TV 2 Kosmopol

Valg med (god) vilje: Kan politikere også finde ud af at samarbejde?

Del
Vi hører det ofte i valgkampen – politikere, der er uenige, og som bruger (næsten) alle midler for at skyde modstanderen ned. Men nu er der midlertidig våbenhvile. I to programmer forsøger vi at nå til enighed blandt en flok politikere, der normalt er langt fra hinanden. I håbet om at de kan finde fælles fodslag – og sammen gøre Lorryland til et endnu bedre sted at være.
Mette Reismann, Socialdemokratiet, er en af de  medvirkende politikere i "Valg med (god) vilje"
Mette Reismann, Socialdemokratiet, er en af de medvirkende politikere i "Valg med (god) vilje"

Oplevelsen af, at politikere ikke kan blive enige om noget som helst, er tydelig. Ikke mindst i disse uger, hvor valgkampen ruller. Debat efter debat, hvor partierne udstiller hinandens forskelligheder – i mere eller mindre pæne vendinger.

Men noget må de da for pokker være enige om, tænkte vi her på valgredaktionen – og besluttede os for at lave et eksperiment: Kan vi i løbet af en enkelt udsendelse få partier med forskelligt ståsted til at nærme sig hinanden – og arbejde sammen.

-          Især i denne tid hører vi ofte fra vores seere og brugere, at de er trætte af at høre på politikere, der mundhugges. Og her har vi faktisk muligheden for at gøre noget ved det – og se, om vi kan få en mere positiv og løsningsorienteret debat ud af det, siger Marco Houlind, vært og medudvikler på programmet.

I de to programmer vil politikerne blive præsenteret for et dilemma – inden for henholdsvis sundhed og støj. De kender dilemmaet på forhånd og ved derfor, hvad deres politiske modstandere mener. Kunsten er nu at komme frem til, hvad man kan bruge hinanden til. Og hvor man kan strække sig for at mødes om en løsning.

-          Vi er jo vant til samarbejde på Christiansborg. Men det er der ikke mange vælgere, der ved. Slet ikke i en valgkamp, hvor bølgerne går højt. Så det er fantastisk med en debat, hvor vi forhåbentlig kan vise, at vi også kan snakke sammen – og indrømme, at andre partier også har gode idéer. Sådan siger Mette Reissmann, der sidder i Folketinget for Socialdemokratiet, og som er én af de politikere, der har sagt ja til udfordringen.

De to udsendelser bliver sendt fredag d. 24. maj og søndag d. 26. maj, hvor de vil afløse vores sædvanlige 19.30-udsendelse.

Nøgleord

Billeder

Mette Reismann, Socialdemokratiet, er en af de  medvirkende politikere i "Valg med (god) vilje"
Mette Reismann, Socialdemokratiet, er en af de medvirkende politikere i "Valg med (god) vilje"
Download
Marco Houlind, TV 2 Lorry, vært på "Valg med (god) vilje"
Marco Houlind, TV 2 Lorry, vært på "Valg med (god) vilje"
Download

Information om TV 2 Kosmopol

TV 2 Kosmopol
TV 2 Kosmopol
Allégade 7-9
2000 Frederiksberg

3838 5555http://www.tv2lorry.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye