Valgkort med fejl i afstemningssted skal fortsat benyttes
24.5.2022 15:26:13 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
I Aabenraa Kommune modtager borgerne i Ensted, Hellevad, Hovslund og Kliplev i disse dage valgkort med et forkert valgsted påtrykt. Fejlen består i, at der i de fire tilfælde er udsendt valgkort med de valgsteder, der blev anvendt ved den seneste folkeafstemning i 2015, men hvor der i mellemtiden er skiftet valgsted. Alle borgere skal i stedet stemme ved det valgsted, hvor de også stemte til kommunal- og regionrådsvalg i november 2021, medmindre man er flyttet i mellemtiden.
Valgkortet er fuldt gyldigt og skal benyttes på valgdagen, men vælgerne skal være opmærksomme på, hvor de skal møde op på valgdagen for at afgive deres stemme. I Ensted skal man afgive sin stemme på Stubbæk Skole, i Hellevad på Hellevad Børneunivers, i Hovslund på Hovslund Børneunivers og i Kliplev i Kliplevhallen.
Aabenraa Kommune har iværksat en omfattende kommunikationsindsats målrettet de cirka 4500 omfattede vælgere i de fire valgdistrikter. Alle berørte modtager derfor direkte i e-boks besked om det rette valgsted med en beklagelse af den skete fejl. Kort inden valgdagen udsendes en sms til alle i de berørte områder.
Der kommunikeres samtidig på Facebook til alle borgere, ligesom der indrykkes annoncer i Ugeavisen og JydskeVestkysten. Derudover gøres der opmærksom på de korrekte valgsteder på https://www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/folkeafstemning/valgkort-med-fejl-i-afstemningssted/. Vælgerne kan også taste egen adresse ind og få oplyst sit valgsted på https://www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/folkeafstemning/til-vaelgere/find-dit-valgsted/. Endelig vil der være tydelig skiltning ved de fire forkerte oplyste valgsteder, som kan hjælpe borgerne det rigtige sted hen. I alle tilfælde er der tale om en afstand til det rigtige valgsted på mellem 300 meter og én kilometer.
- Det er vigtigt at understrege, at valgkortet, som vælgerne har modtaget, er fuldt gyldigt og kan benyttes på valgdagen. Vi er selvsagt kede af den beklagelige fejl – og vi benytter alle tænkelige kommunikationskanaler, herunder e-boks og sms for at oplyse de berørte vælgere om, hvor de skal afgive deres stemme til Folkeafstemningen 1. juni 2022. Det er vigtigt at slå fast, at alle borgere i Aabenraa Kommune skal stemme det samme sted, som de gjorde til kommunal- og regionsrådsvalget i 2021, medmindre de er flyttet i mellemtiden, siger Thomas Chr. Otzen Kruse, chef for Byråds- og Direktionssekretariatet.
Det er fortsat muligt at brevstemme til og med 28. maj på borgerservice i Aabenraa og Bov.
Ved spørgsmål om eget valgsted kan borgere finde hjælp på https://www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/folkeafstemning/til-vaelgere/find-dit-valgsted/ eller kontakte Aabenraa Kommune på 73 76 76 76. Mandag-onsdag klokken 8.00-16.00, torsdag klokken 8.00-17.00 og fredag klokken 8.00-14.00.
Stemmested i Ensted, Hellevad, Hovslund og Kliplev ved Folkeafstemningen 1. juni 2022 er følgende:
Ensted: Stubbæk Skole, Stubbæk Skolegade 3, 6200 Aabenraa
Hellevad: Hellevad Børneunivers (Gymnastiksalen), Skolegade 8-10, Hellevad, 6230 Rødekro
Hovslund: Hovslund Børneunivers (Gymnastiksalen), Hovslundvej 12A, 6230 Rødekro
Kliplev: Kliplevhallen, Skolegade 13, Kliplev, 6200 Aabenraa
Kontakter
Chef for Byråds- og Direktionssekretariatet Aabenraa Kommune, Thomas Chr. Otzen Kruse, tlf.: 73 76 62 60; e-mail: tck@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
