Haderslev Kommune

Væresteder er fyldt med hjerterum

Del

Julen er også for de medborgere, som har det svært. På kommunens væresteder er der en lang række aktivteter, som brugerne selv har været med til at bestemme.

I Haderslev Kommune bliver julen og nytåret markeret sammen med de socialt udsatte og psykisk sårbare. Julen er glædens fest og en tid, hvor mange fyldes med forventning. Men for nogle er det også en rigtig svær tid, hvor der kan være tunge tanker og oplevelse af stort afsavn og ensomhed.

Det oplever man også på kommunens væresteder, hvor fejringen af julen generelt betyder stor aktivitet og travlhed i de kommunale tilbud til socialt udsatte og psykisk sårbare borgere.

Formand for Voksenudvalget Holger Mikkelsen fortæller:

"Haderslev Kommune lægger vægt på, at værestederne både er et fristed og et udviklingsrum, hvor der er plads til hver enkelt og accept af borgernes forskelligheder. Borgerne er selv med til at skabe de forskellige aktiviteter. Og det er dejligt, at de sammen med medarbejderne er med til at skabe et varmt rum for en glædelig jul."

Der er i det hele taget et stort engagement og mange aktive bidrag til fællesskab, hyggeligt samvær og hjerterum.

Hvert værested har sine traditioner. Gennnemgående temaer er fællesskab med traditionel julemad og julebingo. Aktiviteter med juleklip, julemarked, juleaftensarrangement. I år er der kommet en ny tradition til: Fælles danseopvisningen på Månen, hvor de aktive dansere fra efterårets dansehold viser deres kunnen.



Kontaktinformation:

· Formand for Voksenudvalget: Holger Mikkelsen, tlf. 4022 5293.

· Afdelingsleder for Socialpsykiatri og Misbrug: Niels H. Poulsen, 2936 9283.

De enkelte væresteder:

Borgercafeen og Regnbuen: Susanne Knudsen 3065 2626.

Kolibrien: Kresten Peder Andersen 2069 1640.

Brugerhuset: Iraj Drafshi 2656 8280.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum