Selv hvis de nuværende tilsagn om emissionsreduktioner fra alle verdens lande bliver fuldt implementeret, har vi stadig kurs mod en temperaturstigning på 2,4-2,6 grader ved udgangen af dette århundrede. Det fremgår af årets Emissions Gap rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP: The Closing Window — Climate crisis calls for rapid transformation of societies. CONCITO har været ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten i samarbejde med UNEP’s Copenhagen Climate Centre.

Rapporten opgør forskellen mellem de reduktioner, landene har lovet, og det der skal til for at nå Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader og helst kun på 1,5 grader.

”Rapporten udstiller et enormt globalt ledelsessvigt i indsatsen for at nedbringe drivhusgasudledningerne hurtigt nok, og vi er nu på et sted, hvor kun en øjeblikkelig og fuldstændig transformation af vores samfund kan holde os væk fra omfattende ødelæggelser som følge af klimapåvirkningerne,” siger Jarl Krausing, international direktør i CONCITO, og fortsætter:

”Danmark bærer sin del af ansvaret. Så selv om vi går forrest med grønne løsninger, må svaret på klimaets nødråb være et endnu stærkere lederskab overalt. Vi har brug for hidtil uset beslutningskraft i det offentlige, i civilsamfundet og erhvervsliv, og vi har brug for, at både produktionssiden og forbrugssiden bidrager. Der er kort og godt brug for alle mand på dæk.”

Rapporten øger presset for global handling på COP27

Allerede i dag ser vi konsekvenserne af klimakrisen udfolde sig med stadig hyppigere og voldsommere oversvømmelser, tørker, naturbrande og storme. Med stigende temperaturer, øges både hyppighed og intensitet af disse hændelser. Gap-rapporten aflyser ikke muligheden for at holde den globale opvarmning under de 1,5 grader, men der er kun en lille sprække tilbage, før vinduet lukker, hedder det. Det begrundes bl.a. med, at der siden COP26 i Glasgow kun er kommet nationale planer, der samlet set nedbringer de forventede drivhusgasemissioner i 2030 med mindre end én procent – reelt er behovet 45 procents reduktion for at kunne holde 1,5 graders målet i live.

”De nuværende politikker alene vil føre til en opvarmning på ca. 2,8 grader, mens fuld implementering af de indmeldte nationale klimaplaner vil kunne bringe os ned på 2,4 grader. Hvis vi inkluderer de udmeldte mål for netto-nul emissioner i midten af århundredet, vil temperaturen ’kun’ stige 1,8 grader, så der er håb. Disse planer er dog ikke specielt troværdige på nuværende tidspunkt på grund af forskellen mellem de nuværende emissioner, de kortsigtede 2030 planer og de langsigtede netto-nul-mål,” siger redaktør og hovedforfatter på rapporten, international seniorrådgiver Anne Olhoff, CONCITO.

Gap-rapporten sender derfor et stærkt signal til de kommende forhandlinger på årets COP27, der starter om halvanden uge i Sharm el-Sheikh i Ægypten. Her bliver en af de store knaster, hvordan omstillingen kan accelereres i alle lande samtidig med at OECD-landene (der historisk set har stået for langt den største del af udledningerne) bidrager markant mere til at hjælpe med omstillingen i det globale syd.

Folketingsvalg er vælgernes mulighed for at sende et klart signal 

Herhjemme spiller rapportens alvorlige budskaber om behovet for større lederskab og beslutningskraft ind i den igangværende valgkamp, hvor klima har fyldt en del – men kun på enkeltområder som flyafgifter, CO₂-afgift til landbruget og manglen på arbejdskraft til den grønne omstilling. De færreste politikere har fremlagt en vision for, hvordan fremtidens klimavenlige samfund ud – et samfund, der er fuldkommen transformeret fra sort til grøn adfærd og økonomi.

”Fordi vi står overfor et folketingsvalg, har vælgerne en enestående mulighed for at sende et klart signal  og stemme på partier, der arbejder for at accelerere klimaindsatsen. Næste mål er nettonul-samfundet. Politikerne skal måles på, hvordan de på en troværdig og konkret måde vil nå det og undgå, at vinduet lukker helt,” mener Jarl Krausing.

CONCITO har i valgkampen efterlyst en akutpakke til klimaet. Den skal sikre, at alle sektorer yder deres bidrag til, at vi når klimamålet i 2025 og dermed også målet for 2030.