Coop Danmark A/S

Valgresultat i Coop: De skal fremover være med til at sætte retningen

Del
Resultatet fra landsrådsvalget i Coop er nu afgjort, og der er sat navne på 50 personer, der de næste to år skal sidde i Coops højeste myndighed, der i alt består af 124 medejere i Coop. Valgdeltagelsen har været rekordhøj, og der er både fornyelse og kontinuitet på resultatlisten fra valget.


 ”Demokratiet og fællesskabet er grundstenene i Coop, for det er landsrådet, som repræsenterer vores 1,7 mio. medlemmer og medejere. Derfor er jeg glad for at se, at så mange medlemmer med forskellig baggrund og geografisk tilhørsforhold har stillet op, er blevet valgt og skal være med til at sætte retning for Coop,” siger Coops formand Lasse Bolander om valget, hvor 23 nye personer fik plads i landsrådet og 27 blev genvalgt.

Coops landsråd på 124 personer vælger Coops formand, forretningsudvalg og bestyrelse i Coop amba, som står for at ansætte direktionen og udpege bestyrelsen i Coops datterselskaber. Landsrådsmedlemmerne vælges gennem Coops ca. 600 lokale butiksbestyrelser, og halvdelen af pladserne er på valg hvert år.

”Vores medlemsdemokrati er med til at sikre, at Coop hele tiden holder sig på tæerne for at være med til at sikre en økonomisk sund virksomhed, varetage forbrugernes interesser og holde Coop i front inden for dagsordener som økologi, madkvalitet, madspild, skadelig kemi, sundhed og verdens måske mest ambitiøse emballagestrategi,” siger Lasse Bolander.

Valgdeltagelsen har sat rekord med næsten 78 procent. 414 butiks- og brugsforeningsbestyrelser fra hele landet har afgivet deres stemme på 50 ny- og genvalgte medlemmer, som skal repræsentere Coops 1,7 million medejere.

Coop er Danmarks største andelsbaserede detailvirksomhed – en demokratisk forening og forretning ejet af 1,7 millioner medlemmer. Det nye landsråd træder sammen for første gang til landsrådsmødet den 16. november 2018.

Yderligere information:

Kommunikationskonsulent i Coop amba, Cæcilie Skovmandtlf.(+45) 40 45 12 76 Mail: caecilie.skovmand@coop.dkJuridisk konsulent i Coop amba, Jette Nielsen, tlf. (+45) 23 29 90 92 Mail: jette.nielsen@coop.dk

 

BILAG Fakta om kandidaterne og valget:

  • Valgdeltagelsen var rekordhøj: 78 procent af de 531 stemmeberettigede lokale bestyrelser har stemt.
  • 33 procent af kandidaterne til landsrådet er kvinder. 67 procent af kandidaterne er mænd.
  • Den yngste kandidat er 26 år og den ældste er 75 år.
  • 49 af de i alt 88 kandidater ved dette års valg til landsrådet er nye, dvs. de sidder ikke i forvejen i landsrådet. 23 af dem blev valgt ind.

Fakta om Coops landsråd:

Landsrådet består af 124 medlemmer, hvor halvdelen af pladserne er på valg hvert år:

  • 100 valgt af de lokale bestyrelser i Coops ti foreningsdistrikter
  • 10 medarbejderrepræsentanter
  • 10 medlemmer af foreningsbestyrelsen, heraf en medarbejderrepræsentant
  • 2 repræsentanter for den grønlandske brugsforening, KNB
  • 2 repræsentanter for den færøske brugsforening, FK

De blev valgt:

De nye medlemmer i Coops landsråd som er valgt for en to-årig periode er: FYN Torben Bendix Christensen Ninna Christine Hougaard Villadsen Jan Sandgaard Henrik Frydensberg Preben Petersen

KØBENHAVN Julie Bay Wedebye Hans Peter Hartsteen Jean Thierry Torsten Arendrup Hanne Grethe Johnsen Ulla Elisabeth Jensen

KØBENHAVNS OMEGN Jens Lindblom Lis Vestergaard Finn Larsen Lone Kristine Thomsen

NORDJYLLAND Nikolaj Munch Ole Sørensen Erik Jensen Lene Norre Weinkouff Ole Kjærgaard

NORDSJÆLLAND Jesper Bach Johansen Lid Lisbet Larsen Niels Mayland Peter Nielsen

SJÆLLAND Tonny Lauridsen Kirsten Herløv Kirsten Heimdal Jørgen-Anker Ipsen Camilla Hochheim Christian Jensen Marcel Toftegaard Goldin Trine Finne-Jakobsen

SYDJYLLAND Torben Bertelsen Søren Tang Sørensen Lone Damm Birgitte Bille Schøning Bjarne Knudsen

VESTJYLLAND Finn Mikkelsen Helle Rosenlund Martin Bundgaard Niels Rasmussen Palle Strande Jens Jacob Schrøder

ØSTJYLLAND Gitte Deleuran Dennis Ø. K. Andersen Anne Sandemand Schrøder Morten Ø. Jensen Kim Sønderkær Jens Peter Schytte Preben Damgaard Sørensen

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

Coop Bank konsoliderer sig med hidtil bedste regnskab10.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med mere end en 6-dobling af resultatet styrker Coop Bank sin position som et solidt pengeinstitut. Resultatet før skat er steget fra 8,1 mio. kr. i 2022 til 55,2 mio. kr. i 2023. Efter skat er resultatet forbedret fra 6,7 mio. kr. til 41,3 mio. kr. Det er 3. år i træk, at banken, der blev grundlagt i 2013, giver overskud. ”Vi begynder nu at høste gevinsterne af vores investeringer og vores indsats for at tilbyde danskerne en enkel og fair bank med gennemskuelige produkter,” siger bankdirektør Allan Nørholm, Coop Bank. Banken har i 2023 haft en vækst i indlånet på 14 procent, mens udlånet har ligget stabilt. ”Vi har i gennemsnit hævet indlånsrenterne med det samme som udlånsrenterne, og det har tiltrukket en del kunder,” siger Allan Nørholm. Coop Bank giver positiv rente til alle kunder og på alle konti. Uanset om kunderne har samlet alt i Coop Bank eller kun har indlån i banken. Lige nu er satserne: 0,5% for indlån op til 50.000 kr. 1,0% for den del af indlånet der overstiger 50.000 k

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye