Vækstpiloter skal løfte Danmarks SMV’er efter Covid-19-krisen
15.9.2021 05:00:00 CEST | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse

Mangler din virksomhed de rette kompetencer til at få indført en ny teknologi, etableret en webshop eller noget helt tredje? Små og mellemstore virksomheder i Danmark kan nu søge puljen SMV:Vækstpilot og ansætte en vækstpilot med 50% løntilskud (max. 15.000 kr./mdr.) i op til seks måneder, hvis de står med et konkret omstillingsbehov. Altså samlet set op til 90.000 kr. i løntilskud.
Den nye pulje er en del af regeringens ambitiøse indsats, Virksomhedsprogrammet, hvor landets seks Erhvervshuse på kort tid uddeler i alt 600 millioner kroner til aktiviteter, der kan styrke virksomhederne efter Covid-19.
"Mange virksomheder kender følelsen af at være fastlåst i driften og ikke få udnyttet de udviklingsmuligheder, virksomheden reelt set har. Med SMV:Vækstpilot får virksomheder nu mulighed for at tilføre nye kompetencer og derigennem opnå den nødvendige kapacitet til at forfølge det omstillingsbehov, der måtte være opstået på bagkant af Covid-19. Puljen vil medvirke til at løfte flere hundrede virksomheder ud af Covid-19’s slagskygge”, siger Bitten Müller, der er national projektleder på SMV:Vækstpilot.
Nye kompetencer til virksomhederne
En vækstpilot er en ny medarbejder, der skal bidrage til virksomhedens omstilling. Inden ansættelse skal vækstpiloten være registreret ledig i Danmark og have en uddannelse, der spænder fra faglært til akademiker.
"Det unikke ved SMV:Vækstpilot er blandt andet, at uddannelsesniveauet og fagligheden hos de kommende vækstpiloter kan spænde meget bredt. Den nye medarbejder byder ind med nye kompetencer og bidrager derigennem betydeligt til den omstillingsopgave, som virksomheden har defineret," siger Bitten Müller.
Erhvervshusene står klar til at hjælpe
Landets seks Erhvervshuse står klar til at hjælpe virksomheder med sparring på deres konkrete omstillingsopgaver. Derudover har Erhvervshusene et bredt samarbejde med mange aktører med fokus på at sikre det gode match mellem virksomheder og kommende vækstpiloter.
”Puljen er meget enkel for virksomhederne at søge, og man skal som virksomhed endelig ikke holde sig tilbage for at række ud til sit regionale Erhvervshus for sparring og vejledning, hvis man har brug for nye kompetencer til at få løst en konkret omstillingsopgave,” siger Bitten Müller.
Fakta om SMV:Vækstpilot
- Virksomheder kan søge SMV:Vækstpilot fra 15. september kl. 15.00. Gennem puljen kan virksomheder få 50% løntilskud (max. 15.000 kr/mdr.) i op til 6 måneder til ansættelse af en vækstpilot. Formålet er, at vækstpiloter skal understøtte omstillingen i SMV’er.
- På landsplan kan der ansættes 350 vækstpiloter. Vækstpiloterne skal være registreret ledige i Danmark med en uddannelsesmæssig baggrund, der spænder fra faglært til højtuddannet.
- SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet, hvor 600 millioner kroner er udmøntet til SMV’er via et genopretningsprogram fra EU - det såkaldte REACT-EU-program - som skal afhjælpe konsekvenserne af Covid-19. Puljen er finansieret af EU’s Socialfond REACT og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
- Læs mere om SMV:Vækstpilot (link)
Nøgleord
Kontakter
Bitten MüllerNational projektleder SMV:Vækstpilot
Tlf:23643357bmu@ehsj.dkHenriette Baun GautierProjekt- og kommunikationskonsulentErhvervshus Sjælland
Tlf:61884635hbg@ehsj.dkBilleder
Links
Information om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshusene hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Der er seks Erhvervshuse i Danmark, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere på Erhvervshusenes hjemmesider:
Erhvervshus Nordjylland: www.ehnj.dk
Erhvervshus Midtjylland. www.erhvervshusmidtjylland.dk
Erhvervshus Sydjylland: www.ehsyd.dk
Erhvervshus Fyn: www.ehfyn.dk
Erhvervshus Sjælland: www.ehsj.dk
Erhvervshus Hovedstaden: www.ehhs.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
SMV’er rykker tættere på milliardomsætning24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere sjællandske virksomheder har løftet omsætningen markant gennem vækstforløbet Man on the Moon. De 12 virksomheder, der fortsat er med i vækstforløbet, har i gennemsnit øget omsætningen med 89 procent. Det er markant over benchmark for sammenlignelige virksomheder.
Fra tunnelbyggeri til vækstregion: Dansk-tysk samarbejde peger på ni veje til fremtidens Femern Bælt-region25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre nye roadmaps fra Fehmarn Belt Innovation viser, hvordan Femern Bælt-regionen kan styrke sin position inden for bæredygtigt byggeri, maritime erhverv og bioøkonomi nu og efter tunnelbyggeriet.
Virksomheder mangler arbejdskraft – 5,7 mio. kr. skal bringe flere ADHD-kompetencer i spil10.6.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland går sammen med ADHD-foreningen om projektet N.E.X.T., der med 5,7 millioner kroner i støtte fra Velliv Foreningen skal give små og mellemstore virksomheder konkrete værktøjer til at skabe stærkere arbejdsfællesskaber og få større udbytte af de kompetencer, perspektiver og styrker, som mennesker med ADHD bringer med sig.
Sjællandske maritime virksomheder møder tyske beslutningstagere i Rostock30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem maritime virksomheder fra Sjælland fik adgang til Neptun Werft, nye samarbejdsmuligheder og beslutningstagere i Østersøregionen. Ved Baltic Sea Business Day understregede ministerpræsident Manuela Schwesig betydningen af stærkt økonomisk samarbejde.
Danmark sakker bagud på cirkulær økonomi. Nu skal barriererne frem i lyset29.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er kun 4 % cirkulært ifølge Circularity Gap Report Denmark fra 2023. Nu sætter Erhvervshus Sjælland fokus på de barrierer, der bremser virksomheder i den cirkulære omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





