Landdistrikternes Fællesråd

Uundværlig for byen: Beboerne i Tandslet vil ikke acceptere tomme hylder i købmandsforretningen

Del
De nye kræfter lader vente på sig i Tandslet. Der er ingen interesse udefra til at overtage byens eneste købmandsforretning, og det er et generelt problem for kommunen. Men lokalbefolkningen kæmper videre for at kunne handle lokalt – også fremadrettet.
Stemmer på landet: I Tandslet er viljen til at holde fast i byens købmandsforretning så stor, at lokalbefolkningen er gået sammen om at købe købmanden.
Stemmer på landet: I Tandslet er viljen til at holde fast i byens købmandsforretning så stor, at lokalbefolkningen er gået sammen om at købe købmanden.

- Uden købmanden, kommer man bare til at køre lige igennem byen, fortæller ejer af Min Købmand, Bitten Møller fra Tandslet. Hun har opbygget en uundværlig købmandsforretning og mere til i et område, hvor kundegrundlaget ikke er det største. Men det betyder ikke, at en ny ejer er interesseret i at drive forretningen videre.

På landsplan rykker flere og flere unge mod storbyerne og flere og flere virksomheder rykker med, så de kan få arbejdskraft. Det gør det svært at lokke nye købere til, selvom man har byens eneste købmandsforretning. Det må Bitten Møller sande og udsigten til pension og frihed fra arbejdsmarkedet lader vente på sig, fordi køberne gør det samme.

Hun har forsøgt at sælge sin købmandsforretning i Tandslet på Sydals siden december 2018, så hun kan trække sig tilbage, men det er ikke lige til.

- Jeg kan godt mærke, at det er ved at være tid til at lade en ny komme til, siger Bitten Møller, der har ejet købmandsforretningen siden 2007. Økonomisk klarer den sig fint, fortæller hun.

- Byen har været uden en købmand i to år, før jeg kom til, så de ved, hvor uundværlig for bylivet den er. Det tog også et par år at etablere det forretningsgrundlag, butikken har i dag, men det er lykkes.

Hos De Samvirkende Købmænd er de klar over vigtigheden af den lokale købmand.

- Det er helt klart, at den lokale købmand gør det rigtige ved at være det lille samfunds samlede dagligvarebutik, servicecenter og mødepunkt – og dermed har kæmpe betydning for byens sociale sammenhængskraft, siger adm. direktør i De Samvirkende Købmænd John Wagner.

Den lille købmandsbutik i Tandslet er heller ikke en almindelig købmand, men fungerer også som pakkeshop, apotek og renseri. Det er ifølge Bitten Møller en nødvendighed ude på landet. Her må man samle det hele.

Lange liggetider i Sønderborg kommune

300 dage i snit må villaer og rækkehuse ligge, før de bliver solgt i Sønderborg kommune, hvor Sydals hører med. Det er et godt stykke over 175 dage, som er landsgennemsnittet. Og en stigning på himmelråbende 39 procent det sidste år.

- Adskillige undersøgelser viser, at det er svært at tiltrække nye indbyggere til byer uden dagligvarebutikker, og at det dermed bliver sværere at sælge husene i den pågældende byer, som dermed falder i pris. Det er altså i hele byens interesse at bevare den sidste købmand – både for at sikre dagligvareforsyningen, men også for at fastholde ejendomsværdierne, fortæller John Wagner.

Det er en udvikling, som Landdistrikternes Fællesråd håber, at der kan komme fokus på i valgkampen.

- Der er sket en omfattende centralisering siden kommunalreformen i 2007, der har betydet lukning af skoler, daginstitutioner og sundhedstilbud. Det har sat en negativ kædereaktion i gang i de mindre landsbyer, hvor mange dagligvarebutikker i dag kæmper for at overleve. Det er derfor vigtigt, at vi støtter op om og skaber bedre rammer for den lokale brugs eller købmand, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

Konkret foreslår De Samvirkende Købmænd at detailbestemmelserne i planlovgivningen ikke yderligere liberaliseres, og at kommunerne stopper med at tillade endnu flere og større butikker uden for de større byer, som på en gang tømmer bymidten for detailhandel og lukker de sidste dagligvarebutikker i landdistrikterne. Det støttes af Landdistritkernes Fællesråd. 

I Tandslet er viljen til at holde fast i byens købmandsforretning så stor, at lokalbefolkningen er gået sammen om at købe Bitten Møller ud af sin købmandsforening, så hun kan få lov at gå på pension, og de fremadrettet fortsat kan handle mælk, kartofler og leverpostej lokalt i Tandslet.

Nøgleord

Kontakter

Cecilie Davidsen Høj, Landdistrikternes Fællesråd, mail cdh@landdistrikterne.dk


Mette Korsholm, chefkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk

Billeder

Stemmer på landet: I Tandslet er viljen til at holde fast i byens købmandsforretning så stor, at lokalbefolkningen er gået sammen om at købe købmanden.
Stemmer på landet: I Tandslet er viljen til at holde fast i byens købmandsforretning så stor, at lokalbefolkningen er gået sammen om at købe købmanden.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: CO2-afgift vil koste arbejdspladser og skævvride Danmark21.2.2024 12:35:01 CET | Pressemeddelelse

Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet. I værste fald et kæmpe fald i beskæftigelsen i landdistrikterne! Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at konsekvenserne for landdistrikterne skal tænkes ind i forhandlingerne om den grønne omstilling.

Landdistrikterne advarer: Ekspertgruppes anbefalinger vil koste arbejdspladser og rive livsnerver over i landdistrikterne19.2.2024 20:22:43 CET | Pressemeddelelse

Et ekspertudvalg nedsat af regeringen har givet sit bud på, hvordan erhvervsstøtteordningen kan slankes med mindst 2 mia. kr. Landdistrikternes Fællesråd forudser, at regeringens spareøvelse vil skævvride Danmark markant, koste tusindvis af jobs, medføre konkurser og betyde stor fraflytning fra landdistrikterne, såfremt det regeringsnedsatte udvalgs anbefalinger gennemføres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye