Vælgerne støtter 18-års aldersgrænse for køb af alkohol uanset politisk ståsted
6.11.2021 06:58:00 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Næsten uanset hvilket parti danskerne ville stemme på, hvis der var Folketingsvalg i dag, er der én ting, som flertallet kan blive enige om: Det bør ikke længere være lovligt for unge under 18 år at købe alkohol i Danmark. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse.
Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, glæder sig over befolkningens store opbakning til en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol.
- Det er enormt positivt, at danskerne så entydigt bakker op uanset politisk ståsted. Derfor håber vi, at politikerne vedtager en 18-års aldersgrænse som en del af regeringens kommende forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug. Vi ved, at en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol er et af de mest effektive værktøjer til at nedsætte unges sundhedsskadelige alkoholforbrug, siger han.
Kun 15 pct. af vælgerne er imod en 18-års aldersgrænse
Blandt vælgere i samtlige af Folketingets partier - med undtagelse af Alternativet - er der et flertal, der bakker op om en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol, og i alle partierne er der blandt vælgerne flere tilhængere end modstandere af en aldersgrænse.
Samlet set går to tredjedele af de danske vælgere (65 pct.) ind for en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol. Kun 15 pct. er imod. I regeringspartiet Socialdemokratiet er det hele 75 pct. af vælgerne, der går ind for en 18 års aldersgrænse og kun 9 pct., der er imod.
Ungdomsdruk har alvorlige konsekvenser
Alkoholvaner grundlægges i ungdommen, og unge, der starter tidligt med at drikke og har et stort forbrug af alkohol, har en større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne. Danske børn og unge drikker for tidligt og for meget alkohol. 40 pct. af de 15-16-årige danskere har været fulde inden for den seneste måned. I Europa er gennemsnittet 13 pct.
De unges høje alkoholforbrug kan blandt andet forklares med, at Danmark er et af de lande i verden, hvor unge har lettest adgang til alkohol. Danmark er desuden ét ud af blot fem lande i EU, hvor alkohol fortsat kan købes af 16-årige i detailhandlen.
Ungdomsdruk har store konsekvenser på både kort og lang sigt. I alt sendte alkohol over 1.700 unge på hospitalet i 2018, og hver måned er alkohol skyld i ét dødsfald blandt unge. På lang sigt øger alkohol risikoen for mere end 60 forskellige sygdomme, herunder mindst syv kræftformer.
Derfor er anbefalingen fra Kræftens Bekæmpelse klar: Børn og unge under 18 år bør ikke kunne købe alkohol. Og danskerne er enige - næsten uanset hvad de stemmer.
Nøgleord
Kontakter
Presse- og kommunikationsrådgiver Casper Bagge Andersen, tlf: 35 25 74 00
Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
De færreste ved det: Alkohol øger risikoen for kræft1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 28 pct. af voksne danskere kender til sammenhængen mellem alkohol og kræft, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse hædrer to unge kræftforskere27.8.2026 19:45:28 CEST | Pressemeddelelse
Kumar Somyajit og Henry Smith er modtagere af Kræftens Bekæmpelses forskningstalentpriser 2026.
Ny forskning: Flere kvinder i Danmark begynder på hormonbehandling27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 20 år med lavt forbrug viser nye tal, at flere kvinder får hormonbehandling.
Kræftens Bekæmpelse vil investere i nye løsninger mod kræft26.8.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen afprøver, om en impact fond kan skaffe flere midler og nye løsninger til gavn for kræftsagen.
Nye tal: 77 pct. af unge møder alkohol på sociale medier26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder for meget i unges liv, men flertallet ønsker en sundere festkultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

