Utryghed i boligområder giver stigende efterspørgsel på private vagter

I august præsenterede regeringen et forslag om at oprette 20 nye nærpoliti-enheder rundt om i landet, som skal sikre, at politiet bliver mere synligt og nærværende lokalt. Folketingets partier skal tage stilling til forslaget i den kommende tid, men det venter flere danske boligselskaber ikke på. Her bruger man i stigende grad private vagtfirmaer til at opretholde sikkerheden og skabe tryghed for beboerne.

– Over en årrække har vi set en stigning i efterspørgslen på patruljeopgaver hos boligselskaberne. Især i de udsatte områder kan der være en vis usikkerhed blandt beboerne. Derfor er der brug for, at nogen holder et vågent øje med stedet og sørger for, at alle føler sig trygge, siger Jack Sejr Pedersen, der er direktør for JP VAGT.

 

Ifølge Jack Sejr Pedersen er der sandsynligvis en sammenhæng mellem debatten om den manglende lokalkontakt hos politiet og den stigende brug af privat vagtvirksomhed i boligområderne.

 

Synlige vagter virker

JP VAGT har flere opgaver hos boligselskaber, som typisk begynder med patruljering i nattetimerne, men ofte udvikler sig til faste ordninger hele døgnet, fordi beboerne er glade for vagternes tilstedeværelse, og indsatsen forbedrer områdets image.

Mick Barløse er tilknyttet boligselskaber på Sjælland for JP VAGT, og ifølge ham er det afgørende for boligselskaber at skabe tryghed for deres beboere. For ham handler det i høj grad om at opbygge relationer og skabe tillid gennem dialog.

– Jeg tager mig god tid til at tale med beboerne. Det gælder de unge, som har fuld fart på, men også de ældre, som altid bliver glade, når jeg fortæller, at der ikke er grund til at bekymre sig om situationen i området. Det er fedt, at man kan være med til at gøre hverdagen mere tryg for andre mennesker, siger Mick Barløse.

 

Dialog med de unge

En arbejdsdag for Mick Barløse handler typisk om at holde opsyn på fællesarealer og tale med beboere. Det kan være unge mennesker, som holder fest på gaden eller gør sig bemærket på anden vis. Ifølge sundhedsstyrelsen er misbrug af lattergas et problem blandt unge i københavnsområdet, og det er et eksempel på en situation, hvor Mick Barløse søger dialogen.

– Jeg går ikke ind og forbyder dem at hygge sig sammen, jeg taler i stedet med dem om de konsekvenser, det kan have at misbruge lattergas. Jeg fortæller dem, at deres familie kan blive smidt ud af boligselskabet, hvis de bliver opdaget i at sniffe lattergas. Det sætter tingene i perspektiv, fortæller Mick Barløse.