Aabenraa Kommune

Valgkort med fejl i afstemningssted skal fortsat benyttes

Del
Borgerne i landets kommuner modtager i disse dage valgkort til Folkeafstemningen 1. juni 2022. I Aabenraa Kommune er der desværre oplyst et forkert valgsted på valgkort i fire ud af 18 valgdistrikter. Valgkortet er dog fuldt gyldigt og skal stadig benyttes på valgdagen.

I Aabenraa Kommune modtager borgerne i Ensted, Hellevad, Hovslund og Kliplev i disse dage valgkort med et forkert valgsted påtrykt. Fejlen består i, at der i de fire tilfælde er udsendt valgkort med de valgsteder, der blev anvendt ved den seneste folkeafstemning i 2015, men hvor der i mellemtiden er skiftet valgsted. Alle borgere skal i stedet stemme ved det valgsted, hvor de også stemte til kommunal- og regionrådsvalg i november 2021, medmindre man er flyttet i mellemtiden.

Valgkortet er fuldt gyldigt og skal benyttes på valgdagen, men vælgerne skal være opmærksomme på, hvor de skal møde op på valgdagen for at afgive deres stemme. I Ensted skal man afgive sin stemme på Stubbæk Skole, i Hellevad på Hellevad Børneunivers, i Hovslund på Hovslund Børneunivers og i Kliplev i Kliplevhallen.

Aabenraa Kommune har iværksat en omfattende kommunikationsindsats målrettet de cirka 4500 omfattede vælgere i de fire valgdistrikter. Alle berørte modtager derfor direkte i e-boks besked om det rette valgsted med en beklagelse af den skete fejl. Kort inden valgdagen udsendes en sms til alle i de berørte områder.

Der kommunikeres samtidig på Facebook til alle borgere, ligesom der indrykkes annoncer i Ugeavisen og JydskeVestkysten. Derudover gøres der opmærksom på de korrekte valgsteder på https://www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/folkeafstemning/valgkort-med-fejl-i-afstemningssted/. Vælgerne kan også taste egen adresse ind og få oplyst sit valgsted på https://www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/folkeafstemning/til-vaelgere/find-dit-valgsted/. Endelig vil der være tydelig skiltning ved de fire forkerte oplyste valgsteder, som kan hjælpe borgerne det rigtige sted hen. I alle tilfælde er der tale om en afstand til det rigtige valgsted på mellem 300 meter og én kilometer.

- Det er vigtigt at understrege, at valgkortet, som vælgerne har modtaget, er fuldt gyldigt og kan benyttes på valgdagen. Vi er selvsagt kede af den beklagelige fejl – og vi benytter alle tænkelige kommunikationskanaler, herunder e-boks og sms for at oplyse de berørte vælgere om, hvor de skal afgive deres stemme til Folkeafstemningen 1. juni 2022. Det er vigtigt at slå fast, at alle borgere i Aabenraa Kommune skal stemme det samme sted, som de gjorde til kommunal- og regionsrådsvalget i 2021, medmindre de er flyttet i mellemtiden, siger Thomas Chr. Otzen Kruse, chef for Byråds- og Direktionssekretariatet.

Det er fortsat muligt at brevstemme til og med 28. maj på borgerservice i Aabenraa og Bov.

Ved spørgsmål om eget valgsted kan borgere finde hjælp på https://www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/folkeafstemning/til-vaelgere/find-dit-valgsted/ eller kontakte Aabenraa Kommune på 73 76 76 76. Mandag-onsdag klokken 8.00-16.00, torsdag klokken 8.00-17.00 og fredag klokken 8.00-14.00.

Stemmested i Ensted, Hellevad, Hovslund og Kliplev ved Folkeafstemningen 1. juni 2022 er følgende:

Ensted: Stubbæk Skole, Stubbæk Skolegade 3, 6200 Aabenraa
Hellevad: Hellevad Børneunivers (Gymnastiksalen), Skolegade 8-10, Hellevad, 6230 Rødekro
Hovslund: Hovslund Børneunivers (Gymnastiksalen), Hovslundvej 12A, 6230 Rødekro
Kliplev: Kliplevhallen, Skolegade 13, Kliplev, 6200 Aabenraa

Kontakter

Chef for Byråds- og Direktionssekretariatet Aabenraa Kommune, Thomas Chr. Otzen Kruse, tlf.: 73 76 62 60; e-mail: tck@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye