Vælgerne klar til dyrere cigaretter
10.10.2022 05:30:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Trods inflation og astronomiske regninger på el og gas, er der et sted, hvor prisen ifølge vælgerne gerne må stige: På cigaretter og tobak. Hele 61 pct. mener, at en pakke cigaretter skal koste 90 kr. Kun 19 pct. er imod. Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse blandt 2.682 repræsentativt udvalgte danskere.
- På trods af, at vi har færre penge mellem hænderne, og mange er pressede økonomisk lige nu, er der stor opbakning til, at cigaretter skal koste mere. Det gør mig oprigtigt glad, at krisen ikke påvirker vælgernes holdning til tobak. For fire år siden diskuterede man, om en pakke skulle koste 60 kr. I dag er vi et skridt videre, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Under valgkampen i 2019 var prisen på tobak et af de mest diskuterede emner. Det resulterede i, at prisen på en pakke cigaretter efterfølgende steg til omkring 60 kr. pakken. Herefter faldt andelen af danskere, der ryger – især blandt yngre.
Opbakning på tværs af partier
På tværs af partier – bortset fra Ny Borgerlige og Dansk Folkeparti – bakker et flertal af vælgere op om at hæve prisen på en pakke cigaretter til 90 kr. I nogle af de største partiers vælgergrupper er opbakningen endda højere end gennemsnittet.
Det gælder f.eks. Socialdemokratiets vælgere, hvor opbakningen er 64 pct. Det er interessant, fordi regeringen senest i foråret meldte ud, at den ikke ønsker at hæve prisen på tobak. Derimod var der i Venstre, SF og Det Radikale Venstre velvilje overfor at skrue prisen på tobak op.
Blandt eksperter og forskere i tobaksforebyggelse er der enighed om, at højere priser på tobak er et af de mest effektive værktøjer til at forebygge rygning blandt børn og unge og til at motivere til rygestop blandt dem, der allerede er begyndt at ryge.
- Man må bare konstatere, at vælgerne nogle gange er mere modige og ambitiøse end politikerne. Jeg håber, at man I partierne vil lytte til vælgerne og under valgkampen melde ud, om deres ambitioner for sundhed kan matche vælgernes, siger Jesper Fisker.
Hvert år dør omkring 13.000 i Danmark af rygerelaterede sygdomme.
Vælgernes pris på en pakke cigaretter
Synes godt eller meget godt om at hæve prisen på en pakke cigaretter til 90 kr.?
NB: Partier med antal respondenter under 100 er ikke taget med pga. usikkerhed om resultatet.
|
Parti |
Synes meget godt + godt om |
Synes meget dårligt + dårligt om |
|
Socialdemokratiet |
64 pct. |
17 pct. |
|
Venstre |
62 pct. |
15 pct. |
|
Radikale |
79 pct. |
9 pct. |
|
Konservative |
62 pct. |
19 pct. |
|
SF |
64 pct. |
13 pct. |
|
Enhedslisten |
61 pct. |
18 pct. |
|
Dansk Folkeparti |
48 pct. |
27 pct. |
|
Nye Borgerlige |
43 pct. |
39 pct. |
|
Moderaterne |
62 pct. |
18 pct. |
|
Danmarksdemokraterne |
53 pct. |
27 pct. |
|
Liberal Alliance |
54 pct. |
29 pct. |
|
Alle |
61 pct. |
19 pct. |
Om undersøgelsen
Data er indsamlet af analysebureauet Epinion for Kræftens Bekæmpelse fra 31. august – 13. september 2022. I undersøgelsen indgår svar fra 2.682 danskere i alderen 18 år og derover. Data er nationalt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og parti.
Nøgleord
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Forskning viser: Derfor venter vi med at gå til lægen9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskning viser, at det ikke kun er kendskabet til symptomer, der afgør, om vi søger læge. Vores egen måde at fortolke symptomerne på spiller også en vigtig rolle. Derfor er Kræftens Bekæmpelses råd enkelt: Det er nok ikke noget ... Men hvis det er nyt, bliver ved og er svært at forklare, så er det en god idé at få det tjekket hos sin læge.
Kræftens Bekæmpelse åbner nyt rådgivningstilbud på Aalborg Universitetshospital5.11.2026 14:59:27 CET | Pressemeddelelse
Nu kan kræftramte få rådgivningssamtaler i Hospitalsbyen.
Knæk Cancer støtter nyt professorat i senfølger efter kræft29.10.2026 09:12:30 CET | Pressemeddelelse
Karin Brochstedt Dieperink er ny professor i senfølger efter kræft.
Kræftens Bekæmpelse: Alt for sårbar situation for kræftpatienter29.10.2026 08:41:45 CET | Pressemeddelelse
Rigshospitalet skal sikre både hjælp fra andre hospitaler og nyansættelser, så operationer kan sikres.
Kræftens Bekæmpelses formand får pris for mangeårig indsats for bedre palliation28.10.2026 09:39:45 CET | Pressemeddelelse
Helen Bernt Andersen er meget taknemmelig for at modtage Liv&Død Prisen 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
