Landdistrikternes Fællesråd

Valgrundspørge: Stort flertal af partier vil sikre lokale gevinster ved grønne energianlæg

Del
Et stort flertal af de politiske partier ønsker, at gevinsterne ved solceller og vindmøller i højere grad forbliver lokalt. Sådan lyder det i en ny valgrundspørge foretaget af Landdistrikternes Fællesråd.
- Den massive udbygning af vindmølleparker og solcelleanlæg, som vi kigger ind i, skal gå hånd i hånd med lokal opbakning. For vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi har lokalbefolkningen med, siger Steffen Damsgaard. Foto: Mads Krabbe
- Den massive udbygning af vindmølleparker og solcelleanlæg, som vi kigger ind i, skal gå hånd i hånd med lokal opbakning. For vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi har lokalbefolkningen med, siger Steffen Damsgaard. Foto: Mads Krabbe

Når de grønne energianlæg i fremtiden skal placeres i de danske landskaber, skal naboerne til vindmølle- og solcelleanlæg tilgodeses i langt højere grad end i dag. Det er den samlede melding fra et flertal af de politiske partier i Landdistrikternes Fællesråds valgrundspørge.

Faktisk tilkendegiver 12 ud af 13 partier i rundspørgen at ville arbejde for at sikre lokal opbakning gennem lokale gevinster blandt andet i form af udviklingsinitiativer og i nogle tilfælde lokalt medejerskab.

Og det glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at der på tværs af det politiske spektrum er enighed om at sikre lokal opbakning til fremtidens VE-anlæg.

- Den massive udbygning af vindmølleparker og solcelleanlæg, som vi kigger ind i, skal gå hånd i hånd med lokal opbakning. For vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi har lokalbefolkningen med. Jeg er glad for at se, at stort set alle partier deler den opfattelse, siger han og tilføjer:

- Grundlæggende skal den grønne omstilling være med til at udvikle, ikke afvikle, landdistrikterne. Det kan vi gøre det ved at sikre flere fordele til lokalområdet, markant større bonusordninger til naboerne, udbyde medejerskab i form af f.eks. andele og generelt sørge for, at værdierne forbliver lokalt. Desuden bør lokalområdet inddrages i hele processen, som i øvrigt skal resultere i lokale udviklingsinitiativer.

Han nævner blandt rekreative områder, shelters og forbedring af adgangen til naturen lokalt.

- Til trods for, at udbygningen af vedvarende energi skal gå hurtigt, så er det nødvendigt at have lokalbefolkningen med hele vejen. Der skal være respekt for de demokratiske inddragelsesprocesser i forbindelse med opsætningen af vindmøller, solceller og andre energianlæg, ellers risikerer vi at se endnu større modstand, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd arbejder på en række forslag til, hvordan man kan skabe opbakning hos lokalbefolkningen og sikre lokale gevinster, de vil blive præsenteret på den anden side af valget.

Om valgrundspørgen

I forbindelse med folketingsvalget 2022 har Landdistrikternes Fællesråd spurgt partierne ind til, hvad de mener om forskellige landdistriktspolitiske spørgsmål. Alle partier undtagen Frie Grønne har besvaret rundspørgen.

Se mere om spørgerunden her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

- Den massive udbygning af vindmølleparker og solcelleanlæg, som vi kigger ind i, skal gå hånd i hånd med lokal opbakning. For vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi har lokalbefolkningen med, siger Steffen Damsgaard. Foto: Mads Krabbe
- Den massive udbygning af vindmølleparker og solcelleanlæg, som vi kigger ind i, skal gå hånd i hånd med lokal opbakning. For vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi har lokalbefolkningen med, siger Steffen Damsgaard. Foto: Mads Krabbe
Download
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye