Vallensbæks skoler i top

I Vallensbæk Kommune har man en klar målsætning om, at skolerne skal være blandt de 25 procent i landet, hvad angår karaktergennemsnit. Det står mejslet i granit i kommunens udviklingsstrategi. Det er lykkedes og dermed en realitet.
Kommunen ligger nu på en flot delt 13. plads med et karaktergennemsnit på 8,2. Til sammenligning er landsgennemsnittet på 7,8. Karaktererne der er trukket fra uddan-nelsesstatistik.dk – som er Børne og undervisningsministeriets datahjemmeside, får borgmesteren i Vallensbæk til at juble.
- Det er jo det her, vi har arbejdet målrettet på. Det her resultat er fremragende. Vores skoler tager udgangspunkt i det enkelte barn og den unge og fokuserer på de individuelle kompetencer og motivation, der skal drive nysgerrigheden og lysten til at lære. Vi vil være en af hovedstadens foretrukne familiekommuner og tiltrække ressourcestærke, aktive borge-re som bidrager med erfaring og begejstring til vores by. De her tal beviser, at hvis man gerne vil bo tæt på København, og samtidig have en god skole til børnene i grønne omgivelser, så er Vallensbæk det rigtige alternativ, siger Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk.
Nyt fokus på trivslen
Vallensbæks skoler er altså blandt landet bedste. Det får dog ikke politikerne til at læne sig tilbage i stolen. Politikerne har netop vedtaget en ny udviklingsstrategi, med nye mål for at give børn og unge de bedste forudsætninger. Nu vil kommunen også være blandt de 25 pro-cent bedste når det kommer til børnenes trivsel. Selv om der ikke er stor forskel på top og bund i den nationale måling fra Undervisningsministeriet, så ligger Vallensbæk placeret i midterfeltet på en 57. Plads og det er det der nu skal rettes op på og ambitionen er klar. Man skal ligge i top også her.
- Vores børn og unge trives ganske godt. Men vi kan gøre det endnu bedre. I Vallensbæk har vi en særlig opmærksomhed på børn og unges trivsel og deres mentale sundhed. Det er afgørende at vi har børn og unge der er motiverede og trives i deres hverdag. Vi har fokus på det enkelte barn og dets udfordringer. Det kan være, at man er ordblind, har en opmærksomhedsforstyrrelse eller at der er krise i familien. Uanset hvad årsagen måtte være, har vi redskaberne og viljen til at støtte barnet og familien, siger Henrik Rasmussen.
At Vallensbæk Kommune har nået ambitionen om, at have nogle af landets bedste skoler, skyldes, ifølge chefen for skoleområdet, en flot indsats af personalet på skolerne.
- Vi har dygtige og ambitiøse medarbejdere, der har fokus på et højt fagligt miljø på skolerne. Det er derfor fuldt fortjent, at det er lykkedes at løfte de faglige resultater, siger Jakob Rahbek Bjerre, Børne og Unge chef i Vallensbæk.
Billeder

Information om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med cirka 16.500 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Multinational virksomhed roser kommune for at ruste unge til fremtidens arbejdsliv20.3.2023 11:05:54 CET | Pressemeddelelse
På skolerne i Vallensbæk lærer eleverne at problemløse og tænke kreativt ved at have de nyeste teknologier i hånden. Netop de egenskaber er i høj kurs i fremtiden, mener virksomhed fra det lokale erhvervsliv, der er en del af skole-virksomhedssamarbejdet 'Hackaton'.
Vallensbæk helt i top – bruger ekstra penge på børn10.3.2023 14:09:15 CET | Nyhed
Vallensbæk Kommune budgetterer i 2023 med flere penge til de 0-5 årig end de gjorde i 2022.
Åben grejbank gør skoleudflugten nemmere20.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det skal være nemt at bruge naturen, når institutions- og skolebørn tager på naturlegepladsen. Derfor har Vallensbæk Kommune indviet en ny grejbank.
Indfører gratis psykologhjælp til nære pårørende6.2.2023 13:47:29 CET | Pressemeddelelse
Vallensbæk Kommune indfører nu et tilbud om gratis psykologhjælp. Tilbuddet er målrettet nære pårørende til folk med særlige udfordringer.
Ejendom til salg23.12.2022 12:16:04 CET | Pressemeddelelse
Vallensbæk Kommune udbyder ejendom til salg i offentligt udbud
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum