Vallensbæk slår rekord i erhvervsvenlighed

Det er ikke kun Vallensbæk, der gør det godt – for skal man være virksomhed på Sjælland, så har man det bedst på Vestegnen, fastslår undersøgelsen. Her rangerer kommunerne nemlig samlet set højere end de øvrige hovedstadskommuner, og de står samtidig for den største udvikling inden for alle ni kategorier, der afspejler de lokale erhvervsvilkår.
- Der er et bedre mindset at spore i flere af Vestegnens kommuner. Her står erhvervslivet ikke i modsætning til det lokale liv. Erhverv og lokalmiljø er i langt højere grad hinandens forudsætninger, siger formanden for DI Hovedstaden Poul Skadhede, som understreger:
- Mange steder kan vi se, at det medfører en større grad af proaktiv imødekommenhed fra kommunens side – og den form for erhvervsservice kan virksomhederne mærke.
Blandt den øverste tredjedel på landsplan finder vi foruden Vallensbæk også Høje-Taastrup og Ballerup kommuner. Ballerup markerer sig som dette års højdespringer på Vestegnen. Et hop på 19 pladser er det blevet til, og Ballerup Kommune er rykket fra en lunken 43. plads i 2018 til en flot 24. plads i 2019.
Hovedstadens tidligere ”erhvervsklima-darling” Høje-Taastrup har derimod afgivet lidt af sit terræn og rykker sig fra en 11. plads i 2018 til en 19. plads i 2019.
Konkurrencen er hård, og ligger man i det øverste felt, kan man hurtigt ryge et par pladser op eller ned ved små ændringer. Høje-Taastrup skal derfor fortsat være stolte af at ligge i den gode ende og se erhvervsklimaundersøgelsen som en hjælpende hånd til at forbedre de områder, der trænger mest, siger Poul Skadhede.
Høje-Taastrup topper dog statistikken over landets bedste kommuner i kategorien ’Infrastruktur og transport’.
Vallensbæk Kommune scorer i år særligt højt på deres sagsbehandling, som er blevet vurderet 61 pladser højere end sidste år.
- Det er jo et superflot resultat, som udtrykker virksomhedernes tilfredshed med hurtig og kompetent behandling af eksempelvis deres byggesager. Vallensbæk løber med hovedstadens højeste rangering i denne kategori, så måske der er lidt inspiration at hente for nabokommunerne, opfordrer Poul Skadhede.
På landsplan løber Vallensbæk desuden med en førsteplads i kategorien ’Uddannelse’, en tredjeplads i ’Infrastruktur og transport’ og en ottende plads i kategorien ’Kommunens image’, som bl.a. omfatter evnen til at tiltrække virksomheder og tilflyttere. I den tungere ende af skalaen udtrykker virksomhederne i Vallensbæk et behov for, at der bliver gjort mere for at tiltrække arbejdskraft, herunder et ønske om et bedre samarbejde med jobcentrene. Denne kritik er Vallensbæk ikke alene om at få blandt vestegnskommunerne, hvor flere til trods for udfordringen kan fejre, at de er gået frem. Kun Albertslund, Glostrup og Hvidovre er gået tilbage i denne kategori, og de har en lidt større opgave at løfte her.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er tiende år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt konsulent for DI Hovedstaden Amalie Ulrich, amul@di.dk tlf.: 3016 6519 eller pressekoordinator Lars Bøgeskov, larb@di.dk tlf.: 2236 3138
Billeder
Information om DI Hovedstaden
For yderligere information om DI Hovedstaden:
Sekretær Karen Blum
Mail: kab@di.dk
Tlf. 3377 3677
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Ny vicebestyrelsesleder i DI Hovedstaden2.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Hovedstaden er den regionalforening, der samler erhvervslivet i Hovedstadsområdet. Ved generalforsamlingen den 2. juni 2025 og det efterfølgende bestyrelsesmøde blev direktør Lotte Berth, Termonova A/S, valgt som ny vicebestyrelsesleder i stedet for Mads Søndergaard fra NIRAS, der har valgt at træde ud af bestyrelsen.
Postnummeret afgør hvor ofte bussen kører i Nordsjælland17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Halsnæs, Helsingør og Fredensborg, så kører busserne mindre i Rudersdal, Gribskov og Hørsholm, hvor over 25 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Nødvendigt med flere busser i fremtiden17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Gladsaxe, Dragør, Ishøj og Hvidovre, så kører der færre busser i Ballerup, i København og på Frederiksberg, selvom mellem 25 og 70 procent af familierne ikke har bil. Busforbindelser er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Innovativ lokal vækstvirksomhed hædres med DI-pris13.12.2024 10:26:55 CET | Pressemeddelelse
Alle mennesker og virksomheder er afhængige af rent vand. Det sørger virksomheden Alumichem i Birkerød for – både i ind- og udland. Virksomheden har specialiseret sig i at rense genstridigt spildevand med et meget lavt CO2-aftryk. Alumichem gør Danmark og verden renere og grønnere, og derfor modtager virksomheden DI Hovedstadens Initiativpris 2024.
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Nordsjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Nordsjælland. Men hvis det skal lykkes de nordsjællandske skoler allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Hovedstaden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum