Vækstpiloter skaber udvikling i små og mellemstore virksomheder – og mange ansættes efterfølgende

Udviklingsmulighederne er mange for små og mellemstore virksomheder inden for eksempelvis digitalisering, grøn omstilling eller salg. Ofte mangler virksomhederne dog de rette kompetencer til at føre opgaverne ud i livet.
Derfor er der godt nyt for landets SMV’er, da den succesfulde tilskudspulje SMV:Vækstpilot nu igen åbner for ansøgninger. SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet, som er et samlet tilbud til SMV’er i hele landet, og som drives af landets seks Erhvervshuse.
"Vi oplever en stor interesse for SMV:Vækstpilot både blandt virksomheder, samarbejdspartnere og potentielle vækstpiloter. Det skyldes blandt andet, at SMV:Vækstpilot er et betydeligt bidrag til at igangsætte væsentlige udviklingstiltag. Hertil kommer, at mange SMV’er fortsat har begrænset erfaring med at tiltrække og anvende nye uddannelses- og profiltyper, og de går dermed glip af de produktivitetsgevinster, en øget diversitet ofte fører med sig," siger national projektleder Bitten Müller fra Erhvervshus Sjælland.
En vækstpilot er en ny medarbejder, som ansættes i seks måneder på ordinære vilkår. Puljen giver 50 pct. tilskud til lønomkostninger (max. 15.000/mdr.). Inden ansættelse skal vækstpiloten være registreret ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse.
"SMV:Vækstpilot er i den sammenhæng også med til at øge motivationen til en nyansættelse, ved at virksomheden ikke bærer hele den økonomiske risiko alene," siger Bitten Müller fra Erhvervshus Sjælland.
Vigtigt trinbræt til vækst
556 virksomheder har allerede ansat en vækstpilot gennem SMV:Vækstpilot, da puljen var åben i 2021-2022. En af dem er iværksættervirksomheden Næste fra Gadstrup ved Roskilde, hvor SMV:Vækstpilot viste sig at være et vigtigt trinbræt til virksomhedens vækst. Næste producerer bæredygtige skure af genbrugs- og industriaffald, og virksomheden ansatte en faglært tømrer som vækstpilot, der siden er blevet fastansat.
"Vi manglede viden i virksomheden inden for tømrerfaget og særligt en forståelse for præfabrikation og modulbyggeri. Det er helt afgørende, at vi kan producere skure effektivt. Den væsentligste gevinst for os har været, at vi gennem SMV:Vækstpilot har haft mulighed for at få den rette faglighed ind for at løfte virksomheden på det rette tidspunkt," siger Niels Jakubiak Andersen, iværksætter og grundlægger af Næste.
Vækstpiloter ansættes efterfølgende
Det er særligt de helt små SMV’er, der søger om SMV:Vækstpilot. Mere end halvdelen af de virksomheder, der tidligere har søgt tilskudspuljen, har mellem 0 og 5 ansatte. Af disse, hvoraf 344 virksomheder på landsplan allerede har afsluttet vækstpilotforløbet, svarer knap to tredjedele (62 pct.), at de efterfølgende har ansat vækstpiloten.
"Vi betragter i høj grad SMV:Vækstpilot som en win-win situation for virksomheder og vækstpiloter: Virksomheder få taget hul på et konkret udviklingspotentiale og har ofte fortsat behov for vækstpilotens kompetencer på bagkant af forløbet, hvilket gerne resulterer i, at ansættelsesforholdet fortsættes," siger national projektleder Bitten Müller fra Erhvervshus Sjælland.
Erhvervshusene står klar til at hjælpe
Erhvervshusene står klar til at hjælpe virksomheder med sparring på deres konkrete udviklingsopgaver. Derudover har Erhvervshusene et bredt samarbejde med mange aktører med fokus på at sikre det gode match mellem virksomheder og kommende vækstpiloter.
"Puljen er meget enkel for virksomhederne at søge, og man skal som virksomhed endelig ikke holde sig tilbage ift. at række ud til sit regionale Erhvervshus for sparring og vejledning," siger Bitten Müller.
