Danske Spil A/S

Utrolig tal-tørke: Her er Eurojackpot-tallet, der ikke er trukket i 244 dage

Del

Med 411.000.000 kroner i Eurojackpot-puljen til aftenens trækning, kan det måske betale sig at se nærmere på, om man kan få bare en lillebitte fordel, når man sætter sine kupon sammen: Man kunne for eksempel vælge de tal, der statistisk set snart MÅ blive trukket.  

Der er 50 mulige vindertal i Eurojackpot, og de har alle 50 præcis samme sandsynlighed for at være blandt de fem vindertal, der bliver udtrukket – alligevel er der ét tal, som skiller sig markant ud fra alle de andre: Rent statistisk bør et vindertal dukke op i snit cirka hver femte uge, eftersom, der er to ugentlige trækninger– men nummer 19 er ikke blevet trukket siden sidste sommer.

 

Vindertal, der ikke har været trukket i længst tid

 

19: 244 dage, 69 trækninger siden.

40: 139 dage siden, 39 trækninger siden.

24: 132 dage siden, 37 trækninger siden.

23: 121 dage siden, 34 trækninger siden.

26: 93 dage siden, 26 trækninger siden.

 

Stjernetal, der ikke har været trukket i længst tid

11:  51 dage siden, 14 trækninger siden.

10:  41 dage siden, 11 trækninger siden.

 

(Der er 12 stjernetal, og der bliver trukket to hver gang – med andre ord bør et stjernetal i snit trækkes hver tredje uge eller ved hver sjette trækning.)

 

Seneste gang nummer 19 blev trukket som et vindertal i Eurojackpot var 22. juli 2022 – og det førte straks til Danmarkshistoriens allerstørste gevinst nogensinde, da en dansker vandt 759 millioner kroner på en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand.

 

Før man nu drøner ned i kiosken eller spiller online, så husk lige, at det ER tilfældigt, hvilke tal, der bliver trukket:

 

”Et lotteri er jo i sagens natur helt tilfældigt, og det er også der, spændingen ligger – at det er umuligt at forudse, hvilke numre, der trækkes ud. Når det er sagt, så er det jo sjovt at gætte. Og når et nummer for eksempel ikke er blevet trukket i 244 dage, er det nærliggende at tænke, at det snart er oppe over. Og så må man som altid bare krydse fingre og håbe, ligesom vi i Danske Spil håber på, at vi snart ser endnu en stor dansk vinder – og hvis de 411 millioner lander hos en heldig vinder i Danmark, så pyt med, om det bliver takket være det ene eller det andet nummer,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

Man kan spille - måske med nummer 19 - med i dagens Eurojackpot indtil kl. 19.00 i aften.

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye