Vallensbæks skoleelever producerer podcast til undervisningen
Vallensbæks skoler har taget et spændende skridt mod at forny undervisningsmetoderne ved at indføre podcast som en del af deres undervisningsmateriale. Podcast skal være et friskt pust til elevernes traditionelle undervisning og skabe en større grad af medbestemmelse i undervisningen.

Ejerskab over egen læring
Ved at implementere podcast som undervisningsredskab får eleverne mulighed for at udtrykke sig kreativt og udvikle deres kommunikations- og formidlingsevner. Denne nye undervisningsform har fokus på flip learning-princippet, der er en teknologiunderstøttet tilgang til undervisning, hvor elevers aktive læring står i centrum. Flip learning handler om at lære noget nyt hjemmefra og praktisere den nye læring, når man mødes i skolen. I forhold til podcast, så hører de fx en lydfil, hvor læreren fortæller om en ny genre indenfor litteraturen, som de skal arbejde med, når de møder ind dagen efter.
Med podcast kan eleverne vælge forskellige emner, skabe indhold og producere deres egne podcasts, hvilket giver dem en følelse af ejerskab over deres læring. Det nye initiativ har indtil videre været en stor succes, og lærerne mærker tydeligt begejstringen og engagementet blandt eleverne.
- Det er rigtig sjovt at arbejde med podcast, især når vi er nede i lydlokalet for at optage lyd til podcasten. Det er spændende at fortælle historier og lave noget andet end at skrive og se ind i computerskærmen, fortæller Ella Emilia, elev på Vallensbæk skole.
Redskab til gavn for både lærere og elever
Lærerne i Vallensbæk Skoler har også draget fordel af podcast som undervisningsmateriale. De bruger det som et værktøj til at oprette introduktionsvideoer og vejledninger, der letter elevernes forståelse af forskellige emner. Dette gør undervisningen mere interaktiv og engagerende, samtidig med at det giver lærerne mulighed for at udvikle deres egne færdigheder inden for digital formidling.
For tiden arbejder eleverne på Vallensbæk skole med boganmeldelser, som en del af podcast-projektet.
- De præsenterer og diskuterer forskellige bøger, deler deres tanker og anbefalinger og bidrager til en levende snak om litteratur. Vi har også lydrum, hvor eleverne kan optage deres podcasts og skabe et professionelt lydmiljø, fortæller Amalie Dupont, lærer på Vallensbæk Skole.
Skolernes innovative tilgang giver eleverne en platform til at udtrykke sig, samarbejde og udvikle vigtige færdigheder, der vil være værdifulde for deres fremtidige akademiske og personlige succes.
- I Vallensbæk ser vi frem til at fortsætte arbejdet med at udforske nye undervisningsmetoder og skabe nogle læringsformer, der giver eleverne alsidige kompetencer og kundskaber, siger borgmester Henrik Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Hadberg Øhlenschlæger
Tlf:+45 2059 6481kommunikation@vallensbaek.dkOm Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med cirka 16.500 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Vallensbæk markerer World No Tobacco Day27.5.2023 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang arrangerer Vallensbæk Kommune drop in til en snak om at blive fri for røg, snus og damp i to af Vallensbæks store boligkvarterer og på Stationstorvet. Det sker som et led i Word No Tobacco Day.
Elever laver prototype på fremtidens klasselokale25.5.2023 09:04:31 CEST | Nyhed
Vallensbæk Skole indretter sammen med eleverne et helt nyt klasselokale, hvor fokus bliver på varieret og individuel undervisning af eleverne.
Borgernes sikkerhed i ældreplejen er højnet markant i Vallensbæk Kommune24.5.2023 12:50:26 CEST | Pressemeddelelse
Vallensbæk Kommune har deltaget i et 2-årigt forbedringsprogram, der har højnet borgernes sikkerhed og kvaliteten af plejen og samtidig skabt større faglig stolthed og arbejdsglæde hos medarbejderne.
“The Guardian Foundation” og Vallensbæk kommune slår sig sammen for at lære børn om Fake News14.4.2023 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Britiske eksperter fra The Guardian Foundation er gået sammen med Vallensbæk kommune om at styrke børn og unges viden om Fake News gennem fællesudvikling af undervisningsmateriale. Et team af ledere, lærere og medarbejdere fra forvaltningen i Vallensbæk kommune bidrager med nordisk pædagogik og feedback fra eleverne fra de tre folkeskoler. Tanken er, at materialet skal danne grundlag for læringsforløb i Danmark og resten af Europa.
Vallensbæk vil udrydde mobning og mistrivsel30.3.2023 08:00:00 CEST | Nyhed
Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk har besluttet at udmønte endnu flere penge til endnu bedre trivsel i folkeskolerne. Vallensbæk vil være blandt de bedste i landet, hvad angår trivsel for børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum