Valg af ny repræsentant til Ishøj Fællesantennes brugerråd

Indtil nu har medlemmerne af Ishøj Fællesantennes brugerråd været udpeget af bestyrelserne i de boligselskaber, andelsforeninger, ejerlejlighedsforeninger, grundejerforeninger og bylaug, der er medlem af fællesantennen. Men der har også været en gruppe medlemmer, der ikke er repræsenteret i nogle af de førnævnte bestyrelser.
”Vi har i byrådet valgt at følge brugerrådets opfordring til at give en mere direkte stemme til de medlemmer af Ishøj Fællesantenne, som står uden for en eller anden form for boligfælleskab, fx et medlem af fællesantennen, som ejer en bolig, men ikke er medlem af en grundejerforening. Og nu da der er en plads ledig i brugerrådet, var det en oplagt mulighed,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Hvem kan stille op?
For at blive kandidat til den ene ledige plads i Brugerråd for Ishøj Fællesantenne, skal du være medlem af Ishøj Fællesantenne, men samtidig ikke være medlem af et boligfællesskab – det vil sige, at du ikke må bo i et boligselskab, en andelsbolig, en ejerlejlighed eller være medlem af en grundejerforening eller et bylaug.
Hvordan stiller man op?
Ønsker du at melde dit kandidatur til brugerrådet, skal du sende en mail til faellesantenne@ishoj.dk senest den 10. maj. I mailen skal du oplyse navn og adresse. Du skal oplyse din adresse, så kommunen kan tjekke, at du bor et sted, hvor du er berettiget til at stille op.
Har du spørgsmål om valget, kan du også få svar ved at sende en mail til faellesantenne@ishoj.dk.
Hvordan bliver man valgt?
Hvis der kun stiller én kandidat op, er denne kandidat valgt ind uden kampvalg. Hvis der stiller flere kandidater op, afholdes kampvalg. Mere information om et evt. kampvalg følger, hvis det bliver aktuelt.
Hvis et kampvalg bliver aktuelt, vil du have mulighed for at stemme, hvis du opfylder de samme kriterier som de kandidater, der kan stille op. Det vil sige, at du, for at stemme, skal være medlem af Ishøj Fællesantenne og hverken bo i et boligselskab, en andelsbolig, en ejerlejlighed eller være medlem af en grundejerforening eller et bylaug.
Der kan ikke brevstemmes eller gives fuldmagt. Ved stemmelighed trækkes lod.
Om fællesantennens brugerråd
- Brugerråd for Ishøj Fællesantenne (BRIFA) holdt deres første møde den 28. august 2018.
- Brugerrådets opgave er at sikre, at brugerne bliver inddraget i beslutninger om Ishøj Fællesantenne.
- Brugerrådet er et rådgivende organ, der rådgiver byrådet om brugernes behov og ønsker i forhold til den nuværende drift af Ishøj Fællesantenne, og i rammerne for fremtidens Ishøj Fællesantenne.
- Brugerrådet mødes 1-2 gange om måneden. Møderne foregår typisk om aftenen.
Du kan læse mere om brugerrådet og få et indblik i arbejdet via rådets nyhedsbrev på ishoj.dk/brifa.
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder

Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
