SkillsDenmark

Værtsby tjener pænt på DM i Skills

Del

Rambøll-analyse viser millionomsætning til de byer, der huser et DM i Skills.

Når DM i Skills fylder et messecenter et sted i landet de sidste dage af januar, er det ikke kun en fest for landets dygtigste unge på erhvervsuddannelserne og de ca. 60.000, der kommer for at kigge på.

Det giver også en økonomisk gevinst til den by og egn, det foregår i.

Helt konkret 20-25 millioner kroner i lokal omsætning og værdi af eksponering.

Det viser to analyser, SkillsDenmark har bestilt hos uafhængige kilder. Konsulentvirksomheden Rambøll har analyseret det samlede, lokale merforbrug, som et DM i Skills genererer, og medieanalysebureauet Retriever har set på værdien af presseomtalen for en specifik værtsby.

Ifølge Rambølls analyse genererer et DM i Skills en omsætning på 16 millioner for værtsbyen, mens Retrievers opgørelse viser, at det seneste DM, som foregik i Fredericia, gav værtsbyen en omtale svarende til en annonceværdi på mindst 8,6 mill. kr.

- Vi er glade for at kunne præsentere disse tal, for de beviser jo over for værtsbyens borgere og det lokale bystyres bagland, at et besøg af DM i Skills giver en hel del tilbage for det gode værtsskab, vi hver gang bliver mødt med, siger SkillsDenmarks formand Jesper Juul Sørensen.

 

- Det er jo vores mål at komme rundt i hele landet. Vi begyndte i Odense i 2011, vi har været i Aarhus, København og Fredericia, og til januar 2017 er det Aalborg. Vi er glade for at vide, at vores aktivitet har en mærkbar økonomisk betydning for værtsbyen.

- Rambølls analyse er meget grundig og detaljeret, og vi noterer os at detaljerne er ramt ret godt i forhold til de tal, vi selv har adgang til. For eksempel kommer Rambøll frem til, at overnatning for konkurrencedeltagerne, der typisk indkvarteres på hotel eller et feriecenter, løber op i 354.000 kr. Det er 12.000 mindre end vores faktiske udgift til dette i 2016, siger Jesper Juul Sørensen.

Værdien af medieomtalen for værtsbyen kan gøres op på flere måder. SkillsDenmark har i længere tid brugt Retriever til sin medieovervågning, og Retriever har lavet en særkørsel, der viser annonceværdien af al registret omtale, hvor Fredericia er omtalt sammen med ”SkillsDenmark” og/eller ”DM i Skills”. I perioden 1. januar 2016 til 9. november 2016 giver det 8,6 mill. kr.

Måler man fra 1. november 2015 til 8. november 2016 er tallet 9,1 mill. kr.

Vi tror, den reelle værdi af presseomtalen er endnu større, siger Jesper Juul Sørensen.

 

- Meget af den omtale, et DM i Skills får, er radio- og TV-udsendelser i de såkaldte flader, som ingen mediebureauer har mulighed for at registrere. Netop i år havde vi glæde af at bl.a. TV2s regioner sendte fra DM i Fredericia i mange timer, og dette indgår ikke i opgørelsen.

 

SkillsDenmark er en nonprofit organisation støttet af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter, faglige udvalg, erhvervsskoler, fonde og virksomheder. Vi arbejder for øget fokus på erhvervsuddannelserne gennem konkurrencerne DM i Skills, EuroSkills og WorldSkills.

Kontakt evt. formand for SkillsDenmark Jesper Juul Sørensen på 21665020.

De to analyser vedhæftes

Kontakter

Kontaktperson: Peter Skautrup, pressechef, SkillsDenmark, 30281655; ps@skillsdenmark.dk

Vedhæftede filer

Information om SkillsDenmark

SkillsDenmark
SkillsDenmark
Ny Vestergade 15, 1. sal
1472 København K

http://www.skillsdenmark.dk

Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark

Vinderne af DM i Skills 201820.1.2018 16:40pressemeddelelse

Møbelpolstrer Ida Sofie Jensen fra Aarhus kastede sig om halsen på statsminister Lars Løkke Rasmussen, da hun kom op på scenen som vinder af DM i Skills 2018. Hun var en af de glade vindere i de 42 konkurrencer, der fandt deres afgørelse lørdag i MCH Herning efter tre hårde arbejdsdage. 48.000 tilskuere kom forbi og så på, mens mere end 300 af de dygtigste unge fra erhvervsuddannelserne knoklede for et Danmarksmesterskab. Her er hele vinderlisten: Alubygger: Tobias Hougaard Christensen, Horsens (Aludan Facader A/S, Hedensted) EUC Nordvestsjælland. Anlægsgartner: Jesper Frederiksen, Otterup (E. Stein Frandsen Anlægsgartnerfirma Aps. Odense) og Peter Levin, Horsens (Svend Erik Lind A/S, Horsens), begge Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus. Anlægsstruktør: Jesper Helding Knoldsborg Andersen, Faaborg (Korinth Entreprenørfirma A/S, Faaborg) og Anders Konggaard Dyrhøj, Odense (Munck Forsyningsledninger A/S, Odense), begge AMU Fyn. Autolakerer: Stefan Fjellerad, Hjørring (Sundsholmens Autolak