Vælgerne vil straffe partier, som forlader pensionsforhandlinger
18.8.2020 09:50:59 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse

Danskerne er klar til at straffe de partier, der ikke er med i en aftale om tidligere tilbagetrækning. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for FH. Her svarer hver tredje vælger, at det vil have betydning for deres stemmeafgivelse, om det parti de stemmer på, er med i en aftale om ret til tidligere tilbagetrækning.
”Det her bør være et wake up call for Christiansborg! Mange af de mennesker, som vi repræsenterer, signalerer jo, at de kommer til at stemme anderledes, hvis deres partier stikker en kæp i hjulet på forhandlingerne om værdig tilbagetrækning. Befolkningen falder ikke for forsøgene på at få pensionsforhandlingerne til at handle om andre mærkesager”, siger Lizette Risgaard.
Enighed over hele linjen
Ifølge undersøgelsen gør tendensen sig gældende på tværs af politiske skel. Knapt 45 pct. af de socialdemokratiske vælgere lægger vægt på, at partiet er med i en aftale om en ret til tidligere tilbagetrækning, mens det gør sig gældende for 47 pct. af DF’s vælgere og 37 af Nye Borgerliges.
”Det er ikke hver dag, at danskerne på tværs af deres politiske tilhørsforhold er så helt og aldeles enige om en sag. Men det er de, når det gælder retten til, at lønmodtagere, der har knoklet i mange år på arbejdsmarkedet, kan trække sig med værdighed. Det bør politikerne tage meget alvorligt, når de skal i gang med forhandlingerne”, siger Lizette Risgaard.
Fakta om undersøgelsen
Epinion har i juli 2020 spurgt 5.115 personer i alderen 18-75 år om deres helbred, arbejdsforhold og holdning til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Svarene er knyttet til det parti respondenterne har angivet, at de ville stemme på, hvis der var valg i morgen.
Nøgleord
Billeder

Links
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Hundredvis af unge dropper ferien for at hjælpe andre unge på jobbet30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 350 unge bruger noget af deres sommerferie på at besøge arbejdspladser og tale med unge fritidsjobbere om det, som både er fedt og svært på deres job.
FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’2.6.2026 17:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FH: Vismandsrapport viser, at stærke fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Stærke fagforeninger er med til at sikre højere løn, flere job og større velstand, viser ny rapport fra de økonomiske vismænd.
FH: Smerter tvinger lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet før tid18.3.2026 09:03:25 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem smerter i arbejdslivet og behovet for at trække sig ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv5.3.2026 13:23:59 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
