Vacciner til de mest sårbare kræftpatienter

Sundhedsstyrelsen har valgt at følgende grupper skal i betragtning til de første vacciner:
- borgere på udvalgte plejecentre i kommuner med størst smittetryk
- borgere over 65 år i særlig høj risiko på grund af sygdom
- udvalgt personale på sygehuse og plejecentre, som arbejder tæt på patienter og borgere, der er i høj risiko.
Da de allermest sårbare kræftpatienter har øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med covid19, vil de sandsynligvis blive tilbudt vaccinen på et tidligt tidspunkt i udrulningen af vaccinen.
- Kræftens Bekæmpelse lægger vægt på, at der er et fagligt grundlag for prioriteringen af, hvem der tildeles vacciner først. Og vi lægger vægt på, at de særligt udsatte grupper prioriteres højt, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Han understreger, at Kræftens Bekæmpelse følger myndighedernes anbefalinger og udmeldinger om vacciner meget tæt - og opdaterer organisationens hjemmeside, så snart der er nye udmeldinger med betydning for kræftpatienter og pårørende. Samtidig er Kræftens Bekæmpelse også i tæt dialog med myndighederne.
Fantastisk god nyhed
- Det er en fantastisk god nyhed, at vacciner nu kan tages i brug i Danmark. Jeg har stor tillid til sundhedsmyndighedernes planlægning af udrulningen af vaccinerne i Danmark, siger Jesper Fisker.
Kræftens Bekæmpelse er også glad for, at Sundhedsstyrelsen vil sikre en udbudsstyret fordeling af vaccinerne i Danmark - indtil alle i de sårbare grupper har fået vaccinen tilbudt.
Det betyder, at man som borger kan regne med at få besked af enten behandlingssted eller praktiserende læge, når man bliver omfattet af tilbud om vaccine.
Coronapandemien har nu i meget lang tid givet begrænsninger i hverdagslivet, særligt for de grupper af mennesker, der på grund af sygdom eller høj alder risikerer et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med corona. Til den gruppe af særligt sårbare hører mange kræftpatienter og andre patienter med alvorlige, livstruende eller kroniske sygdomme.
Levet med en dobbelt belastning
Disse mennesker har siden udbruddet af coronapandemien levet med en dobbelt belastning. På den baggrund er meget glædeligt, at det så hurtigt er lykkedes at udvikle vacciner, som kan bidrage til at få coronapandemien under kontrol og beskytte de særligt sårbare. Men det er også vigtigt at understrege, at der i mange måneder vil være stor smitterisiko endnu.
-Derfor skal vi alle huske at holde fast i de forhold som begrænser smitterisikoen. Så vi skal uændret fortsætte med at holde afstand, spritte og vaske hænder, begrænse vores samvær til få mennesker ind til myndighederne givet besked om andet, siger han.
Pressekontakt via Kræftens Bekæmpelses pressetelefon: 35 25 74 00
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt via Kræftens Bekæmpelses pressetelefon: 35 25 74 00
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny rekord: Over 400.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft25.6.2025 06:00:10 CEST | Pressemeddelelse
For mange er senfølger invaliderende - klinikker skal forbedre livskvaliteten.
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum