Vaccination uden tidsbestilling reserveres til borgere, der skal have første stik
19.11.2021 14:10:42 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden genindfører fra mandag den 22. november tidsbestilling for alle vaccinationer og reserverer drop in-vaccination til borgere, der skal have deres første vaccinationsstik. Det skyldes, at mange borgere lige nu bliver inviteret til revaccination mod corona, og derfor er der travlt på regionens store vaccinationscentre. I tidsrummet, hvor man hidtil har kunnet møde op til drop in-vaccination uden tidsbestilling, har der især været travlt, og det har ofte givet længere ventetid og store udfordringer for både borgere og personale på vaccinationsstederne.
- Det skal være nemt og en god oplevelse for regionens borgere at blive vaccineret mod corona. Desværre har vi oplevet, at drop in-vaccination uden tidsbestilling giver lange køer, og derfor genindfører vi nu tidsbestilling, undtagen for dem, der skal have første stik. På den måde får vi en bedre og mere smidig proces og forhåbentlig en meget bedre oplevelse for borgerne, forklarer Helene Bliddal Døssing, som er vicedirektør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har ni store vaccinationscentre, og via et tæt samarbejde med kommunerne er der nu ca. 20 lokale kommunale vaccinationssteder, hvor man kan bestille vaccinationstid eller møde op uden tidsbestilling, hvis man skal have sit første vaccinationsstik.
- Kommunernes indsats er helt uvurderlig, da vi har behov for at være til stede så mange steder som muligt, og specielt i de områder, hvor vaccinationstilslutningen er lav, siger Helene Bliddal Døssing og understreger, at der fortsat aftales særlige indsatser, hvis der er brug for det i udvalgte områder, ligesom kommunerne gør en stor indsats for at få vaccineret skrøbelige og udsatte borgere.
Nyt vaccinationscenter åbner mandag
Der bliver hele tiden justeret på vaccinationskapaciteten og løbende lagt tider ud, som kan bookes på vacciner.dk. Mandag den 22. november kl. 9 åbner et helt nyt vaccinationscenter på Sundbyvestervej 97, 2300 Amager. Centret vil kunne vaccinere op mod 1.500 borgere om dagen.
- Udover det nye vaccinationscenter på Amager, har vi endnu et vaccinationssted undervejs, ligesom vi hele tiden justerer på åbningstider og kapacitet i de centre, vi allerede har. Det sker i takt med, at vi får mere personale ansat, siger Helene Bliddal.
Bestil til vaccination på vacciner.dk
Se oversigt over Region Hovedstadens store vaccinationscenter
Se oversigt over vaccinationssteder i hele landet
For yderligere kontakt regionens pressevagt på 70 20 95 88 og presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