Fakta om SMV:Vækstpilot
SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet, hvor SMV’er har mulighed for at få 50 pct. i tilskud til lønomkostninger til ansættelse af en vækstpilot i op til seks måneder (max. 15.000 kr. pr. måned). Vækstpiloten ansættes på ordinære vilkår og skal inden ansættelsesstart være registreret ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse.
SMV:Vækstpilot åbner for ansøgning 13. marts kl. 12.00. Puljen udmøntes efter først til mølle-princippet. Der kan i alt ansættes cirka 455 vækstpiloter på landsplan.
Fakta om Virksomhedsprogrammet
Over 7.000 virksomheder har allerede søgt om hjælp til at styrke deres forretning gennem Virksomhedsprogrammet, der drives af landets seks Erhvervshuse.
Virksomhedsprogrammet blev igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i sommeren 2021 med REACT-EU-midler for at afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 hos SMV’er og understøtte en grøn og digital genstart. Nu videreføres programmet med ca. 430 mio. kr. og to nye spor; SMV:PRO og SMV:Grønne Kompetencer. Virksomhedsprogrammet er støtte af midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, EU’s Regionalfond og Socialfonden Plus.
Læs mere på www.virksomhedsprogrammet.dk
Nøgleord
Kontakter
Bitten MüllerNational Projektleder
Tlf:23643357bmu@ehsj.dkFrederik FaurbyKommunikations- og pressechefErhvervshus Sjælland
Tlf:51 34 43 77ffa@ehsj.dkBilleder


Links
Information om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Nyt partnerskab skal skabe flere vækstvirksomheder i Sjællandsregionen24.4.2023 09:33:16 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet i Region Sjælland har masser af potentiale, men der er brug for nye former for initiativ og samarbejde for at forløse det. Netværksvirksomheden KENMAY og Erhvervshus Sjælland indgår derfor i et nyt partnerskab. De går til opgaven fra hver deres perspektiv men med et fælles erklæret mål: At hjælpe virksomhedsledere i regionen med skabe flere vækstvirksomheder.
Pressemeddelelse: Individuel rådgivning for millioner på vej til små og mellemstore virksomheder15.3.2023 06:51:32 CET | Pressemeddelelse
I dag åbner der en ny mulighed for, at Danmarks små og mellemstore virksomheder, SMV’er, kan få eksperters hjælp til at arbejde med virksomhedens mål for indtjening og vækst.
Succesfuldt støtteprogram for SMV’er forlænges og tilføres ca. 430 mio. kr.2.3.2023 12:13:21 CET | Pressemeddelelse
Det eftertragtede Virksomhedsprogram imødekommer nu den store efterspørgsel fra virksomheder over hele landet og tilfører ca. 430 mio. kr. til bl.a. rådgivning, investering og kompetenceudvikling.
148 vækstivrige virksomheder skaber forandring i Region Sjælland1.3.2023 11:05:50 CET | Pressemeddelelse
Over de sidste to år har 148 virksomheder ydet en ekstraordinær indsats for at skabe grundlaget for gennemgribende forandringer for Region Sjællands erhvervsliv. Det er sket inden for tre vigtige områder, og virksomhederne har spillet hovedrollen. ”Målene er nået, men virksomhedernes udviklingsrejser er kun lige begyndt,” siger direktør i Erhvervshus Sjælland, Mads Váczy Kragh.
Ny erhvervsindsats skal skabe vækst og flere store virksomheder6.2.2023 13:45:22 CET | Pressemeddelelse
Sjælland og øerne har brug for flere store og stærke virksomheder, der kan skabe vækst, udvikling og arbejdspladser. Derfor sætter Industriens Fond og Erhvervshus Sjælland nu fuld damp på opskaleringen af 16 udvalgte virksomheder med milliardpotentiale. Det sker gennem projektet Man on the Moon, der skal bane vejen for en ny landsdækkende opskaleringsmodel for SMV’er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum