Vær med, når DI stiller skarpt på de ejerledede og familieejede virksomheder
5.4.2018 13:55:21 CEST | DI - Dansk Industri | Presseinvitation

Ejerledede og familieejede virksomheder udgør en helt særlig organisationsform, fordi det typisk er svært at skelne mellem ejerne og virksomheden – de kan være mere eller mindre smeltet sammen til ét.
Ejerlederen er typisk en hårdtarbejdende ildsjæl, der ofte stiller hele sin person til rådighed for virksomheden døgnet rundt. Og det giver afkast: I gennemsnit opnår de ejerledede og familieejede virksomheder et større afkast end øvrige virksomheder.
Men selvom de er gode til at tjene penge, kniber det på en række områder: Den værdi, der skabes pr. medarbejder, er typisk mindre, de eksporterer ikke så ofte som øvrige virksomheder og er typisk mindre i størrelse. Er det bare sådan, det er, eller kan denne kerne i dansk erhvervsliv styrkes yderligere? Potentialet er enormt.
Pressen inviteres til:
Når ejerskab og virksomhed smelter sammen
Torsdag den 12. april 2018, kl. 9.30
Industriens Hus, Rådhuspladsen, København V
Der vil blive stillet skarpt på de ejerledede og familieejede virksomheders markante bidrag til dansk økonomi. Hør CEO Marianne Strauss, fra Nordsjællands Metalstøberi, CEO Anne Kathrine Steenbjerge fra Ancotrans A/S, og CEO Helle Bobach fra Bobach Stålentreprise samt en række andre succesfulde virksomheder.
Bliv også klogere på, hvordan disse virksomheder egentlig opnår deres succes, når Niels Bohr professor Morten Bennedsen fortæller om sin mangeårige forskning.
Vi spørger også politikerne, hvordan de vil sikre de bedste rammevilkår. Finansminister Kristian Jensen og erhvervsminister Brian Mikkelsen giver svar på tiltale, og folketingspolitikerne Thomas Jensen (S), Torsten Schack Pedersen (V) og Andreas Steenberg (R) deltager i en debat om samme emne.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger og tilmelding til konferencen: Pressekoordinator Jonas Forup Stubkjær, tlf. 28301544 e-mail jofs@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

