Usynlige handicaps: Fra 1. oktober kan du hente solsikkesnoren gratis i Bilka, føtex, Netto, BR, Salling, Carl's Jr. og Starbucks
23.9.2022 05:30:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

En gul solsikke på en grøn baggrund hænger i en snor om halsen og fortæller, at personen, der bærer den kan have behov for ekstra forståelse, hvis det kniber med fx at læse navnet på en vare, huske koden til betalingskortet eller har brug for ekstra afstand eller tid ved kassen.
Solsikkesnoren giver personer med usynlige handicaps og diagnoser mulighed for, på en diskret måde, at signalere et behov for særlige hensyn og ekstra hjælp.
Fra lørdag d. 1. oktober uddeler Salling Group solsikkesnoren til medarbejdere og kunder, som henvender sig i kundeservice eller kassen i samtlige af koncernens mere end 750 danske butikker. Formålet er at sætte fokus på skjulte diagnoser og handicaps og gøre hverdagen nemmere for både den, der har et usynligt handicap, og samtidig gøre det nemmere for alle andre at vise hensyn og hjælpe, hvor der er brug for det.
Uanset om det er i butikken eller på lageret, vareterminalen eller kontoret.
Plads til alle
”Hos Salling Group er der plads til alle. Vi ved at mennesker er forskellige og har forskellige behov. Men hvor det giver sig selv, at man fx skal gøre plads til en person, der bruger kørestol, kan det være svært at vurdere, om en person har et skjult handicap, der kalder på særlige hensyn. Her er solsikkesnoren en fin måde at signalere, at her må vi gerne være ekstra opmærksomme,” siger HR-direktør i Salling Group Louise Gade.
Udover at uddele solsikkesnoren gennem butikker og varehuse, trænes Salling Groups medarbejdere og ledere i at kunne imødekomme de situationer, der kan opstå, der hvor de møder folk, der bærer solsikkesnoren.
”Vi ønsker at være med til at udbrede kendskabet til solsikkesnoren og ikke mindst forståelse for skjulte diagnoser. Ved at klæde vores medarbejdere godt på, ved de, uanset hvor og hvornår de ser en person bære solsikkesnoren, at personen kan have behov for ekstra hjælp, tid eller tålmodighed - uden at behøve at sige det højt,” siger Louise Gade.
Udbredelse til hele landet
Hos Videnscenter om Handicap er centerchef Dorte Nørregaard ikke i tvivl om, at Salling Group, med butikker, cafeer og spisesteder i hele landet, vil gøre en stor forskel for udbredelsen af kendskabet til solsikkesnoren og for at gøre hverdagen bedre for mennesker med usynlige handicap.
"For nogle kan det at gå i supermarkedet være uoverskueligt. Man kan miste overblikket og der kan være mange mennesker, lyde, lys og lugte, som udfordrer hvis man nemt overvældes af sanseindtryk. Køen kan være utryg, hvis folk står for tæt eller hvis man er langsommere end andre til at betale. Her hjælper solsikken kunder og medarbejdere til at sikre at alle får en tryg oplevelse," siger centerchef Dorte Nørregaard, der håber, flere dagligvarekæder vil følge trop.
Solsikkesnoren vil være at finde ved kassen eller i kundeservice i føtex, Bilka, Netto og Salling Stormagasiner, hos BR, Starbucks og Carl's Jr. samt på koncernens vareterminaler, lagre og hovedkontorer.
Salling Group uddeler solsikkesnoren gratis – med et smil og uden at stille spørgsmål.
Salling Group uddeler solsikkesnoren i samarbejde med Solsikkeprogrammet, der arbejder for at sikre bedre vilkår for personer med usynlige handicap og skjulte diagnoser som fx ordblindhed, psykiske sygdomme, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, synsnedsættelse, hørehandicap mv.
Læs mere om Solsikken på www.solsikkeprogrammet.dk
For yderligere information:
Pernille Bonne Neisig, Public Affairs Manager, Salling Group: 2273 1676
Dorte Nørregaard, Centerchef, Videncenter om Handicap: 4092 2764
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Vedhæftede filer
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group køber Proshop og øger online-ambitionerne5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group køber Proshop, en af Skandinaviens førende onlineplatforme, og styrker sin position indenfor elektronik, gaming, husholdningsprodukter og andre forbrugervarer.
Salling åbner stormagasin i fire etager i Rødovre Centrum1.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum. Med fire gennemrenoverede etager, som spreder sig over hele 8.000 m², bliver der god plads til det, der kendetegner det klassiske stormagasin: masser af mode til både kvinder og mænd, sko, beauty og bolig – og ikke mindst en fantastisk god service, når Salling rykker ind i de lokaler, som Magasin forlod sidste år.
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


