Vær varsom med vovsen i varmen
I bilen
Hunde bør generelt ikke opholde sig i bilen når det er varmt, og selv på en køretur, kan det blive varmt for hunden. Sørg for, at der er vand til hunden inde i bilen, og at den kan få luft. Især i ældre biler kan det knibe gevaldigt med den friske luft bag i bilen. Vær opmærksom på, hvis hunden sidder i direkte sol bag i bilen, hvor den hurtigt kan få det meget varmt under køreturen. Hold også flere pauser end normalt på lange ture, så hunden kan få lidt afveksling fra opholdet i den lumre bil. Tilbyd den friskt, koldt vand ved hvert stop. Er hunden i bur, så sørg for, at jeres oppakning ikke er hobet op rundt om buret, så der ingen luftcirkulation er.
Lotte Evers, hundeekspert hos Agria indskærper: ”Selvom stort set alle medier gentager advarslen hvert år, er det tilsyneladende ikke nok. Vi hører hvert eneste år om tilfælde, hvor bekymrede borgere må tilkalde politiet til hunde, der er efterladt alene i en varm bil. Temperaturen i bilen kan lynhurtigt nå op på 50 grader, og det dør man af, hvis man er en hund.”
Efterlad derfor ALDRIG hunden i bilen, heller ikke selv om du kun skal være væk i fem minutter. De fem minutter kan blive til en halv time, før man ved af det, og solen flytter sig som bekendt. Er du kortvarigt nødsaget til at holde med hund i bilen i skyggen et sted, bør du altid lægge en seddel i forruden med dit mobilnummer og tidspunkt for, hvornår du er gået. Husk, at selvom du sætter alle vinduer på klem, er der ofte ikke nok luftcirkulation til at afkøle hunden. Står din bil normalt i solen derhjemme? Så findes der ”solafskærmning” som man kan dække bilen til med, hvilket kan være en god ide, så bilen ikke er helt overophedet, hvis hunden skal med på køretur.
Vand, vand, vand
Stil flere vandskåle frem der, hvor hunden opholder sig, og sørg for at skifte vandet ofte. Er der en have, så stil også en skål derud på et sted, der altid er i skygge.
Er hunden glad for vand, så skyl den ned med haveslangen, eller lad den dyppe poterne i en lille balje med vand. Vil den måske gerne ud at svømme, skal du være opmærksom på, at det langt fra er alle steder, det er tilladt at have hund med på stranden. Og sørg altid for at få den tørret grundigt, særligt bagpartiet, så den ikke får watertail.
Skygge
Vær opmærksom på, at der altid er et skyggefuldt sted til hunden, hvor end I opholder jer. Jo dybere skygge, jo bedre, og er der lidt vind, er det endnu bedre. Har I en altan, vil hunden nok synes godt om at opholde sig derude i de skyggefulde timer. Særligt hunde med tyk pels eller generelle problemer med vejrtrækningen lider i varmen. Gamle hunde skal man også tage ekstra hånd om. Og bemærk, at hunde med tynd pels risikerer solskoldning lige som os mennesker. Solcreme til hunde uden parfume kan bruges, hvis hunden ikke kan holdes ude af solen.
Gåturen
Tag de længste gåture morgen og aften, når temperaturen er behersket, så turen(e) midt på dagen begrænses mest muligt. Undgå den brandvarme asfalt, der kan skade hundens poter. Hvis det er muligt, er en tur i skov eller park det allerbedste.
Overophedning
Bliver din hund alligevel overophedet, så flyt hunden til et køligt sted, og køl den langsomt ned med 15-20 grader varmt vand. For koldt vand gør mere skade end gavn i sådan en situation. Er den stadig dårlig, må dyrlægen kontaktes.
Nøgleord
Kontakter
Lotte EversPresseansvarligAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder
Information om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Kontakt
+45 70101065
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Mange katte rammes af loppeallergi22.8.2023 11:11:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er højsæson for lopper året rundt! Derfor kan det være en god idé at tjekke din kat for lopper og investere i forebyggende loppemidler. Mange katte får nemlig problemer med loppeallergi, som kan være meget generende for katten og i svære tilfælde resultere i behandlingskrævende hudproblemer.
Kæledyrsejere maler sig selv op i hjørnet17.8.2023 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere kæledyrsejere får øjnene op for, at det giver økonomisk mening ikke at samle alle sine forsikringer i ét generalist forsikringsselskab. Problemet er nemlig, at når man gør brug af sin forsikring, så er der en risiko for, at præmien stiger eller forsikringen opsiges.
Pas på hunden – svømmeturen kan være farlig9.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hunde og blågrønne alger er en farlig kombination. Og når sommervarmen, som nu, er over landet, så kan der følge blågrønne alger med, som kan udgøre en fare for hunden. De kan ikke bare gøre hunden syg, men i værste tilfælde slå den ihjel. Der er set eksempler på at en hund, der har rullet sig i alger for derefter at slikke sig, er blevet syg. Her fortæller vi dig, hvad du skal være opmærksom på.
Hvad koster det at eje en hest?27.7.2023 11:48:52 CEST | Pressemeddelelse
Alle kæledyr kræver opmærksomhed og koster penge, men der er alligevel stor forskel på at eje et marsvin eller en hest. Heste er store dyr, som kræver en del af sin ejer, både i forhold til pasning og pengepung. Men hvad koster det egentlig at have en hest?
Ferie med eller uden hund: Nyttige tips og råd19.7.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse og et lidt større feriebudget. Her er en samling af gode råd, når du skal træffe beslutninger om sommerferie med din hund.