har en høj faglighed.

I Vallensbæk Kommune har man en klar målsætning om, at skolerne skal være blandt de 25 procent i landet, hvad angår karaktergennemsnit. Det står mejslet i granit i kommunens udviklingsstrategi. Det er lykkedes og dermed en realitet.

Kommunen ligger nu på en flot delt 13. plads med et karaktergennemsnit på 8,2. Til sammenligning er landsgennemsnittet på 7,8. Karaktererne der er trukket fra uddan-nelsesstatistik.dk – som er Børne og undervisningsministeriets datahjemmeside, får borgmesteren i Vallensbæk til at juble.

- Det er jo det her, vi har arbejdet målrettet på. Det her resultat er fremragende. Vores skoler tager udgangspunkt i det enkelte barn og den unge og fokuserer på de individuelle kompetencer og motivation, der skal drive nysgerrigheden og lysten til at lære. Vi vil være en af hovedstadens foretrukne familiekommuner og tiltrække ressourcestærke, aktive borge-re som bidrager med erfaring og begejstring til vores by. De her tal beviser, at hvis man gerne vil bo tæt på København, og samtidig have en god skole til børnene i grønne omgivelser, så er Vallensbæk det rigtige alternativ, siger Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk.

Nyt fokus på trivslen

Vallensbæks skoler er altså blandt landet bedste. Det får dog ikke politikerne til at læne sig tilbage i stolen. Politikerne har netop vedtaget en ny udviklingsstrategi, med nye mål for at give børn og unge de bedste forudsætninger. Nu vil kommunen også være blandt de 25 pro-cent bedste når det kommer til børnenes trivsel. Selv om der ikke er stor forskel på top og bund i den nationale måling fra Undervisningsministeriet, så ligger Vallensbæk placeret i midterfeltet på en 57. Plads og det er det der nu skal rettes op på og ambitionen er klar. Man skal ligge i top også her.

- Vores børn og unge trives ganske godt. Men vi kan gøre det endnu bedre. I Vallensbæk har vi en særlig opmærksomhed på børn og unges trivsel og deres mentale sundhed. Det er afgørende at vi har børn og unge der er motiverede og trives i deres hverdag. Vi har fokus på det enkelte barn og dets udfordringer. Det kan være, at man er ordblind, har en opmærksomhedsforstyrrelse eller at der er krise i familien. Uanset hvad årsagen måtte være, har vi redskaberne og viljen til at støtte barnet og familien, siger Henrik Rasmussen.

At Vallensbæk Kommune har nået ambitionen om, at have nogle af landets bedste skoler, skyldes, ifølge chefen for skoleområdet, en flot indsats af personalet på skolerne.

- Vi har dygtige og ambitiøse medarbejdere, der har fokus på et højt fagligt miljø på skolerne. Det er derfor fuldt fortjent, at det er lykkedes at løfte de faglige resultater, siger Jakob Rahbek Bjerre, Børne og Unge chef i Vallensbæk.

Billeder

Vallensbæk Skole er en af de skoler, hvor eleverne får høje karakter og lærerne har en høj faglighed.
Vallensbæk Skole er en af de skoler, hvor eleverne får høje karakter og lærerne har en høj faglighed.
Download

Information om Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand

https://www.vallensbaek.dk/

Vallensbæk er en kommune i vækst med cirka 16.500 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.

Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.

Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum