Vagtskifte på formandsposten for det østdanske EU kontor i Bruxelles
8.2.2021 06:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse

Stærkt østdansk kontor
Greater Copenhagen EU-office i Bruxelles har pr. 1. januar 2021 fået ny bestyrelsesformand – Jan Hendeliowitz (S). Jan Hendeliowitz sidder i Region Sjællands regionsråd, er cand.polit. og har en fortid som EU-ekspert og regionsdirektør i Beskæftigelsesministeriet.
For Jan Hendeliowitz er det europæiske samarbejde særligt vigtigt i øjeblikket.
- Der foregår meget i EU, som påvirker os i Danmark. I en tid, der har vist ustabilitet på den anden side af Atlanten og Brexit, er det afgørende, at vi i Europa selv pejler en global retning for fremtiden. Det gør vi blandt andet ved at forfølge de europæiske målsætninger for eksempel med genopretningen af økonomien efter Corona og ved at være helt i front på den grønne og den digitale dagsorden, siger Jan Hendeliowitz.
EU-kontoret har en medlemskreds og bestyrelse, der dækker regioner, kommuner, universiteter og de store erhvervsorganisationer i Østdanmark, dækkende geografien i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Jan Hendeliowitz er ikke i tvivl om gevinsterne ved at have en bred medlemskreds.
- Vi er i Region Sjælland sammen med de øvrige medlemmer lykkedes med at skabe et stærkt EU kontor. Vores styrke er, at vi rundt om bordet er meget bevidste om, at vi sammen kan skabe større resultater for borgere, virksomheder og universiteter, siger Jan Hendeliowitz.
Konkrete resultater
Når alt kommer til alt, er det dog de konkrete resultater, der tæller. Et konkret resultat af arbejdet er biogasanlægget i Solrød Kommune, som forvandler restprodukter til fjernvarme i 1.700 af kommunens husstande. I januar startede et EU-projekt, som skal svare på, hvordan Covid-patienter kan indlægges hjemme i en tid, hvor der mangler sengepladser på hospitalerne.
- Sammen er vi stærke. Med EU kontorets hjælp til at finde stærke europæiske samarbejdspartnere og finansiering kan universiteterne for eksempel være med til at finde løsninger til gavn for borgerne, som kan give danske virksomheder nye produkter på hylderne, der kan sælges ude i den store verden. Det er win-win, siger Jan Hendeliowitz.
Videreudbygning af samarbejdet
I den kommende periode vil etableringen af den faste Femern-Bælt forbindelse buldre derudad. Den danske og tyske stat investerer sammen over 100 milliarder kroner i Femern-forbindelsen og de tilknyttede landanlæg. I 2029 bliver den østdanske geografi landfast med Tyskland. Den faste Femern-forbindelse vil være en gamechanger for hele Danmark.
- Den færdige Femern-forbindelse står færdig i 2029 og vil påvirke os massivt. Vi skal være fuldstændig klar til at udnytte de nye muligheder. Det kræver både indsatser i vores egen nære geografi og i den større nordeuropæiske geografi, hvor vi for eksempel skal i gang med den grønne omstilling af den tunge trafik, så Region Sjælland ikke stoppes til af dieselosende lastbiler i stangkørsel ind til København. Den opgave skal klokkeklart løftes i et europæisk samarbejde, slutter Jan Hendeliowitz.
Fakta
Greater Copenhagen EU Office sikrer Region Sjælland, Region Hovedstaden, geografiens 4 universiteter samt de 46 kommuner og virksomhedernes interesser i EU og hjælper med at søge finansiering til vækst- og udviklingsprojekter.
Kontakter
Jan Hendeliowitz, Regionsrådsmedlem i Region Sjælland, Tlf. 21 56 26 49
Billeder
Links
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

