Spar Nord Bank A/S

Vækst i Spar Nord Leasing

Del
Leasingmarkedet er i vækst, og det mærkes hos Spar Nord Leasing, der nu opruster medarbejderstaben med fire nye medarbejdere. Den udvidede stab skal styrke Spar Nord Leasings markedsposition, som er baseret på rådgivning og personlig dialog med virksomhedens kunder.

Ifølge de seneste tal fra brancheforeningen Finans og Leasing havde det samlede leasingmarked i 2015 en vækst på 28 procent, og tallene fra 1. kvartal 2016 tyder på, at den positive udvikling fortsætter. I Spar Nord Leasing oplever man også fremgangen, og virksomheden har af samme årsag netop udvidet medarbejderstaben:

- Vi ser et stigende potentiale på leasingmarkedet, og derfor har vi valgt at mande op med tre nye kundechefer, som alle har solid erfaring fra leasingmarkedet, og som skal bidrage til at følge med efterspørgslen samt styrke vores position i markedet, siger direktør hos Spar Nord Leasing Jens Peter Madsen og fortsætter:

- Især mærker vi en øget efterspørgsel i de mindre og mellemstore virksomheder, som sætter stor pris på den personlige dialog og en høj grad af tilgængelighed.

Udover ansættelsen af de tre nye kundechefer Henrik Boesen, Michael Søe Nielsen og Peter Bertelsen har Spar Nord Leasing yderligere ansat en salgsassistent til at betjene både nye og eksisterende kunder.

Spar Nord Leasing genopstod i 2014 efter tre års pause fra leasingmarkedet, da Spar Nord i 2011 som følge af forringede fundingforudsætninger valgte at sælge Finans Nord Easyfleet A/S til Jyske Finans A/S samt overdrage de fremadrettede aktiviteter i Finans Nord A/S. Spar Nord Leasing er siden slutningen af 2014 gået fra at beskæftige 16 til 22 medarbejdere, som dækker hele landet.

Personlig dialog og hurtige svar

For at imødekomme kundernes behov skal de tre nye kundechefer være med til at løfte den personlige dialog og rådgivning - blandt andet ved finansiering af nye investeringer:

- I Spar Nord Leasing er dialogen med kunden omdrejningspunktet. Det er her, vi når frem til en forståelse af kundens behov, ønsker og likviditetssituation, konstaterer Jens Peter Madsen og tilføjer:

- De tre nye kundechefer, som alle er fælles om at have en bred erfaring med rådgivning af erhvervskunder, skal derfor primært bidrage til at styrke dette område og sikre, at vores kunder efterfølgende får hurtigt svar.

Spar Nord Leasing fokuserer primært på erhvervsleasing inden for transport, landbrug, industri og entreprenørvirksomhed og henvender sig både til nuværende Spar Nord-kunder samt kunder, der alene ønsker at lave en leasingaftale. Administrationen er beliggende i Aalborg og deler hovedsæde med Spar Nord på Skelagervej.

Om Spar Nord

Med næsten 400.000 kunder, 1.550 medarbejdere og 70 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og leverede i 2015 et overskud før skat på 1.074 millioner kroner.

Spar Nord ejes af cirka 117.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

Kontakter

Direktør Jens Peter Madsen, Spar Nord Leasing. Tlf. 2141 8875, jpm@sparnord.dk
Pressechef Leif Lind Simonsen, Spar Nord. Tlf. 2527 0330, lsi@sparnord.dk

Information om Spar Nord Bank A/S

Spar Nord Bank A/S
Spar Nord Bank A/S
Skelagervej 15, Postboks 162
9100 Aalborg

+45 96 34 40 00http://www.sparnord.dk

Følg pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spar Nord Bank A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye