Valget af ungdomsuddannelse kræver, at unge får mulighed for at udforske sig selv i relation til job og uddannelse

Det viser en ny undersøgelse, hvori Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt de unges valg af ungdomsuddannelse eller 10. klasse fra de unges eget perspektiv.

Valget af ungdomsuddannelse bliver et valg af fremtid og identitet
Ønsket om gode fremtidsmuligheder præger de unges uddannelsesvalg i 9. klasse. 73% af eleverne i 9. klasse vægter, at uddannelsen giver dem mulighed for at arbejde med det, de gerne vil i fremtiden og holder deres muligheder åbne, mens 71% vægter, at uddannelsen giver dem gode muligheder for videreuddannelse.

”De unge overvejer, hvem de er og gerne vil være, før de når frem til en endelig beslutning. Samtidigt vurderer de deres udsigter til at få et interessant job, der giver en god løn. Man kan sige, at valget af ungdomsuddannelse bliver en læreproces eller en identitetsrejse for de unge,” siger Mathilde Hangaard, der er konsulent hos EVA og står bag undersøgelsen.

Når fremtiden fylder, banker også bekymringer om karriere allerede på hos de unge i 9. klasse. Næsten to ud af tre (59 %) føler et pres, når de tænker på fremtidige beslutninger om videreuddannelse og job.

Unge får forskellig vejledning
Alle adspurgte unge tager valget af ungdomsuddannelse meget seriøst, og alle har i 9. klasse deltaget i forskellige vejledningsaktiviteter, men der er forskel på, hvilke aktiviteter, de unge har deltaget i og hvorvidt vejledningen har hjulpet dem. Hovedparten af de unge (79%) oplever, at besøg på ungdomsuddannelser har hjulpet dem i deres overvejelser, men 21 % har svært ved at se relevansen af besøgene, blandt andet fordi de har manglet forberedelse og opfølgning på aktiviteten. Samtidig har kun to ud af tre unge været i erhvervspraktik – på trods af, at erhvervspraktik giver de unge vigtig viden om hvad forskellige jobs og arbejdsmiljøer indebærer.

Lidt flere end halvdelen af de unge har oplevet, at en vejleder har talt kollektivt om uddannelsesvalget i deres klasse, mens kun ca. hver fjerde unge har talt alene med en vejleder. Det på trods af, at de unge særligt oplever, at samtaler med en vejleder under fire øjne kan hjælpe dem med at træffe et valg. 67 % af de unge vurderer, at individuelle samtaler hjælper, mens 38 % af de unge har samme opfattelse af kollektive samtaler.

De unges oplevelse af uddannelsesvalget bør tages alvorligt
Ifølge lovgivningen har kun unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, ret til individuel vejledning. Men også uddannelsesparate unge kan have behov for at tale med en vejleder om deres muligheder og perspektiver på uddannelse.

”De unge, vi har talt med, er optagede af deres egen situation og deres egne muligheder for at få en god uddannelse og et godt job. Mange unge taler med deres forældre om valget, men de har også brug for at tale med en professionel vejleder med kendskab til uddannelsessystemet. Derfor efterspørger de unge individuel vejledning,” siger Mathilde Hangaard.

Mange unge oplever i dag, at vejledningen primært har fokus på at informere om rammerne i uddannelsessystemet og ikke har blik for deres individuelle situation og refleksioner. 

”Hvis unge i højere grad skal hjælpes til at træffe et godt valg, skal vejledningen afspejle deres behov for at prøve sig selv af i forskellige meningsfulde uddannelses- og jobmæssige sammenhænge og reflektere over valget med en vejleder. Derfor er der brug for, at både Børne- og Undervisningsministeren og kommunerne ser på, hvordan de kan styrke kvaliteten i den vejledning, den enkelte unge får i udskolingen,” siger Mathilde Hangaard.