Vaccinestop rammer igen de sårbare patienter
14.4.2021 15:33:26 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
For få uger siden satte Sundhedsstyrelsen med et pennestrøg de sårbare patienter langt bagud i vaccinekøen, da de ændrede rækkefølgen i vaccinationsprogrammet så alder fremover ville være mere væsentligt end helbredstilstand, når vaccinerne skulle deles ud.
Det betød, at en rask 50-årig nu skulle vaccineres før en kræftsyg 30-årig. Myndighederne begrundede dengang ændringen med, at Danmark fremover ville få så store vaccineleverancer, at ændringen kun ville betyde en mindre forsinkelse i vaccination af sårbare grupper.
Sårbare rammes endnu engang
Med udelukkelsen af AstraZeneca-vaccinen bliver hele vaccineprogrammet nu endnu mere forsinket. Samtidig tyder det på, at den ventede vaccine fra firmaet Johnson & Johnson kan være i farezonen for ikke at komme i brug foreløbig.
- Kræftens Bekæmpelse ser på sagen med meget stor alvor og bekymring, da det rammer de sårbare endnu en gang. Det er en gruppe, som allerede har betalt en stor pris. De nye udmeldinger bør være anledning til, at myndighederne ændrer vaccinationsprogrammet sådan, at de nu færre vacciner tilbydes til de sårbare først, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Giv vaccinerne til sårbare først
Kræftens Bekæmpelse og andre patientforeninger har tidligere påpeget, at myndighedernes vaccinestrategi rammer de udsatte kræftpatienter, for hvem coronasmitten gennem et helt år været en enorm belastning. Flere har selvisoleret sig og levet i daglig bekymring for at blive smittet. Da de stod lige foran målstregen og det var deres tur til vaccine, blev de pludseligt sat bagud i køen. Og nu er situationen igen forværret for dem.
- Det er helt urimeligt! Myndighedernes vaccinestrategi om at udrulle hurtigt efter alder var skæv i forvejen. Når vaccineleverancerne svigter, bliver strategien endnu mere skæv, og sårbare betaler prisen endnu en gang. Det er ikke i orden, siger Jesper Fisker.
Opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse er, at man i lyset af den nye situation dropper princippet om alder og giver de færre vacciner til de sårbare patienter først.
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressetelefon: 35 25 74 00
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Slut med frugt- og colasmag i snus30.3.2026 14:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag er det ulovligt at sælge og købe nikotinposer med søde smage af fx frugt, cola eller lakrids. En rigtig god nyhed - men vi skal gøre endnu mere for vores børn og unge, siger Kræftens Bekæmpelse.
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
Skræmmende: 160.000 børn og unge bruger snus18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser fokus i valgkampen og er med til at lancere en kampagne rettet mod de unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
