V-borgmester vil sænke og fjerne afgifter for 85 mio. i København
Hvis det står til Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, er der en kontant nødhjælpspakke på vej til Københavns trængte erhvervsliv.
Borgmesteren foreslår i de igangværende budgetforhandlinger, at kommunens opkrævning af dækningsafgift sænkes, og at kommunale afgifter og gebyrer rettet mod byens virksomheder fjernes.
Det skal give en årlig besparelse for det københavnske erhvervsliv på i alt 85 millioner kroner.
”Som erhvervslivets borgmester ligger det mig altid på sinde at forbedre forholdene for virksomhederne i København. Og lige nu står vi i en coronakrise, der gør det tvingende nødvendigt. Det skal simpelthen være billigere at drive virksomhed, så vi ikke ser konkurser og butikslukninger på stribe. Dermed bliver der råd til mere vækst, der kommer den almindelige københavner til gode. Det vil være en direkte kontant indsprøjtning, hvis virksomhederne skal betale mindre dækningsafgift og undgå afgifter på udeservering og gadesalg, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Sænket dækningsafgift for 75 mio. kroner
Dækningsafgiften er en kommunal særskat på erhvervsejendomme, og i år betaler ejerne af de københavnske kontorer, forretninger, hoteller, fabrikker og værksteder næsten en milliard kroner i dækningsafgift.
Københavns Kommune opkræver 9,8 promille i dækningsafgift, og hvis den sænkes til fx 9 promille, vil det give en besparelse til erhvervslivet på omkring 75 mio. kroner.
Men en sænkning af dækningsafgiften alene rækker ikke i en krisetid. Cecilia Lonning-Skovgaard mener, at Københavns Kommune bør sætte ind alle de steder, det er muligt, for at hjælpe det trængte erhvervsliv.
Afgifterne på udeservering, skilte på gaden og gadesalg skal også fjernes, hvilket tilsammen vil give en besparelse for erhvervslivet på 10 mio. kr. Fx koster det i dag 3000 kroner at have en stadeplads i en park.
”Samlet set kan opgøret med gebyrerne give erhvervslivet i København en besparelse på 85 mio. kr. årligt. Hoteller, restauranter og detailhandel i København er stadig hårdt ramt af coronakrisen, og tiden er ikke til særskatter, som gør det sværere at være virksomhed. Vi skal fjerne benspænd og frigive penge til vækst. Ellers går byen i stå,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Fakta om dækningsafgift og gebyrer:
• Kommunerne i Danmark kan maksimalt opkræve en dækningsafgift på 10 promille.
• Københavns Kommune opkræver 9,8 promille, og det er for 2020 budgetteret til 958 millioner kroner.
• En tilladelse til mobilt gadesalg i parker koster i dag 3000 kr. eksklusiv moms.
• En stadeplads i en park koster 3000 kr. eksklusiv moms.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Claus Bøggild, 22828437 / jw9k@kk.dk
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
København havde valgstedet med den laveste stemmeprocent i Danmark ved sidste kommunalvalg – nu skal demokratiguider få flere til at stemme i bydele med lav valgdeltagelse6.11.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tiltag som demokratiguider og valgarrangementer målrettet unge med etnisk minoritetsbaggrund skal få flere til at stemme i bydele i København med lav valgdeltagelse.
Ledige akademikere skal i job gennem kursus i AI24.10.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt opkvalificeringsforløb inden for kunstig intelligens (AI) skal bringe flere hundrede ledige københavnske akademikere tættere på arbejdsmarkedet.
Ny taskforce skal rydde op og sikre værdig afklaring for udsatte københavnere med mange år i beskæftigelsessystemet23.10.2025 07:16:09 CEST | Pressemeddelelse
I København findes der en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mange år. En kommunal taskforce skal nu gennemgå denne gruppe borgeres sager på ny inden sommeren 2026.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samler idrættens aktører til initiativer mod antisemitisme8.10.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
5. november er en række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
Københavns Kommune holder fast i Jobcenter København14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I beskæftigelsesreformen fra april i år blev kravet om et kommunalt jobcenter afskaffet. Nu har et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg i Københavns Kommune besluttet at holde fast i navnet Jobcenter København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum