Utilsigtet deling af følsomme personoplysninger er firdoblet på fire år

På fire år er der sket en firdobling i antallet af hændelser, hvor følsomme personoplysninger eller anden følsom information utilsigtet er blevet delt. Mens 12 % i 2017 rapporterede om, at følsomme oplysninger utilsigtet var blevet delt, er antallet af hændelser vokset til 17 % i 2018, 29 % i 2019 og 38 % i 2020.
“Det er en betydelig stigning og uheldig udvikling, som man skal se alvorligt på. Som både privat og offentlig organisation bør man målrettet arbejde med at uddanne sine medarbejdere til at kunne håndtere udefrakommende angreb og trusler, da en ubevidst handling fra bare en enkelt medarbejder kan få stor betydning og i værste fald store økonomiske konsekvenser,” siger Mads Nørgaard Madsen, partner og ekspert inden for cybersikkerhed i PwC. Han henviser samtidig til, at flere og flere virksomheder bliver ramt af cyberangreb.
Behov for en øget indsats
PwC’s Cybercrime Survey viser desuden, at andelen af danske virksomhedsledere og it-chefer, der vurderer, at deres virksomheder er rustet til at beskytte deres personoplysninger, ligger på niveau med de seneste to år. I 2020 svarer 88 % således, at virksomhedens personoplysninger i nogen eller i høj grad er tilstrækkeligt beskyttet i henhold til persondataforordningen (GDPR) mod 89 % i 2019 og 84 % i 2018.
“Det er bekymrende, at virksomhederne i så stor høj grad vurderer, at de er i stand til at beskytte deres persondata, når en så betydelig større andel oplever flere hændelser, hvor følsomme oplysninger utilsigtet bliver delt. Det vidner om en ubalance og et behov for en øget indsats for at mindske databrud. Vores erfaring er, at de fleste har kortlagt personoplysningsprocesser og implementeret et GDPR-projekt, mens de færreste er overgået til en reel driftsfase, hvilket er nødvendigt for at sikre en tillidsfuld håndtering,” fortæller Mads Nørgaard Madsen.
Ansattes ubevidste handlinger udgør virksomhedernes næststørste trussel i relation til cyber- og informationssikkerhed, hvor knap 7 ud af 10 netop angiver dette som en markant udfordring. Organiserede kriminelle er med 72 % virksomhedernes største trussel, mens hacktivister (38 %) udgør den tredjestørste udfordring.
Om undersøgelsen
326 danske virksomhedsledere, it-chefer og sikkerhedsspecialister har deltaget i PwC’s Cybercrime Survey 2020. Undersøgelsen er igen i år gennemført med opbakning fra Center for Cybersikkerhed, DI Digital, Finans Danmark, Dansk Erhverv, IT-Branchen, Dansk It, KITA, Rådet for Digital Sikkerhed, ISACA og Bestyrelsesforeningen. Analysen bygger på onlinebesvarelser.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Lejer du din bolig ud? Disse skatteregler bør du kende11.9.2025 09:26:30 CEST | Pressemeddelelse
Højsæsonen for boligudlejning lakker mod enden, og det er for mange tid til at indberette til skat. Men langt fra alle danskere kender skattereglerne på området. Få styr på dem én gang for alle med hjælp fra PwC’s skatteekspert.
Privatøkonomi på skoleskemaet: Aarhus-elever lærer at mestre hverdagsøkonomi3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PwC og Skoleglæde.nu vender nu tilbage til Aarhus med undervisningsforløbet Ung privatøkonomi, der klæder elever på til at tage ansvar for deres økonomi. Projektet blev første gang introduceret i 2019, og nu er turen igen kommet til Aarhus, hvor elever fra 8. klasse på Strandskolen, Skåde Skole og Frederiksbjerg Skole skal arbejde med praktiske opgaver, der kobler matematik og økonomiforståelse til deres egen hverdag.
Pulsmåling: Virksomheder holder fast i bæredygtighed trods politisk udskydelse2.9.2025 10:10:53 CEST | Pressemeddelelse
På trods af den politiske udskydelse af CSRD fortsætter det strategiske arbejde med bæredygtighed. Tre ud af fire virksomheder, der er omfattet af CSRD (bølge 1), arbejder med bæredygtighed som en integreret del af deres forretning, og 58 % mener, at bæredygtighedsagendaen vil påvirke dele af virksomhedens forretning. Det viser en pulsmåling fra PwC.
Nye skattesatser i 2026: Skattelettelser på vej til mange danskere29.8.2025 11:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Nu er skattesatserne i 2026 blevet offentliggjort. Mange danskere kan se frem til betydelige skattelettelser efter årsskiftet, men særligt én gruppe danskere får glæde af det.
80 kandidatstuderende samles hos PwC for at styrke kompetencer inden for AI og bæredygtighed20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder man med AI og bæredygtighed i praksis – og hvad kræver det egentlig at træde ind på arbejdsmarkedet for første gang? Det er nogle af de spørgsmål, som PwC’s Summer Academy stiller skarpt på, når godt 80 unge studerende fra forskellige uddannelser fra hele landet i denne uge deltager i Summer Academy i Hellerup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum