V-borgmester: Vi fik lagt socialdemokratisk studehandel i graven
5.5.2020 15:24:22 CEST | Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen | Pressemeddelelse
En ny styreform i bl.a. København, som var på bordet i forhandlingerne om udligningsreformen, var en ren studehandel mellem regeringen og socialdemokratiske borgmestre, så de kunne tilrane sig mere magt og køre mindretallet over.
Derfor er Venstres leder i København, beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, glad for, at Venstre kæmpede imod og fik fjernet styreformen fra den endelige udligningsaftale.
Regeringens forslag ville centralisere magten og administrationen under overborgmesteren. Det ville gøre op med Københavns særegne styreform, hvor både flertallet og mindretallet i Borgerrepræsentationen sikres borgmesterposter fordelt efter partiernes størrelse.
”Der er ingen tvivl om, at en ny styreform var et hold-kæft-bolsche til de socialdemokratiske borgmestre, der stod overfor et økonomisk blodbad med regeringens første udspil til udligningsreformen. Her i København kunne Frank Jensen få indfriet sit store ønske om at sidde enevældigt på magten som bykonge, men det er der ingen københavnere, der ønsker, og kun socialdemokraterne på Rådhuset. Derfor var studehandelen både demokratisk og økonomisk forkert,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Et flertal på Københavns Rådhus tvang i februar overborgmesteren til at skrive til regeringen og meddele, at København ikke ønsker en ændret styreform. Med udligningsaftalen er Venstres borgmester godt tilfreds med, at tankerne nu endegyldigt må være lagt i graven.
”Den styreform, vi har nu, er på godt og ondt den bedste, vi kan have i de store byer, og der er intet pres fra borgerne om at lave noget om. For det er i borgernes interesse, at mindretallet ikke køres over, men får nogle vigtige poster. Det giver et kollegialt forhold på tværs af partierne, og det er grobund for de bedste beslutninger. En styreform med flertalsstyre vil give en politisk zigzag-kurs til skade for København”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.
Kontakter
Pressechef Claus Bøggild, 22 82 84 37/ JW9K@kk.dk
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Borgmestre vil sætte ind over for sommerkaos på cykelstierne7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister på Københavns cykelstier opleves som en risiko for trafiksikkerheden. Nu indkalder erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) nøgleaktører på området for at finde løsninger på problemet. Samtidig opfordres københavnerne til at udvise ekstra tålmodighed i resten af sommersæsonen.
Tidligere økonomi- og erhvervsminister bliver leder for ny ekspertgruppe, der skal forbedre forholdene for erhvervslivet i København25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af hovedstadens virksomheder er tilfredse med at være i København. Nu skal en ekspertgruppe med tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i spidsen komme med anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan styrke forholdene for byens virksomheder.
Op mod 1.800 ansatte i københavnsk forvaltning får mulighed for fleksible arbejdsuger – men åbningstiderne i jobcentret ændrer sig ikke28.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flerårig forsøgsperiode på tværs af forskellige medarbejdergrupper i Københavns Kommune udruller Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen nu som den første velfærdsforvaltning i København muligheden for fleksible arbejdsuger til op mod 1.800 medarbejdere.
Butikker kan holde åbent under Royal Run i København12.5.2026 13:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Mange butikker får mulighed for at holde åbent og tage del i festen omkring Royal Run i København.
København topper liste i årlig erhvervsundersøgelse24.2.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
København topper i år listen i Iris Groups erhvervsundersøgelse. Med topplaceringen springer København fra nummer fire til nummer et på listen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum